Næsten klar

Jeg er næsten klar til at vise januar-projektet frem i udfordringen 12 months of knitting. Næsten altså. Jeg afsluttede sweateren i sidste uge, men en prøvning viste, at der var noget galt. Halsen sad mærkværdigt på trods af at jeg på ingen måde havde lavet ændringer. Jeg må indrømme, at jeg stampede lidt i gulvet og havde lyst til at smide projektet hen i et hjørne. Men her hjalp det faktisk, at jeg har givet mig selv udfordringen, så færdig skulle sweateren være. Heldigvis kunne min mor komme mig til hjælp, og i lørdags blev sidste pind strikket færdig. Nu mangler jeg så bare at få fæstnet ender, hvilket bestemt heller ikke er min yndlingsopgave. Men jeg har lovet mig selv, at den er klar til fremvisning i weekenden.

Ellers går det i susende fart herhjemme. Luna Marie er startet i børnehave, og det mærkes. Hun trives rigtigt godt dernede, men middagslurene skippes nogle dage, og så er eftermiddagene lange med en træt pige, som bare har brug for sine forældre. Men heldigvis har vi jo prøvet det samme med Karoline, og jeg kan mærke, at det hjælper mig at vide, at det er en periode, og at vi nok skal få vores friske pige tilbage igen. I går eftermiddag var dog en af de dage, hvor vi bare hyggede. Karoline havde besøg af en veninde, og Luna Marie elsker at have store piger i huset. Og billedet viser vist meget godt, hvor meget hun nød det:-)

Backward

Ligesom Mie kom jeg til at sidde og kigge på billeder på computeren i dag. Og jeg faldt over disse billeder fra den 17. januar for tre år siden. Luna Marie var 7 dage gammel, og vi var ramt af babyboblen, mens Karoline bare dimsede rundt. Jeg husker dagene som om, at de bare flød ud mellem hinanden, og der blev vendt op og ned på dag og nat.

Det er ikke til at forstå, at vores to piger nu er så meget større, at Luna Marie er på Karolines alder, og at Karoline skal i skole om bare få måneder. Selvom det på en eller anden måde var en magisk tid, så ønsker jeg mig ikke tilbage. Jeg elsker den tid, vi har nu, hvor pigerne er blevet så store, at mulighederne er mange flere, og jeg elsker deres samspil og deres leg sammen.

Men derfor er det nu stadig dejligt at drømme sig tilbage.

Rigtig god weekend - både til alle jer med sne og til alle jer uden:-)

Suttestopsopdatering

I december lavede jeg dette indlæg, da jeg var meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle gennemføre den planlagte sutteaflevering. Og nu tænkte jeg, at det var på sin plads med en lille opdatering.

Vi valgte at give sutterne som aftalt til julemanden den sidste lørdag inden jul. Jeg indrømmer gerne, at jeg var vildt nervøs, og at jeg inde i mit hoved messede "det går aldrig, det barn kommer til at hyle sig i søvn i 14 dage". Men afsted tog  vi, og selvom Luna Marie ikke var helt overbevist om, at Julemanden var en, som man havde lyst til at snakke med, fik vi dem afleveret, og hun afleverede stolt sutterne i snoren. Det lykkedes os ikke at få middagsluren trumfet igennem den dag, hvilket næsten også havde været for godt til at være sandt. Men jeg var nu noget bævrende, da aftenen faldt på, og det blev sengetid. Men på samme måde som sin søster lagde hun sig i sengen......... og faldt i søvn?!?!?! Uden et eneste kny, uden at spørge efter sutten eller uden at vende og dreje sig i sengen i flere timer! Jeg var ærlig talt noget paf, men også meget stolt af min store pige.
Pessimist, som jeg jo er, var jeg bestemt sikker på, at det måtte være en engangsforestilling, og at natten efter da måtte blive besværlig. Men også der måtte jeg erkende, at jeg ikke altid får ret - heldigvis da! Og siden da er det bare gået fantastisk. Hun har spurgt undrende efter sutten en enkelt gang, men ellers ikke været påvirket af, at den er væk. Og middagsluren er også kommet tilbage, efter at hun er startet i børnehave.

Nu er sidste børnefødselsdag i denne omgang også overstået. Luna Marie fyldte 3 i fredags og havde en fabelagtig dag med fejring i børnehaven, hvorefter vi tog i Build a Bear butikken og fik lavet en bamse og sluttede festen af på yndlingsrestauranten. Build a bear bliver aldrig min store favorit, men Luna Maries eneste ønske var en bamse, så det var helt klart, at den skulle hun selv lave, hvilket også var et stort hit, og nu har jeg jo så tanker om at få strikket en masse tøj til bamsen, så den i det mindste kan være pænt klædt på:-)

Vi var igennem samme tur for tre år siden med Karoline, og det er da lidt hyggeligt, at vi spiste ved nøjagtigt samme bord denne gang, hvilket selvfølgelig måtte foreviges, som det også blev for tre år siden:-)

12 months of knitting

Da Cecilie præsenterede strikkekalenderen for 2014, var jeg meget sikker på, at det skulle jeg ihvertfald ikke være en del af!

Men som alle ved, har man et standpunkt, til man ta'r et nyt. Og efter at have fulgt en masse strikkedamer på instagram, som er med i legen, må jeg erkende, at jeg vist også bliver nødt til at prøve legen af.

Som Cecilie har jeg også kun lagt mig fast på de første tre strikkeudfordringer. I januar vil jeg gerne strikke denne sweater til mig selv - dog kun med en stjernerække øverst. Det går hurtigt fremad, og jeg tror, at jeg kan få den afsluttet i denne uge. Men det er nu også meget godt, for de næste 2 udfordringer kommer nok til at volde lidt besvær. Som skrevet i min års-to-do vil jeg gerne lære at strikke vendestrik og har været på bibliotetet efter bøger og har fået indkøbt garn til projektet. Men selvom alle siger, at det er lige til, synes jeg nu altså, at det ser lidt svært ud.... Jeg forstår simpelthen ikke opskriften, så jeg må have hjælp fra jer bloggere, hvis det skal lykkes. Men opskrift og garn bliver pakket til weekendtur til Thy og håber på hjælpere deroppe.

I marts skulle 'Tempelblomst' gerne komme på pindene hos mig. Jeg har været vild med at strikke mønstre, og opskriften ser egentligt meget ligetil ud. Men det er alligevel noget af en mundfuld at skulle strikke så stort et projekt til mig selv. Min mor går i gang cirka samtidigt med mig, så vi må 'støtte' hinanden i processen.

Herunder kan I se nogle af de andre projekter, som jeg gerne vil have på og af pindene i år, men jeg venter et par måneder med at beslutte mig helt.

Er der andre, som vil være med?

Fejring

Som om at det ikke var nok ovenpå julens gaver og kager så må vi allerede i begyndelsen af januar på den igen, for begge piger har fødselsdag i denne uge. Karoline startede ballet i går, hvor vi fejrede hendes 6 års fødselsdag.

Vi havde en stille og rolig dag med glimmerlagkage om eftermiddagen, hvor Karolines veninde og familie kom forbi. Det føles som en god måde at holde fødselsdag på - at selve dagen er stille og rolig, og der er tid til at lege med gaverne. En af gaverne var Furby, som har huseret i blogland i løbet af efteråret. Jeg havde egentligt ikke tænkt, at det var noget for Karoline, men der må jeg erkende, at jeg har taget fejl. Hun ELSKER den allerede højt, og den følger hende over alt. Og vi voksne er også lidt betagede af det nuttede dyr.

En anden gave var den strikkede vest og hårsløjfen, som jeg havde lavet til Karoline. Opskriften på vesten er herfra, mens jeg har fået inspirationen til mønstret fra hende her.

Nu venter så børnehavebesøg i morgen, Luna Maries fødselsdag på fredag, og så slutter vi af med familiebrunch på søndag - og så ikke et ord mere om fødselsdage før til august!

10 ting, som jeg vil nå i 2014

Så er året skudt i gang, og dermed muligheden for at lave lister over kommende projekter i årets løb.

Da jeg læste om Cecilies udfordring, var jeg lige ved at springe med på den. Tænk dig 12 skønne strikkerier, når uret slår 2015. Men jeg kender alligevel mig selv godt nok til at vide, at jeg ville stresse over projekterne, og om jeg ville nå at få dem færdige i tide.

I stedet har jeg fundet 10 projekter, som jeg gerne vil prøve kræfter med i 2014. Nogle af dem er lidt ambitiøse og andre er lige til at overkomme. Men det er alle ting, som jeg gerne vil kunne sætte flueben ved, når året er omme.

#1: Strikke tempelblomst

#2: Sy ballonbukserne om færdige

#3: Strikke vanter til mig og pigerne

#4: Lære at hækle bogstaver

#5: Sy nederdel med sløjfe

#6: Hækle juleelg

#7: Sy nederdel i str. mig

#8: Strikke cardigan i vendestrik

#9: Lære at strikke pænt med 2 farver

#10: Strikke pude i vendestrik

Garnet til pkt. 1 er allerede på vej i posten, og jeg glæder mig til at se, om jeg bliver lige så begejsret over at strikke den som så mange andre. Den er ihvertfald utrolig smuk, og måske kan jeg nå at få glæde af den i den sidste del af vinteren, hvis jeg er hurtig vel og mærke. For der ligger stadig et par projekter herhjemme i kurven, som også skal færdiggøres. Luna Maries fødselsdagsgave til næste uge er jeg slet ikke begyndt på endnu, og der er også en cardigan med mønster, som jeg mangler at blive gode venner med. Ellers må ponchoen blive brugt til efteråret.

Hvad har I planer om i det nye år?

Julegaver 2013

Bloggen og jeg har holdt en tiltrængt juleferie. Egentligt havde jeg tænkt, at jeg ville lave nogle indlæg med de hjemmelavede gaver, men tiden gik, uden at jeg fik åbnet for hverken kamera eller computer - så derfor dette juleindlæg i januar!

Da jeg første gang så ponyerne hos Krudtuglensmor, vidste jeg med det samme, at DIY'en skulle bruges til julegaver. Så pigerne herhjemme og min niece er blevet begavet med hver deres pony. Opskriften var let at gå til, men jeg valgte at gøre halsen breddere og mindre, for ellers ville hovede ikke sidde fast. Og desuden fandt jeg en opskrift på hæklede øjne, da filt og jeg ikke er de bedste venner.

Min lille nevø skulle heller ikke snydes for en hjemmelavet gave, så han fik denne hæklede vest. Opskriften fandt jeg også i blogland, men det er lykkedes mig at miste linket, så den må I drømme jer til:-)

Sidst, men ikke mindst, ønskede min søster sig en serviet til brødkurven, og resultatet blev denne hæklet i almindeligt bomuldsgarn. Det var fint at se mønstret folde sig ud, og jeg er allerede i gang med at tænke over næste brødkurvsserviet. Min mor ønsker sig nemlig en til sin aflange brødkurv, så måske den er at finde under juletræet i år?

Kære 2014

Velkommen til nye år! Og tak for det gamle 2013!

Jeg siger farvel til et år, som på mange måder har været et af de bedste i mange år. Der er egentligt ikke sket så meget banebrydende, men det har også været tiltrængt for mig.

Morten startede i januar på nyt job - et job, som han altid har drømt om. Og jeg har i tilgift fået verdens gladeste mand hjem fra arbejde, hvilket er SÅ givende for os som familie. Måske arbejder han timemæssigt noget mere, end han gjorde tidligere. Men hans iver og engagement smitter af på hele familien.

De seneste år har været en rejse for mig, hvor jeg har skullet rejse mig fra en hård periode, og hvor jeg til tider ikke har kunnet kende mig selv. Men 2013 blev året, hvor Anna blev til Anna, og hvor jeg for alvor fandt ud af både at være mor, kone, kollega, veninde og bare mig! Og det er altså FEDT! Det er skønt at være med igen i stedet for altid at føle, at jeg stod på sidelinjen og ikke kunne komme ind på banen. Det er fantastisk at føle, at jeg kan være den, som jeg gerne vil, og at jeg ikke skal give afkald på alt for meget for at nå mine mål.

2013 blev også året, hvor jeg fik mulighed for at udfolde mig på mange måder kreativt. Jeg fik for alvor gang i strikkeriet, og jeg er glad for alle de ting, som jeg har fået lavet. Jeg udfordrede mig selv til at skulle strikke en sweater til mig selv i årets løb, men det endte med at blive til ikke mindre end to cardigangs og en sweater, mens den 2. sweater kun mangler det allersidste. Kreativt set fik jeg også tilbragt meget tid sammen med de sødeste kreadamer, og vi har planer om den 3. kreaweekend - weekender, som jeg sætter utrolig meget pris på.

Hvad så med 2014 - hvordan vil det år mon leve op til det forgangne? Og findes der nye mål og udfordringer, som jeg kan nå?

Jeg drømmer og drømmer om alle de ting, som man kan nå på et helt år. Ser muligheder og planer og laver masser af lister. Men mest af alt drømmer jeg egentligt bare om at få lov til at være mig. Jeg drømmer om at give mig selv mere mig-tid; prioritere mig selv når der skal shoppes tøj i stedet for at pigernes klædeskab skal bugne; udfordre mig selv til at få løbeskoene på: bruge mere tid i køkkenet, så jeg bliver mere tilfreds med mit udseende; give mig selv kreative udfordringer, så der ikke altid bliver hæklet det samme.

Kære 2014! Jeg glæder mig til alle 365 dage med dig!

20 ting om mig

På instagram kører legen '20 ting om mig' lige nu, og jeg har besluttet at flytte legen herover, så her er 20 muligheder for at lære mig lidt bedre at kende.

1) Jeg er født og opvokset i en lille by ved Limfjorden. Min far var landmand, og min mor var det meste af min barndom hjemmegående. Mine forældre har givet mig de bedste muligheder for et godt liv. Vi var på ingen måde rige, men vi har lært at sætte pris på de små ting, at værdsætte familien og være der for hinanden. Jeg er tæt med mine forældre og snakker ihvertfald med dem hver 2. dag.

2) Det var derfor heller ikke med min gode vilje, at jeg flyttede 200 km. væk - men sådan er kærligheden.

3) Kærligheden i mit liv er Morten, som jeg mødte i 1999 til en 18 års fødselsdag. Der gik så lige et par år, inden at vi blev kærester, men så gik det også stærkt med at flytte sammen.

4) Mine 2 piger er det allervigtigste i mit liv, og jeg kommer altid til at savne dem, så snart de er ude af døren. Jeg er meget afklaret med at være færdig med at få flere børn. Mine graviditeter var et helvede, og det har jeg ikke lyst til at udsætte hverken mig selv, min krop eller min familie for igen.

5) Jeg savner at bo tæt ved vandet og savner de daglige gåture ved stranden.

6) Jeg fik min første hund ved at stoppe med at ryge. Morten ville ikke have hund i lejlighed, men jeg blev ved med at plage. Sagde for sjov en dag, at jeg ville stoppe med at ryge, hvis han sagde ja, hvilket han straks gjorde! Og så måtte jeg jo i gang med rygestop!

7) Min næste hund skal hedde Frode og være en engelsk springer spaniel. Han skal være lidt for tyk og ligge i sofaen og snorke.

8) Og jeg indgår aldrig en aftale som pkt. 6 igen!!!

9) Jeg har en kæmpe forkærlighed for boller i karry, som jeg kunne spise hver aften. Særligt den genopvarmede slags smager ekstra godt.

10) Jeg blev først kreativ, da jeg blev gravid med Luna Marie. Før det interesserede garn og stof mig virkeligt ikke, men lige pludseligt kunne jeg ikke tænke på andet.

11) Jeg lærte at hækle ved hjælp af Youtube, fordi jeg var for hysterisk til, at nogen kunne lære mig det!

12) Jeg er nu blevet afhængig af garn og bliver ekstra hystisk, hvis jeg ikke har gang i et projekt. Faktisk bliver jeg så rastløs, at Morten ofte beder mig om at købe noget nyt garn:-)

13) Jeg arbejder som administrativ medarbejder i en familieafdeling og er vildt stolt af mine kolleger, fordi de gør en forskel og et kæmpe stykke arbejde. Alligevel ville jeg ikke bytte.

14) Jeg læste faktisk til socialrådgiver og nåede til 3. semester, før jeg måtte erkende, at jeg vist ikke er helt nok 'føle-føle' til faget.

15) Jeg elsker at læse - helst chicklit eller en krimi - jeg er ikke til de dybe romaner. Min yndlingsforfatter er Sara Blædel, og jeg glæder mig til at læse hendes næste bog. Til gengæld forstår jeg ikke fascinationen af 50 shades of grey?

16) Jeg drømmer om at tabe en masse kg. og håber, at 2014 bliver året, hvor jeg får taget hul på det. Jeg har tidligere tabt 25 kg ved hjælp af WW, og måske er det vejen frem igen?

17) Jeg er frygtelig genert og er utrolig træt af det. Jeg hader, at jeg ikke bare snakker løs med fremmede mennesker, og at det begrænser mig i det daglige i forhold til at få nye bekendtskaber.

18) Jeg er noget af en bangebuks, som ikke kan lide at flyve, svømme eller køre over broer eller kravle på stiger.

19) Jeg er afhængig af min netbank! Jeg hader ikke at have styr på, hvor mange penge der står på kontoen - muligvis i en grad, som overstiger det normale. Jeg tjekker helst hver eneste dag, og der skal gerne stå et betragteligt beløb, før jeg er 'tryg'. Min mand synes, at jeg er sær - men min bankrådgiver elsker mig!

20) Mit drømmeferiemål er Canada. Jeg har familie derovre og besøgte dem i 1998. Men når pigerne er lidt større, drømmer jeg om at rykke nogle uger ud af kalenderen og tage på rundtur derovre. Vi har både familie på øst- og vestkysten, og jeg vil gerne se begge områder. Tilbage skal vi ihvertfald!

Og med det vil jeg ønske alle en rigtig Glædelig Jul!

37 cm. senere

Så er jeg kommet i gang med sweateren til mig selv - et nytårsfortsæt som jeg lavede tilbage i januar, hvor jeg besluttede, at jeg gerne ville lave en sweater med mønster for oven til mig selv. Og nu er jeg så i gang. Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift, men har valgt kun at lave mønstret for oven, da jeg ellers ville føle mig som lidt for meget mønstergris. Sweateren bliver som det meste andet strikket i højlandsuld fra Garnudsalg.

Jeg har lavet bulen (hvad er det for et ord by the way??) og er nu klar til ærmerne. Jeg har været ude og investere i en lang rundpind, for det er min plan, at weekenden skal bruges på at lære at lave magic loop - altså strikke ærmer på rundpind. Jeg har nærstuderet diverse videoer i ugens løb, og jeg glæder mig til at prøve kræfter med metoden. Og ellers er jeg på jagt efter simple hæklerier, som jeg kan have med i tasken, når jeg er på farten. Any ideas?

Ellers står weekenden i sutteafvænningens tegn. Efter alle jeres skønne indlæg omkring suttestoppet har vi besluttet, at Luna Marie i morgen afleverer sutten til julemanden. Så kryds venligst fingre for, at hun accepterer det hurtigt.

Fordi du passede på min datter

I morgen er Luna Maries sidste dag i dagpleje, og jeg ser frem mod dagen med både glæde og vemod.

Jeg synes jo lige, at jeg har skrevet dette indlæg, og jeg synes jo lige, at jeg sendte min lille pige afsted i dagpleje. Jeg husker tydeligt den første dag, hvor jeg blev sendt afsted på en løbetur, mens Luna Marie skulle vende sig til sin nye hverdag.

Vi har været så heldige at være begavet med verdens mest fantastiske dagplejer. Luna Marie og hende har haft fabelagtig god kemi med fra dag 1. Hun har givet Luna Marie de bedste vilkår til at være klar til børnehavestarten efter nytår.

Det har været en gave at have en dagplejer, som har haft et fantastisk nærvær og haft engangementet i orden til at aktivere børnene på bedste måde.

Men jeg indrømmer - jeg kommer ikke til at savne et ikke-fungerende gæstedagplejesystem. Jeg kommer ikke til at savne at blive ringet op om morgenen, og jeg glæder mig til at se Luna Marie i nye rammer.

Men jeg kommer til at savne 'vores' Lene ufatteligt meget, og jeg ved, at dagen i morgen bliver svær. Derfor skal dagplejeren også have en gave fra os, som udover noget købt også indeholder disse hæklede ting, som kan glæde både børn og voksne.

Den sidste snert af den mørke tid

Går vi ind i nu. I weekenden er det slut, og så går det igen fremad mod lysere dage. Ja ja, jeg ved godt, at det nok kommer til at tage lidt tid, før vi har lyse forårsaftener igen, men jeg får altid en følelse af, at nu går det fremad. Og i år har det for mig været mindre mørkt end det plejer. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er ikke blevet så 'ramt' af de mørke eftermiddage.

Weekenden har stået i fødselsdagens tegn. Morten skulle fejres i går, og det blev han skam af hele familien. Jeg brugte nogle aftener i ugens løb på at lave jorbæris, bananis med chokolade og vanilleis med chokolade, og da der jo blev mange æggehvider til rest, var der en god begrundelse for at lave kyskager til fødselsdagen. Der er små chokoladestykker i, så det var ikke muligt at sprøjte dem ud med en sprøjtepose. Så synsmæssigt var det ikke så smukt, men smagen var heldigvis i top!

Det blev også til en juletur til Hinnerup, hvor en af byens gader er oppyntet med julelys i alle (u)mulige afskygninger, og også en af byens butikker har i højeste grad taget julepynten til sig. Pigerne jublede, og der er ingen tvivl om, at det må blive en fast juletradition at tage dertil.

Og tak for alle kommentarerne om suttestoppet! More to come:-)

Suttestop?

Vi er lidt i vildrede herhjemme, eller det er måske mest mig, så nu bliver I blogdamer brugt som mit Mads & Monopolet.

Denne unge dame bliver 3 år om 1 mdr., hvor hun samtidigt starter i børnehave. Det har hele tiden været meningen, at hun her i december skulle aflevere sutten til julemanden, og det var sådan set aftalt, at det skulle være i denne weekend. Men så skete der det, at vi blev usikre på, om Luna Marie skulle i gæstedagpleje i løbet af december, og derfor valgte vi at udskyde sutteturen til den 21. december, hvor hun er gået på juleferie. Luna Marie har ikke vist noget om den præcise dato, men vi har i et stykke tid talt om, at hun skulle give Julemanden sutterne, og så ville hun få en gave af ham. En idé hun ikke var helt imponeret over i starten, men som hun nu accepterer.

Men nu er jeg så alligevel kommet i tvivl. Som det ser ud nu, afleverer vi sutten den 21., holder jul og nytår, og så er hun klar til børnehave 2. januar. En bekendt spurgte ind til, om det måske ville være for meget for hende. At hun både mister sutten og det kendte i dagplejen samtidigt? Og om det bliver for svært at kapere?

Jeg indrømmer, at det havde jeg egentligt ikke skænket en tanke, før hun talte om det. Karoline var super til at starte i børnehave, og da hun skulle have en lillesøster samtidigt med at hun blev 3, valgte vi at skære drastisk ned på sutten og afleverede den først, da hun var 4. Det gik smertefrit. Hun har efterfølgende aldrig spurgt efter den, og den aften lagde hun sig til at sove uden den mindste tåre. Det er jeg nok lidt farvet af - at det aldrig var været problematisk for os. Men der har vi så også to vidt forskellige piger. Karoline er meget stille, men har ikke reageret meget på skift, hvor Luna Marie derimod er meget mere følelsesbetonet, og vi er ikke i tvivl om, hvis hun ikke er enig i de ting, som vi beslutter.

Så hvad mener I? Er det dumt at aflevere sutten dagen efter dagplejestop og 14 dage før børnehavestart? Eller er det derimod dumt ikke at gøre det, når nu vi har aftalt det?

I forbløffende god tid!

Sidste år overvejede jeg et kort øjeblik at omdøbe julekortene til nytårskort eller måske endda forårskort, for december var alt for hurtigt overstået til, at jeg kunne nå at få kortene ud inden jul.

Sådan er det slet ikke i år. Jeg har erkendt, at jeg bare ikke er særlig imponerende med en saks og noget fancy papir, og tanken om at lave hjemmelavede (pæne) kort bliver aldrig til noget her på adressen.

Så i år har taktikken været en hel anden. Jeg har besluttet mig til, at det er vigtigere, at vi får kortene ud i god tid, end at jeg sidder og bander over papiret.

Og da jeg så samtidigt fik tilbuddet om at teste disse julekort fra Cewe, sagde jeg med det samme ja tak!  Vi brugte en time en lørdag på at få pigerne til at smile samtidigt, hvilket ikke er nogen let opgave - for hverken mor eller døtre! Men det lykkedes, og jeg elsker billedet, fordi det er så tydeligt, at de faktisk mener det, glimtet i øjnene er der, og jeg får lyst til at kravle ind og give dem et kys!

Om aftenen testede jeg så Cewes side af. Jeg har lavet et hav af kalendre og julekort igennem tiden, og vores gamle Mac er ikke altid begejstret, når jeg gør det. For Mac er gammel og lidt langsom og skal altid lige tænke lidt over tingene, inden han sætter i gang. Og så når jeg gerne at blive hysterisk og opgivende, og Morten må ind og mildne stemningen. Det var slet ikke nødvendigt denne gang, for programmet er let og overskueligt, selvom der er mange motiver at vælge imellem. Allersværest var det faktisk at finde ud af, hvad der skulle stå udenpå, indeni og bagpå - hvilke problemer:-)

Vi var lidt uheldige med leveringen, da Postdanmark var meget langsom. Men der viste kommunikationen med Cewe også at være ganske fin, da de fluks sendte endnu en omgang kort. Så nu har vi masser af kort på lager, så måske nogle ekstra bliver glade for et kort i år? Jeg synes, at det er en skam, at julekortstraditionen virker til at ikke alle ofrer tid på den. Jeg elsker at modtage kortene, at vide at mennesker i min nærhed tænker på mig, og det gør altså spændingen på vej ud til postkassen lidt bedre. Bruger I stadig tid på julekort?

Så allerede nu - den 8. december - er de første sms'er begyndt at tikke ind med 'tak for julekortet', og jeg nyder at have tid til den slags i år. Det er altså fantastisk ikke at have Hr. Samvittighed siddende på skulderen og hviske en surheder i øret. Den her jul er altså meget skæggere end de foregående!

Nu mangler vi så bare alt det andet - de sidste gaver, konfekten, pebernødderne og de sidste hjemmelavede! Men med 16 dage endnu så tror jeg på, at vi når det hele:-) Hvordan er julestatussen hos I andre?

Dette indlæg er sponseret, men billeder, ord og holdninger er helt mine egne:-)

Freestyle hækling

En kollega spurgte, om jeg ikke kunne freestyle en barselsgave, og den udfordring sagde jeg selvfølgelig fluks ja tak til. Det kom der denne lille ven ud af, med rangler indeni, så baby kan få glæde af den om nogle måneder.

Efter alt for meget julegaveproduktion nød jeg at kunne lave noget andet, og det var sjovt at få frie tøjler. Jeg blev inspireret på instagram (har jeg nogen sinde sagt, at jeg faktisk næsten elsker instagram?)

I går aftes fik jeg slået masker op til endnu en sweater til mig selv. Garnet har været indkøbt længe, og jeg krydsede virkeligt meget fingre, da jeg lavede en test af strikkefastheden. Men det passede heldigvis (phew), og nu skal jeg bare lige over de første 5 cm. rib, og så skal der bare strikkes glat længe. Jeg ved godt, at det for mange er en pinsel at strikke glat, men jeg holder ret meget af ikke at skulle tænke, mens jeg strikker. Tænke kommer jeg så nok til, når jeg kommer til ærmerne, for jeg har besluttet, at nu skal det være - jeg SKAL lære at strikke ærmer på en rundpind. Jeg gider ikke skumle mere over strømpepinde, og min stædighed gør, at det skal simpelthen være en af de ting, som jeg lærte i 2013.

Og efter julegaveproduktionsmåneden er jeg også klar på at finde kommende projekter til 2014. Har du planer om nye projekter?

Jul i det lille hjem

Så gik den ikke længere. Julestemningen har bidt sig fast herhjemme. Vi laver stjerner og musetrapper, mens julesangene bliver øvet, og kassen med julepynt sneg sig op af kælderen. Jeg har grovsorteret ret meget i pynten, så faktisk er her næsten ikke julet nok?!? Min smag har ændret sig noget i løbet af de sidste år, så meget er så sært, at det vist aldrig kommer frem mere. Heldigvis har jeg jo som sagt fået meget mere mod på at lege med papir, så der tænker jeg er en god mulighed for at lave noget pynt selv.

Jeg glæder mig altid meget til jul, men i år er der en særlig rolig stemning herhjemme, som bestemt også smitter af på julestemningen. For 2 år siden var jeg lige startet på arbejdet efter barsel, og der følte jeg mig som en hængt kat, og jeg orkede næsten ikke at pynte op og lave julehygge. Og sidste år sad jeg med næsen langt nede i eksamenslæsningen det meste af december, så der var heller ikke det store overskud. Men i år! I år skal den have hele armen, og vi glæder os allesammen. Vi starter den rigtige julestemning med det årlige besøg til Aarhus i aften, hvor julemanden kommer. Udover at det er en anelse hektisk med alt for mange mennesker og alt for få parkeringspladser, så er det for os den perfekte måde at starte julen på. Det er et magisk øjeblik for pigerne - og for os - når julemanden kører forbi, og især når julelysene tændes. Og weekenden skal også stå i julens tegn med den første julebagning og juletræestænding.

Jeg glæder mig i denne tid......

Blogtanker

Der har været stille på bloggen i et stykke tid. Ikke som i ingen indlæg, men måske mest af alt inde i mit hoved, hvor jeg spekulerer over, hvor jeg vil have bloggen på vej hen. Hvad vil jeg? Skal den være kreabaseret, mest om familien eller en kærlig sammenblanding af de to ting, som betyder allermest i mit liv.

Det er  her om vinteren, at jeg tit kommer i tvivl. Mit kamera og jeg snakker ikke samme sprog, og billederne bliver mørke og grumsede, og jeg glemmer at finde det frem. Eller at lade det op som nu, hvor det den sidste uge har stået helt tom for batteri og mig helt tømt for lyst til at bruge det.

Jeg har masser af indlæg indeni mig - masser, som jeg har lyst til at dele og fortælle. Men når jeg skal have det ned på skrift - som nu - forsvinder ordene, og alt for tit får jeg trykket på Udgiv, inden det egentligt var meningen.

Bloggen var mit flugt ud af fødselsdepressionen, og det hjalp mig at fortælle om de gode ting i livet, og bloggen fik mig til at focusere på disse. Men nu hvor jeg er blevet mit gamle jeg, ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal fortsætte. Jeg kunne jo bare lade bloggen dø ud, men jeg har jo nydt og nyder stadig at have mit eget lille frirum.

Måske er det bare juletiden, som tager focus væk fra skærmen. Jeg hurtighækler julegaver i tiden og savner at have tid til at lave de ting, som jeg har lyst til at lave. To-do listen vokser uge for uge, og jeg nærmer mig ikke Pinterest, for så får jeg endnu mere lyst til at lave nye ting. Men om 4 uger... SÅ skal der strikkes, syes og hækles til mig selv, og måske får det bloglysten til at stige igen?

Det eneste nye, som sker herhjemme pt. er, at jeg efter flere forsøg endeligt har forstået meningen med at lave julestjerner i papir. Jeg har taget tilløb flere gange, men papir har aldrig været min stærke side. MEN NU - altså efter jul - skal der laves meget mere, for det er jo skægt!

SÅ! Et indlæg uden billeder bare fordi. Et tiltrængt pusten ud fra min side - og så håber jeg, at I stadig er derude, selvom jeg næsten ikke er herinde:-)

Til kreadamer

Sidste tirsdag havde jeg besøg af verdens bedste kreaklub. Som altid havde vi en skøn aften med kage, kaffe og masser af kreative indfald.
Jeg skyldte Gitte en gave fra sommerhusturen, og gaven bestod af disse tre juletræer. Inspirationen er fundet på Pinterest, og jeg synes, at de er fine til at hænge på lærkegrene, i vinduet eller måske endda på selve juletræet. Selve opskriften fulgte jeg ikke, da jeg blot lavede 2 trekanter, puttede lidt fyld i og hæklede sammen. Og puttede en lille stamme på - nemt og hurtigt:-)

Jeg kan afsløre

at ingen af disse billeder blev til årets julefoto!

Men til gengæld havde de en fantastisk formiddag udenfor i lørdags, hvor vi forsøgte at tage årets julefoto. Hvilket ét det bliver, må I vente med at se. Er I gået i gang med juleforberedelserne?

Vi snyder foran

Og er så småt gået i gang med juleriet herhjemme. I dag sprang hyacinterne ud, og stjernen måtte op i vinduet og give lys til de mørke eftermiddage og aftener.

Jeg tænker meget over det at nyde. At huske at nyde de små ting. Pigerne strålede, da de så og duftede til hyacinterne. Og da de så stjernen, funklede øjnene og de brølede "Er det så virkeligt snart jul".

Da Knæk Cancer kampagnen ramte Danmark, blev jeg i den grad ramt over dokumentaren om Ella. En skøn 4-årig, som har været alt for meget igennem i sit korte liv. Jeg hulkede mig igennem udsendelsen og hulkede endnu mere, da jeg opdagede, at Ellas mor har en blog. Men efter at have læste med i nogle uger er den også livsbekræftende og hjertevarm, samtidigt med at jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke har Ellas mors liv. For det burde være forbudt. At børn bliver syge. Det burde simpelthen ikke kunne ske, og jeg får altid lyst til at holde mig for ørene, når jeg hører om syge børn. Men sådan er virkeligheden jo ikke, og at blive mindet om det gør, at jeg endnu en gang kommer i tanke om at nyde nuet.

På samme måde, som da jeg den anden dag fandt ud af, at en blogger er syg. Jeg fik en mavepuster af den anden ende, og jeg blev gal og havde lyst til at stampe i jorden. Det var jo ikke det, som var meningen. At nogle skal kæmpe så meget. At livet skal være så svært for nogle. Jeg sender en kæmpe tanke til ham deroppe og takker for, at vi indtil nu har været skånet. Og så kysser jeg børnene en ekstra gang og husker på, hvor heldige vi er.