Vi dannes gennem deltagelse
SoE | Den tænkte vej bliver sjældent den levede.
En smal sti snor sig gennem landskabet. Den følger bakkerne, bøjer af, deler sig og forsvinder ud af syne.
Ingen ved, hvem der gik her først. Eller om de havde tænkt sig at gå netop den vej. Men nogen gik. Andre fulgte efter. Nogle fandt deres egen vej. Og lidt efter lidt blev bevægelserne til spor i landskabet.
Vejen blev til, mens nogen gik den. Og landskabet blev forandret.
Det er for mig en god måde at tænke på dannelse.
Vi fødes ind i en verden, som andre allerede har været med til at forme.Vi følger nogle af deres spor, bryder med andre og efterlader vores egne.
Vi former verden gennem vores deltagelse. Og verden former os.
Vi eksisterer, derfor deltager vi.
Vi deltager, derfor dannes vi.
Hvad vil du være, når du bliver stor?
Det er et af barndommens klassiske spørgsmål.
Hvad vil du være?
Læge. Lærer. Musiker. Tømrer. Forsker. Leder.
Spørgsmålet peger fremad. Mod noget, vi kan blive.
Meget af uddannelsessystemet er bygget efter den samme logik. Vi vælger en retning, følger et forløb, tilegner os viden og færdigheder og opnår forhåbentlig en kompetence, som vi kan bruge senere.
Der er en tænkt vej. Et pensum. Et forløb. Et mål.
Dannelse fungerer anderledes.
Man kan ikke på samme måde beslutte sig for, hvem man vil være om ti år, og derefter følge en nøje beskrevet rute dertil.
For livet blander sig.
Noget lykkes. Andet mislykkes. Vi forelsker os. Mister. Flytter. Arbejder. Bliver udfordret. Skifter mening. Møder idéer, vi ikke vidste, vi manglede.
Og et sted undervejs bliver vi til.
Uddannelse og dannelse
Ordene ligger tæt på hinanden. Alligevel er de forskellige.
Uddannelse kan være dannende, og dannelse kan selvfølgelig ske under en uddannelse. Men de er væsensforskellige.
Uddannelse har typisk et defineret indhold. Der er noget, du skal lære. Noget, du skal kunne. Et fag, en metode, et sprog, en profession.
Uddannelse handler i høj grad om at lære at gøre — og at gøre det bedre.
Dannelse handler om den måde, vi lærer at være og deltage på.
At være dig.
Ikke som en fast identitet. Mere som den måde, du møder verden på.
Hvad lægger du mærke til? Hvad betyder noget for dig? Hvordan møder du mennesker, der tænker anderledes? Hvad gør du, når svaret ikke er givet? Hvad tager du ansvar for? Hvad vælger du at deltage i — og hvordan?
Uddannelse udvider det, vi kan. Dannelse forandrer den måde, vi er til på.
Den tænkte vej
Vi elsker veje. Karriereveje. Læringsveje. Udviklingsplaner. De skaber retning og gør fremtiden lettere at forestille sig.
Og det kan jo være ganske nyttigt. Blot vi ikke forveksler den tænkte vej med den vej, livet faktisk tager.
Prøv at se tilbage på de vigtige begivenheder, der har formet dig. Hvor mange af dem var med i den oprindelige plan?
Et menneske, du tilfældigvis mødte. En opgave, du ikke følte dig helt klar til. Et nej. En fejltagelse. Et ansvar, du blev nødt til at tage. En samtale, der ændrede alt. En mulighed, du sagde ja til uden helt at forstå hvorfor.
Det leder tanken hen på Kierkegaards berømte formulering:
“Livet maa forstaaes baglæns. Men … det maa leves forlæns.”
Get Laust Lauridsen, MD’s stories in your inbox
Join Medium for free to get updates from this writer.
Vi ser fremad. Men meget af det, der former vores liv, bliver først tydeligt, når vi vender os om.
Den levede vej fortæller en anden historie end den tænkte.
Dannelse sker undervejs
Vi kan vælge meget. Hvem vi vil være sammen med. Hvilke miljøer vi træder ind i. Hvilke udfordringer vi tør møde. Vi kan vælge retning og skabe rammer.
Men vi kan ikke planlægge vores dannelse.
Den opstår i mødet mellem os og det, der sker.
Hvis vi allerede deltager i verden, følger dannelsen ikke kun af det, vi bliver fortalt eller undervises i. Den følger også af vores deltagelse.
Vi lytter. Handler. Fejler. Møder modstand. Påvirker andre og påvirkes selv. Prøver igen. Noget bliver efterhånden naturligt.
Vi dannes ikke først og deltager bagefter.
Vi dannes gennem deltagelsen.
Grundtvigs levende skole
Her er en tydelig forbindelse til Grundtvigs dannelsestænkning.
Skolen skulle ikke alene forberede mennesket på en eksamen eller et erhverv. Den skulle være en skole for livet.
Det levende ord, historien, samtalen, fællesskabet og mødet mellem mennesker havde betydning, fordi vi har brug for mere end kundskab.
Det lærte skulle blive levende i forholdet til livet. Hvilket er en væsentlig forskel. Viden kan overføres. Dannelse kræver deltagelse.
Du kan læse om demokrati. Du bliver demokratisk dannet ved at deltage sammen med andre mennesker, hvis stemmer også tæller.
Du kan have teorier om samarbejde. Du dannes i samarbejdet, når du oplever, at din egen forståelse ikke er tilstrækkelig.
Du kan kende til ansvar. Du bliver ansvarlig, når noget faktisk afhænger af din deltagelse.
Din dannelse er det, der sker mellem dig og verden.
Fra individ til deltagelse
Meget udviklingstænkning tager udgangspunkt i individet. Kend dig selv. Udvikl dig selv. Find dine styrker. Udfold dit potentiale.
Det kan give indtryk af, at vi først skal færdigdannes indeni og derefter gå ud og møde verden. Men vi bliver aldrig dannet færdige på forhånd.
Vi bliver til i relation.
Vi lærer tillid ved at blive mødt med tillid. Vi lærer at være modige ved at stå i situationer, hvor noget betyder nok til, at vi tør handle.
Selv det, vi kalder vores identitet, tager form gennem utallige møder mellem det personlige og det fælles.
Dannelse tager form gennem deltagelse.
Mere bevidst
Hvis deltagelse former os, er spørgsmålet om, hvem eller hvad jeg vil være, måske ikke så vigtigt. I stedet handler det om, hvordan jeg vil deltage.
Det er et mindre heroisk spørgsmål, men mere virksomt. Du behøver ikke at kende destinationen for at deltage på en anden måde i det næste øjeblik.
Lyt lidt længere. Stil et andet spørgsmål. Inviter en stemme, der ellers ikke bliver hørt. Hold igen, når du normalt tager over. Træd frem, når du normalt holder dig tilbage.
Prøv noget. Se, hvad der sker.
Den vej, der viser sig
Dannelse handler mindre om at bygge et hus efter en tegning og mere om at bevæge sig gennem et landskab.
Vi kan vælge en retning. Vi kan have et kompas. Vi kan lære at læse terrænet. Men vejen bliver til, mens vi går.
Dannelse er ikke at nå frem til det, du på forhånd forestillede dig. Det er at blive i stand til at deltage stadig mere bevidst i det liv, der faktisk udfolder sig.
Den tænkte vej kan vise retningen. Den levede vej viser, hvordan det blev til.
Vejen starter her.
Med den måde, du deltager på nu.
Follow Soil of Existence, Tree of Sanity, or House of Transperience on Medium for more on participatory philosophy, practice, and culture. You can also visit the website to learn about our applications and offerings.
