<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" version="2.0" xmlns:cc="http://cyber.law.harvard.edu/rss/creativeCommonsRssModule.html">
    <channel>
        <title><![CDATA[Stories by Oliver Lewis on Medium]]></title>
        <description><![CDATA[Stories by Oliver Lewis on Medium]]></description>
        <link>https://medium.com/@0liverlewis?source=rss-97220d913387------2</link>
        <image>
            <url>https://cdn-images-1.medium.com/fit/c/150/150/1*MwoCeWNHI8rLs8v3P6d0fA.png</url>
            <title>Stories by Oliver Lewis on Medium</title>
            <link>https://medium.com/@0liverlewis?source=rss-97220d913387------2</link>
        </image>
        <generator>Medium</generator>
        <lastBuildDate>Tue, 17 Nov 2026 09:21:05 GMT</lastBuildDate>
        <atom:link href="https://medium.com/@0liverlewis/feed" rel="self" type="application/rss+xml"/>
        <webMaster><![CDATA[yourfriends@medium.com]]></webMaster>
        <atom:link href="http://medium.superfeedr.com/" rel="hub"/>
        <item>
            <title><![CDATA[Rend mig i traditionerne]]></title>
            <link>https://medium.com/@0liverlewis/rend-mig-i-traditionerne-219542487f5a?source=rss-97220d913387------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/219542487f5a</guid>
            <category><![CDATA[vegan]]></category>
            <category><![CDATA[sustainability]]></category>
            <category><![CDATA[street-food]]></category>
            <category><![CDATA[copenhagen]]></category>
            <category><![CDATA[startup]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Oliver Lewis]]></dc:creator>
            <pubDate>Wed, 25 Oct 2017 12:31:39 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2017-12-26T22:43:59.822Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<h4>Om hvordan en pølse lavet af planter kan give håb for fremtiden</h4><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*CcUuk3_yoFCR6GkdOLr9Yw.jpeg" /></figure><p>Navnet Plantepølsen blev foreslået af en veninde og selvom der var delte meninger om ordet “pølse”, så synes jeg det fungerede godt. Det var sjovt, lettere provokerende men særdeles beskrivende af hvad det er — en pølse lavet af planter.</p><p>Der er faktisk folk der bliver forarget når jeg fortæller at jeg sælger hotdogs med veganske pølser. “En pølse skal der være kød i!”, udbrød en mand forleden. Han har muligvis ret, men det er en diskussion ingen kan vinde, for hvad er definitionen på en pølse og hvem bestemmer hvad en pølse er og ikke er. Det interessante er at han forarges — ja, nærmest tager det som et personangreb — og det er netop grundene til hans reaktion der fascinerer mig. Det er her jeg tror jeg kan gøre en forskel.</p><p>Som land kan vi ikke både være frontløbere i den grønne omstilling og være et af verdens mest kød-spisende lande. Vi er nødt til at bygge vores identitet op omkring noget andet end kød- og mejeriprodukter (læs: Pølsevogne, Lurpak, Danish Bacon m.fl.). Historisk set er Danmark et landbrugssamfund og vores kultur bærer meget præg af dette.</p><p>Men tiderne skifter og på trods af antallet af marker i det danske landskab er det vist ingen hemmelighed at vi idag i langt højere grad er et videnssamfund, som mange lande kigger til for inspiration. Vores velfærdsmodel, vores digitale løsninger, vores cykelvenlige byer og klima-venlige teknologier, for blot at nævne et par eksempler. Med vores hygge, vores afslappede indstilling og p.g.a. vores sociale sikkerhedsnet er vi blandt de lykkeligste folkeslag i verden, og hvad angår velstand i verden, er vi også på toppen af kransekagen.</p><p>Vi er på mange måder idealet som mange stræber efter og selvom vi ikke har bedt om det, så fører det at være rollemodel et ansvar med sig. For vi har magten til at definere hvad folk stræber efter.</p><blockquote>Jeg tror på at vi kan ændre idealet, at vi kan gøre det gennem hvilke historier vi fortæller om os selv som danskere. Mit håb med Plantepølsen er at udfordre den nuværende fortælling og at være med til at skabe nye grønne traditioner.</blockquote><p>Plantepølsen startede som en sjov ide til hvad jeg kunne lave når jeg kom hjem til Danmark efter at have arbejdet i Sverige på medieskolen Hyper Island. Efter i nogle år at have arbejdet med læringsprocesser, udvikling, strategi m.v. havde jeg et stort behov for at lave noget mere konkret, noget fysisk håndgribeligt.</p><p>Jeg havde en del produkt-ideer som alle byggede på tankerne fra Timothy Ferris’ “The 4-hour Workweek”, som handler om at skabe passiv indkomst og frigøre sit liv ved at automatisere alt omkring sit produkt. Jeg ville egentlig bare rejse, opleve og finde et sted hvor jeg kunne bidrage og gøre en forskel.</p><p>Jeg har i alle tider været drevet af at gøre en forskel — specielt for socialt udsatte og på klima-fronten. Jeg har arbejdet med psykisk sårbare unge og hjemløse i alle aldre og ift. til klimaet har jeg altid bestræbet mig på at være en såkaldt “bevidst forbruger” ved at følge retningslinjerne “Reduce — Re-use — Recycle”. I 2009 skar jeg kødet fra i min kost pga kødindustriens store miljøbelastning og i 2015 tog jeg skridtet videre og fjernede mejeriprodukter og æg fra listen. Forskellen fra 2009 var at jeg også havde en sundhedsmæssig og dyre-etisk motivation, som gjorde at jeg blev langt mere bevidst om, hvad jeg puttede i min krop og hvilken indvirkning det har på mig selv og min omverden. Selvom det var lidt besværligt i starten og mine kollegaer lige skulle vænne sig til at jeg hverken kom smør eller ost på morgenbrødet eller mælk i kaffen, så lykkedes det mig at skabe nogle nye sunde vaner som holder ved idag.</p><p>Spørgsmålet var så bare om jeg kunne skabe et produkt som jeg kunne stå bag og som jeg kunne gøre en forskel med.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/604/1*2i8dSEYCZqeQsaoVYd1zbw.jpeg" /></figure><p>Jeg havde hørt om to svenske piger der startede en vegansk hotdog bod i en retro campingvogn, og som havde haft stor succes. På svensk hedder en pølse “korv” og de kaldte deres bod for Gorv-kiosken — med G for grøntsag i stedet for K. De solgte den dog igen fordi de skulle igang med studie og andet arbejde, og jeg var faktisk tæt på at købe den. Jeg valgte dog at lade være da jeg vidste at konceptet skulle ændres, hvis det skulle appellere til danskerne.</p><p>En god ven fra studiet med en del erfaring med gademad i København kunne bekræfte mig i at der var mangel på spændende alternativer til vegetarer og veganere på de forskellige madmarkeder og mine andre venner blev ved med at spørge om ikke snart jeg ville starte den hotdog bod. En veninde tilbød at lave den visuelle identitet, jeg fik tilbudt min første opgave til et modeshow og så kunne jeg ikke andet end bare at springe ud i det.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/640/1*iDS-Do15pwgGxz_GFfzsAg.jpeg" /></figure><p>Min oldefar var sjovt nok slagter og pølsemager. Der er sket meget siden han levede og han havde nok ikke fantasi til at forestille sig hvad hans olde-søn laver idag. Men mon ikke han ville føle en lille snært af stolthed over at jeg vækker familie-traditionen til live, omend i en lidt anden udgave.</p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=219542487f5a" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
    </channel>
</rss>