<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" version="2.0" xmlns:cc="http://cyber.law.harvard.edu/rss/creativeCommonsRssModule.html">
    <channel>
        <title><![CDATA[Stories by Anders Schäffner on Medium]]></title>
        <description><![CDATA[Stories by Anders Schäffner on Medium]]></description>
        <link>https://medium.com/@andersschaffner?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
        <image>
            <url>https://cdn-images-1.medium.com/fit/c/150/150/1*zBnRG9nZI-s-v3ZRVBi4ag.jpeg</url>
            <title>Stories by Anders Schäffner on Medium</title>
            <link>https://medium.com/@andersschaffner?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
        </image>
        <generator>Medium</generator>
        <lastBuildDate>Mon, 16 Nov 2026 09:41:18 GMT</lastBuildDate>
        <atom:link href="https://medium.com/@andersschaffner/feed" rel="self" type="application/rss+xml"/>
        <webMaster><![CDATA[yourfriends@medium.com]]></webMaster>
        <atom:link href="http://medium.superfeedr.com/" rel="hub"/>
        <item>
            <title><![CDATA[De 4 bedste bøger om teknologi og digital udvikling fra 2022]]></title>
            <link>https://andersschaffner.medium.com/de-4-bedste-b%C3%B8ger-om-teknologi-og-digital-udvikling-fra-2022-fd1c155fc510?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/fd1c155fc510</guid>
            <category><![CDATA[technology]]></category>
            <category><![CDATA[book-recommendations]]></category>
            <category><![CDATA[product-management]]></category>
            <category><![CDATA[medium]]></category>
            <category><![CDATA[startup]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Anders Schäffner]]></dc:creator>
            <pubDate>Fri, 16 Dec 2022 06:52:17 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2022-12-16T06:52:17.609Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*fI7ualjXsFdoUrqyjRD82g.jpeg" /></figure><p><em>2022 var fyldt med spændende bogudgivelser. Her er mine anbefalinger til de fire bedste. Bland andet med indsigt i Elon Musks tidlige karriere, udsyn mod et fremtidigt internet og indblik i hvordan Steve Jobs’ død ændrede Apple.</em></p><h3>Build: An Unorthodox Guide to Making Things Worth Making — Tony Fadell</h3><p>‘<a href="https://www.amazon.com/Build-Unorthodox-Guide-Making-Things/dp/0063046067/ref=tmm_hrd_swatch_0?_encoding=UTF8&amp;qid=1669724191&amp;sr=1-1">Build</a>’ er skrevet af Tony Fadell, der er i mange år var en ledende kraft bag iPod og iPhone’s tilblivelse hos Apple, hvorefter han startede Nest. Fadell er ikke nogen stor teoretiker (hvilket bogen også bærer præg af). Men han er utvivlsomt en af de mest successrige design-funderede entreprenører i nyere tid, og bogen er fyldt med lavpraktiske tips til, hvordan man bygger produkter og virksomheder.</p><p>Bogen adskiller sig ved at have fokus på den type produkter, der både består af hardware og software, og det er i virkeligheden det, der er bogens største styrke. Igennem masser af eksempler får Build vist, hvordan produktudvikling i virkeligheden handler om at designe oplevelser, og at marketing, unboxing og customer support-artikler er en lige så vigtig del af produktudvikling som koden eller hardwaren.</p><p>Build’s ene svaghed er, at den breder sig over alle facetter af det at “bygge” produkter og virksomheder. De stærke tech-pointer drukner derfor af og til i passager om fx insourcing af jura o.l. Men som bred introduktion til design thinking, og som anekdote-fortælling om nogle af de mest indflydelsesrige hardware-produkter i nyere tid, er bogen fænomenal.</p><h3>The Metaverse — Matthew Ball</h3><p>Hvis jeg kun måtte anbefale én bog fra 2022, skulle det være den her. I ‘<a href="https://www.amazon.com/Metaverse-How-Will-Revolutionize-Everything/dp/1324092033/ref=tmm_hrd_swatch_0?_encoding=UTF8&amp;qid=1669724166&amp;sr=1-1">The Metaverse</a>’ kommer Ball med det mest omfattende forsøg på at definere Metaverset, jeg hidtil har set. Han formår at sætte Metaverset i en historisk kontekst ved at gennemgå store dele af internettets historie og yderligere også at tegne en fremtid, hvor Metaverset kan have en radikal påvirkning på vores liv. Men samtidig bruges størstedelen af bogen på at beskrive, hvor langt vi rent teknologisk er fra at kunne bygge et Metaverse, hvad det vil kræve at etablere Metaverset samt gode argumenter for, hvorfor vi måske aldrig nogensinde får et Metaverse.</p><p>Det betyder også, at du ikke behøver være Facebook-fanboy eller for den sags skyld “tro på Metaverset” for at kunne finde bogen interessant. Hvis du har bare en lille interesse for interaktive internet-teknologier og ikke mindst internetinfrastruktur, så er bogen et must. Og det skulle undre mig meget, hvis ikke Ball formår at overbevise dig bare en lille smule om, at vi rent teknologisk er i gang med at bevæge os over imod noget, der kunne minde om en Metaverse-ish fremtid (også selvom den nok ikke er lige rundt om hjørnet).</p><h3>After Steve: How Apple Became a Trillion-Dollar Company and Lost its Soul — Tripp Mickle</h3><p>‘<a href="https://www.amazon.com/After-Steve-Became-Trillion-Dollar-Company/dp/0063009811/ref=tmm_hrd_swatch_0?_encoding=UTF8&amp;qid=1669724116&amp;sr=1-1">After Steve</a>’ er en af de mest dragende fortællinger om Apple i nyere tid. Nærmest som en “coming of age”-fortælling beretter Mickle om, hvordan Apple kæmpede med at finde sig selv og sit fodfæste efter Jobs’ død, og hvordan det endte med at ændre hele Apples forretning og identitet.</p><p>Bogen følger chefdesigner Jony Ive og CEO Tim Cook, der vel nok kan betragtes som henholdsvis dette årtusinds mest indflydelsesrige designer og den mest effektive operations-leder. Det greb gør, at bogen giver et interessant perspektiv på de strukturelle udfordringer der er mellem “produkt” og “operations” — og det gør, at bogen er fyldt med gode eksempler på, hvordan man bør (og ikke bør) håndtere disse udfordringer.</p><p>Ærligt, bogen er bare hamrende velskrevet og underholdende. Og selvom den ikke er fyldt med værktøjer, du kan bruge i din dagligdag, giver bogen et godt nuanceret syn på, hvor svært det er at drive så stor og så succesfuld en virksomhed som Apple.</p><h3>The Founders: The Story of Paypal and the Entrepreneurs Who Shaped Silicon Valley — Jimmy Soni</h3><p><a href="https://www.amazon.com/Founders-Paypal-Entrepreneurs-Shaped-Silicon/dp/1501197266/ref=tmm_hrd_swatch_0?_encoding=UTF8&amp;qid=1669723671&amp;sr=1-1">‘The Founders’</a> er en helt klassisk Silicon Valley-fortælling om startup-kultur, entreprenører og rejsen fra ingenting til en børsnotering på $1 mia. Alligevel har bogen tre ting kørende for sig, som gør den værd at læse frem for andre bøger.</p><p>For det første giver den et godt indblik i tech-startup scenen omkring årtusindeskiftet. Der er få virksomheder, som har skulle navigere i så svære markedsforhold som PayPal, og fortællingerne om hvordan de håndterede dot com-boblen og 9/11 er super interessante.</p><p>For det andet giver den et godt indblik i den tid og de udfordringer, der formede de tre store tech-personligheder Elon Musk, Peter Thiel og Max Levchin.</p><p>For det tredje er den bare fyldt med gode anekdoter om, hvordan mange af de grundlæggende teknologier vi i dag bruger til verifikation og spam-detektion (fx CAPTCHA) blev skabt.</p><p>Jeg frygtede selv at bogen ville blive én lang heltehistorie om Musk, Thiel og Levchin. Men jeg synes faktisk ‘The Founders’ lykkes med at tegne et dejligt nuanceret billede af, hvor stor en team-bedrift PayPal’s success rent faktisk var. Bogen formår dermed også at prikke hul på mytologien om de mest kendte medlemmer af ‘The PayPal Mafia’ ved at beskrive, hvor betydningsfuld alle de andre PayPal-ansatte var.</p><p><em>På jagt efter mere læsestof? Læs også mine boganbefalinger fra </em><a href="https://medium.com/@andersschaffner/de-4-bedste-b%C3%B8ger-om-tech-og-digital-udvikling-fra-2021-1c6472d01216"><em>2021</em></a><em>, </em><a href="https://andersschaffner.medium.com/de-4-bedste-b%C3%B8ger-om-tech-og-digital-udvikling-fra-2020-96a4f779d045"><em>2020</em></a> og <a href="https://andersschaffner.medium.com/de-4-bedste-b%C3%B8ger-om-tech-og-digital-udvikling-fra-2019-4be634b564ef"><em>2019</em></a></p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=fd1c155fc510" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[De 4 bedste bøger om tech og digital udvikling fra 2021]]></title>
            <link>https://andersschaffner.medium.com/de-4-bedste-b%C3%B8ger-om-tech-og-digital-udvikling-fra-2021-1c6472d01216?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/1c6472d01216</guid>
            <category><![CDATA[amazon]]></category>
            <category><![CDATA[startup]]></category>
            <category><![CDATA[technology]]></category>
            <category><![CDATA[leadership]]></category>
            <category><![CDATA[ai]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Anders Schäffner]]></dc:creator>
            <pubDate>Mon, 27 Dec 2021 08:05:58 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2021-12-27T08:05:58.381Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*w6C8DqbWV2pEr9HTcWEYOQ@2x.jpeg" /></figure><p><em>For tredie år i streg har jeg udvalgt de fire bedste bøger om tech og digitale medier fra året, der gik. 2021-anbefalingerne kommer bl.a. forbi AI-myter, udvikler-empowerment og CEO-idoldyrkelse.</em></p><h3>Working Backwards – Bryar &amp; Carr</h3><p>“<a href="https://www.amazon.com/Working-Backwards-Insights-Stories-Secrets/dp/1250267595/ref=sr_1_1?keywords=working+backwards&amp;qid=1640167618&amp;s=books&amp;sprefix=working+back%2Cstripbooks-intl-ship%2C135&amp;sr=1-1">Working Backwards</a>” var nok den bog, som fik den største direkte indflydelse på mit arbejdsliv i 2021. Det er ingen hemmelighed, at jeg er enormt inspireret af Amazons tilgang til produktudvikling og organisering, og bogen giver et fremragende indblik i Amazons arbejdsmetoder.</p><p>“Working Backwards” er skrevet af to tidligere Amazon-chefer og er opdelt i to dele. Bogens første del er en gennemgang af alle de vigtigste principper som Amazon ledes ud fra. Heri gennemgås ledelsesprincipper, værktøjer til produktudvikling (fx PRFAQ’s, Narratives og Single Threaded Leaders) og gode tommelfingerregler (fx bandlysning af PowerPoints) på en så klar og præskriptiv måde, at det er let at se, hvordan man kan bruge værktøjerne i ens dagligdag.</p><p>Bogens anden del er en række case-beskrivelser af, hvordan disse værktøjer i praksis blev brugt til at udvikle produkter som Kindle, Prime og AWS. Disse cases bliver aldrig helt spændende, så du kan faktisk nøjes med at læse første halvdel af bogen og stadig få det vigtigste med.</p><h3>Ask Your Developer — Jeff Lawson</h3><p>I “<a href="https://www.amazon.com/Ask-Your-Developer-Software-Developers/dp/0063018292/ref=sr_1_1?keywords=ask+your+developer&amp;qid=1640167642&amp;s=books&amp;sprefix=ask+your+deve%2Cstripbooks-intl-ship%2C126&amp;sr=1-1">Ask Your Developer</a>” stiller Twilio-stifter Jeff Lawson skarpt på en af de i min optik største faldgruber for virksomheder: tendensen til at se udviklere/ingeniører som kodemaskiner, der blot tager på arbejde for at udføre og eksekvere andres idéer.</p><p>Bogens præmis er, at kodning er kreativ problemløsning på et meget højt niveau, og at gode udviklere derfor er nogle af de mest kreative mennesker i verden. Virksomheder misser derfor også muligheden for at skabe enormt meget værdi for dem selv og deres kunder ved ikke at “bruge udviklere rigtigt”.</p><p>Lawson gennemgår derefter en række metoder til hvordan man a) udnytter udvikleres kreativitet, b) motiverer gode udviklere og c) tiltrækker og fastholder udviklere.</p><p>Lawson råd er ikke rocket science (de kan i princippet koges ned til at rykke udviklerne tættere på ens kunder og tættere på resten af ens organisation for på den måde at bringe deres kreativitet i spil). Men de teori-fattige og lavpraktiske eksempler gør bogen både inspirerende og letfordøjelig.</p><p>Jeg er ret biased ift. “Ask Your Developer”, fordi den så åbenlyst prædiker et verdensbillede, som jeg selv tror på. Men Lawsons måde at artikulere og beskrive udviklere som kreative problemløsere, er en af de bedste (og mest overbevisende) jeg er stødt på, og det gør, at jeg bestemt kan anbefale alle (også ikke-udviklere) at læse bogen.</p><h3>The Myth of Artificial Intelligence —Erik J. Larson</h3><p>Hvis “Ask Your Developer” var en øvelse i at bekræfte eget verdensbillede, er “<a href="https://www.amazon.com/Myth-Artificial-Intelligence-Computers-Think/dp/0674983513">The Myth of Artificial Intelligence</a>” det modsatte. Bogen tager et kritisk blik på de mange myter om kunstig intelligens/AI i et forsøg på at fremhæve, hvad vi kan forvente os i udviklingen af AI inden for de kommende år og – mest af alt – hvad vi ikke kan forvente.</p><p>Bogens primære argument er, AI slet ikke er i nærheden af at udvikle sig til den super kraftfulde generelle intelligens, som både vil gøre os arbejdsløse og løse alle vores dagligdagsproblemer. I sin argumentation dykker Larson ned i alt lige fra lingvistisk forståelse til menneskets biologiske udvikling og forskellen på induktive, abduktive og deduktive metoder i forskning — alt sammen for at påpege, hvor begrænset vores nuværende AI-metoder rent faktisk er.</p><p>For at være ærlig er det her en pisse tung bog at komme igennem. Og Larson kan bestemt ikke anklages for at have “ja-hatten” på, når det kommer til AI’s muligheder. Men “The Myth of Artificial Intelligence” giver en fantastisk ramme til at forstå, hvilke problemer og felter vores nuværende AI-metoder rent faktisk er brugbare i, og hvordan størstedelen af både techno-optimisternes og techno-pessimisternes fremskrivninger af AI er direkte forkerte</p><h3>The Cult of We – Brown &amp; Farrell</h3><p>Den sidste anbefaling er paradoksalt nok en bog om et ikke-tech firma. Men “<a href="https://www.amazon.com/Cult-We-Neumann-Startup-Delusion/dp/0593237110">The Cult of We</a>” er dog en fortælling om de værste sider ved det venture-marked de fleste større tech-virksomheder opererer i, og derfor kom den med på listen.</p><p>I “The Cult of We” lærer man, hvordan en blanding af oliesheiker på jagt efter diversificering, CEO-idoldyrkende medarbejdere, venture-kapitalister med megalomani og Wall Street sammen formåede opbygge en freak-virksomhed i WeWork – og et monster af en CEO i Adam Neumann.</p><p>‘The Cult of We’ formår at dykke dybere ned end blot en kejserens-nye-klæder-fortælling om en virksomhed, der ikke kunne leve op til sin værdisætning, og ender med på flotteste vis at fremhæve alle de negative konsekvenser det kan have at “jagte den næste Facebook”.</p><p><em>På jagt efter flere boganbefalinger? Læs også boganbefalingerne fra </em><a href="https://andersschaffner.medium.com/de-4-bedste-b%C3%B8ger-om-tech-og-digital-udvikling-fra-2019-4be634b564ef"><em>2019</em></a><em> og </em><a href="https://andersschaffner.medium.com/de-4-bedste-b%C3%B8ger-om-tech-og-digital-udvikling-fra-2020-96a4f779d045"><em>2020</em></a></p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=1c6472d01216" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Forudsigelser for tech- og mediebranchen i 2021]]></title>
            <link>https://andersschaffner.medium.com/forudsigelser-for-tech-og-mediebranchen-i-2021-2e7e9e7e7da0?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/2e7e9e7e7da0</guid>
            <category><![CDATA[2021]]></category>
            <category><![CDATA[predictions]]></category>
            <category><![CDATA[médiá]]></category>
            <category><![CDATA[tech]]></category>
            <category><![CDATA[dkmedier]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Anders Schäffner]]></dc:creator>
            <pubDate>Sun, 13 Dec 2020 08:15:25 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2020-12-13T08:15:25.615Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p><em>December er højtid for spådomme og gisninger om fremtiden. Her giver jeg mit bud på, hvorfor vi 2021 bl.a. vil skændes om SPACs, se Apple i modvind og lytte til et helt nyt Spotify-produkt.</em></p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*OUdrUTatoNtILaVBnxk2sA.jpeg" /><figcaption>Billede fra katemangostar — <a href="http://www.freepik.com/">freepik.com</a></figcaption></figure><p>Det er blevet en decembertradition, at jeg kaster mig over den meget tvivlsomme kunst at forudsige fremtiden. Forudsigelser er aldrig mere end kvalificeret gætværk. Men i mine 2020-forudsigelser lykkedes det mig alligevel at få et par home runs i form af <a href="https://medium.com/@AndersSchaffner/forudsigelser-for-tech-og-mediebranchen-i-2020-7a689ee7af5b">Apple One, Airbnbs IPO og at AI-as-a-service ville blive et varmt samtalemne (nok bedst illustreret ved GPT-3)</a></p><p>I år prøver jeg at gøre kunsten efter, og som sædvanligt er mine spådomme opdelt i:</p><ul><li><strong>De overordnede tendenser: </strong>som er så brede, at de ikke er knyttet til enkelte virksomheder eller begivenheder.</li><li><strong>De konkrete forudsigelser: </strong>som er så specifikke på en virksomhed eller begivenhed, at man kan sætte et tydeligt ‘ja’ eller ‘nej’ ud fra hver forudsigelse ved årets udgang.</li><li><strong>De hurtige ikke’r</strong>: som er en kort opridsning af hypede tiltag og begivenheder, som ikke kommer til at ske i 2021.</li></ul><h3>De overordnede tendenser</h3><h4>Konvergeringen fortsætter</h4><p>Spotify satser på podcast. Snapchat har fået et <a href="https://edition.cnn.com/2020/11/23/tech/snapchat-spotlight-tiktok/index.html">TikTok-lignende feed</a>. <a href="https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article12544768.ece">Netflix tester flow-kanaler</a>. Mofibo får podcasts og Podimo får lydbøger. Og alle sociale platforme har efterhånden stories og påfaldende <a href="https://www.axios.com/social-media-companies-look-same-tiktok-stories-snapchat-spotlight-2dd1da51-cf45-4f6b-a0ab-0db79f6b7793.html">ens feature set</a>.</p><p>Gennem hele 2020 har sociale platforme og indholdsplatforme lade sig inspirere af hinanden i en sådan grad, at deres tilbud til brugerne mere og mere ligner hinanden. <br>Den ene forklaring på dette fænomen er, at brugere elsker vaner og faste konventioner. Stories er et djævelsk effektivt format, fordi alle efterhånden ved, hvordan de skal bruge det — og selvom vi elsker at hylde kreativitet og originalitet, hader vi friktion, og det at skulle lære at bruge en ny feature er sgu bare ret bøvlet.<br>Den anden forklaring er, at når først ens produkt har distributionen og/eller netværkseffekterne oppe at køre, så er den inkremmentelle omkostning ved at tilføje en ny feature (fx stories eller en ny indholdskategori) minimal.</p><p>Af samme årsag tror jeg også kun, at vi vil se de forskellige tjenester og produkter flyde endnu mere sammen i 2021. Du kan med andre ord godt forvente at se Stories-lignende funktioner poppe frem endnu flere steder (måske også hos flere medier), se nye adoptioner af TikTok-feedet og generelt bare have svært ved at skulle forklare dine forældre forskellen på alle de platforme, der i bund og grund kan det samme.</p><h4>Fysisk detail og service får i stigende grad digitale forretningsben</h4><p>COVID-19 ændrede hele vores tilværelse i 2020. Selvom mange har omtalt epidemien som en “gamechanger” var den på mange måder nærmere en accelerator, der satte ekstra skub i den transformation til digitale tjenester og ydelser, som allerede var godt i gang.</p><p>Selv med en vaccine rundt om hjørnet, er vores forbrugsvaner og adfærd nu ændret i sådan en grad, at jeg særligt tror, at detail- og serviceindustrien vil blive nødsaget til at fokusere mere på deres digitale forretningsben end hidtil.</p><p>I en international kontekst betyder det nok blot mere vand på Amazons, Pelotons og Zooms mølle. Men i en dansk kontekst, tror jeg også, vi vil se udbuddet af online-to-offline løsninger stige markant og på tværs af stort set hele branchen.</p><p>Fx ville jeg ikke blive overrasket, hvis vi i 2021 begyndte at se de første ‘Ghost Kitchens’ poppe frem i danske styrbyer, ligesom jeg tror på, at MentorDanmark, GoLearn og andre såkaldte MOOC-platforme vil opleve stor medvind, nu hvor remote undervisning virkelig er blevet professionaliseret og institutionaliseret i virksomheder og hjem.</p><h4>SPACs som årets diskussionsemne</h4><p>I 2020 eksploderede antallet af SPACs (Special Purpose Acquisition Company). Et SPAC er et skuffeselskab uden nogen aktiviteter, som velmenende investorer smider millioner af kroner i ved en børsnotering, inden der har været nogen aktivitet i firmaet, for så bagefter at opkøbe private firmaer og derigennem få dem børsnoteret uden om den normale børsnoteringsproces.</p><p>Finten er helt lovlig, og i de første 9 måneder af 2020 stod SPACs for over <a href="https://news.bloomberglaw.com/bloomberg-law-analysis/analysis-spacs-rise-to-parity-with-traditional-ipos-during-q3">40% af alle børsnoteringer i USA</a>. Når man ser, hvor mange <a href="https://twitter.com/lesliepicker/status/1337200482612355074?s=21">penge børsnoterende virksomheder gik glip af</a> pga. store aktiestigninger lige efter noteringen, vil tendensen nok kun tage til i 2021. Som resultat forventer jeg, at vi vil bruge meget tid på at diskutere SPACs og deres indvirkning på økosystemet omkring børsnoteringer (særligt tech-børsnoteringer) i det kommende år.</p><p>Antallet af SPACs på jagt efter investeringer indikerer, at vi får rekordmange børsnoteringer i USA i 2021. Omvendt er der også en risiko for, at antallet af SPACs markant vil overstige udbuddet af virksomheder, der vil børsnoteres, og det har potentialet til at skabe bobbellignende tilstande. Det er heller ikke utænkeligt, at vi vil se flere eksempler på svindel og snyd i SPACs, eller at politikere vil granske praksissen nærmere.</p><p>SPACs har alle ingredienserne til at blive et sprængfarligt medieemne, og jeg tror derfor, de vil fylde en del i mediebilledet i 2021.</p><h3>De konkrete forudsigelser</h3><h4>Amerikanske biografkæder bliver opkøbt</h4><p>Corona-krisen slog hul i bunden af et i forvejen meget presset biografmarked i USA. Mest synlige eksempel på dette er, at den største biografkæde AMC Theaters kæmper med stor gæld, en <a href="https://finance.yahoo.com/quote/AMC/">lav aktiekurs</a> og offentligt har udtalt, at de vil komme i <a href="https://www.bbc.com/news/business-54528598">likviditetsmangel</a> omkring nytåret, hvis ikke der sker noget.</p><p>Biograferne optager en central hjørnesten i hele filmindustrien, og mit bud er at mindst én (og måske flere) af de helt store amerikanske biografkæder såsom AMC, Regal eller Cinemark bliver opkøbt af nedenstående kandidater:</p><ul><li><strong>Disney </strong>har stadigvæk et behov for bred distribution af deres store franchises. Disney+ vækster over forventning, men Disney har brug for større distribution end deres streaming tjeneste leverer lige nu, hvis deres flywhell omkring merchandise salg og parkbesøg skal fastholdes. Et opkøb på små $600 mio. (aktuel børsværdi på AMC) er peanuts for Disney, og er en fin defensiv strategi, som ikke engang behøver at tjene sig direkte hjem, hvis blot det kan bane vejen for flere besøgende i Disneyland.</li><li><strong>Amazon</strong> har tidligere været rygtet <a href="https://www.forbes.com/sites/enriquedans/2020/05/22/amazon-goes-to-themovies/">interesseret i at købe AMC</a>. Modsat Disney ville et opkøb være et meget offensivt træk og et forsøg på at styrke Primes tilstedeværelse i “den fysiske verden”.</li><li><strong>WarnerMedia, Sony Pictures </strong>eller <strong>Universal Pictures</strong> har nok ikke direkte lyst til at være biografejere. Men begynder biografmarkedet at kollapse fuldstændigt, og er der ikke andre, der byder sig til, er det oplagt, at de forsøger at redde deres distribution ved at opkøbe de største kæder.</li></ul><h4>Sociale medier lukker eksklusivaftaler med stjerner</h4><p>Streamingtjenester som Twitch og hedengangne Mixer har praktiseret det. Spotify gør det med Podcasts. Og jeg gætter på, at vi i 2021 vil begynde at se de første eksempler på store sociale platforme, som laver eksklusive indholdsaftaler med store stjerner.</p><p>Om det bliver Kylie Jenner, der indgår aftale med Instagram, Charlie D’Amelio med TikTok eller nogle helt tredie er svært at spå om. Men den <a href="https://medium.com/r?url=https%3A%2F%2Fwww.axios.com%2Fsocial-media-companies-look-same-tiktok-stories-snapchat-spotlight-2dd1da51-cf45-4f6b-a0ab-0db79f6b7793.html">øgede konvergering mellem platformenes feature set </a>(nævnt ovenfor), og en skarpere konkurrence på de konsoliderede vestlige markeder gør, at flere af platformene vil begynde at eksperimentere med eksklusivaftaler i håb om at skille sig ud og tiltrække/fastholde vigtige brugergrupper.</p><h4>Nyt organ til regulering og håndhævning af tech platforme</h4><p>Regulering af Big Tech i USA er endt i et vadested. <a href="https://www.ftc.gov/news-events/press-releases/2019/07/ftc-imposes-5-billion-penalty-sweeping-new-privacy-restrictions">Facebook</a> og <a href="https://www.ftc.gov/news-events/press-releases/2019/09/google-youtube-will-pay-record-170-million-alleged-violations">Google</a> har begge tidligere modtaget bøder. men antallet af retssager og størrelsen på bøderne, står slet ikke mål med mængden af kritik fra lovgivere.</p><p>Det har vist sig svært og ressourcekrævende for myndighederne at håndhæve de eksisterende regler. De forskellige amerikanske organer er begyndt at <a href="https://www.reuters.com/article/us-facebook-probe-antitrust-idUSKBN1WA35M">fordele deres sager mod Google, Facebook, Apple og Amazon imellem sig</a> på uigennemskuelige vis, og da FTC i december offentliggjorde <a href="https://www.theverge.com/2020/12/9/22158483/facebook-antitrust-lawsuit-anti-competition-behavior-attorneys-general">deres seneste sagsanlæg mod Facebook</a> var det med støtte fra 48 stater, hvilket i høj grad også var et udtryk for den juridiske muskel det kræver at gå op imod Facebook.</p><p>Summa summarum: værktøjerne til regulering virker ikke, som lovgiverne ønsker det. Læg dertil, at der er bred politisk enighed om behovet for øget regulering af Big Tech i USA, samt en ny administration i Det Hvide Hus, og jeg tror, at du har grundstene til én af de største ændringer i amerikansk tech-lovgivning i nyere tid.</p><p>Jeg tror, at Biden-administrationen i 2020 vil offentliggør planer om et nyt organ eller agentur, hvis specifikke formål bliver, at undersøge og håndhæve love og regler over for teknologivirksomheder.</p><p>Med et nyt agentur som dette kan Biden-administrationen a) løse udfordringen med uigennemsigtig agentur-opdelinger b) vise handlekraft over for tech-kritikere i det demokratiske parti og c) stramme grebet om teknologivirksomhederne — også selvom man ikke skulle kunne blive enige om en ny lovgivning i Kongressen.</p><p><em>NB: Storbritannien er i gang med et </em><a href="https://www.gov.uk/government/news/new-competition-regime-for-tech-giants-to-give-consumers-more-choice-and-control-over-their-data-and-ensure-businesses-are-fairly-treated"><em>nedsætte en lignende myndighed</em></a><em>, som kan være en model Biden-administrationen kopierer.</em></p><h4>Apple i kinesiske problemer</h4><p>Apple har haft et par fantastiske børs-år, primært drevet af to forretningsområder: voksende service-indtægter og salg af iPhones på det kinesiske marked. Det kinesiske marked er dog svært at navigere i, og jeg tror, at 2021 kan blive året, hvor Apple for alvor kommer i fedtefadet. Helt konkret ser jeg tre risici:</p><p><em>Første risiko</em> er, at Kina udser sig Apple som middel i den verserende handelskrig. Som verdens mest værdifulde virksomhed er Apple et prestige-mål for sanktioner, og deres afhængighed mod Kina (både ift. produktion og salg) gør dem også til et let mål for den kinesiske regering. Ønsker Kina at spille med musklerne over for USA og slå tilbage på bandlysningen af kinesisk tech (helt præcist TikTok og WeChat), findes der vel ikke en mere oplagt boksebold end børsmarkedets absolutte darling?</p><p><em>Anden risiko </em>er lidt i samme handelskrigs-boldgade, men handler mere om folkestemning. Apple risikerer i kraft af sin position, også at blive symbolet på den verserende handelskrig i kinesiske borgeres øjne, og bliver det tilfældet, er det for mig at se ikke utænkeligt, at det at skifte sin amerikanske iPhone ud med en kinesisk Huawei eller OnePlus-telefon bliver en eksplicit måde for kinesere at symbolisere deres patriotisme på.</p><p><em>Tredie risiko</em> handler om tvisten med Fortnite. Apple fjernede i 2019 Fortnite fra App Store efter uenigheder om afgifter ved in-app køb. Fortnite udvikles af Epic Games, og Epic Games er delvist ejet af kinesiske Tencent, der også udgiver appen WeChat. Hvis Tencent virkelig vil spille med musklerne kan de true med helt at fjerne WeChat fra iOS, hvilket de facto ville dræbe iPhones’ relevans på på det kinesiske marked. Helt nøgternt er dette nok ret usandsynligt, men historisk set har Tencent gjort brug af meget aggresive konkurrencemetoder tidligere, så jeg tror ikke, man helt kan udelukke scenariet.</p><h4>Spotify lancerer podcast-abonnementsprodukt</h4><p>Spotify har i de seneste år <a href="https://go.forrester.com/blogs/spotify-adds-megaphone-to-a-long-list-of-podcast-acquisitions/">storindkøbt firmaer</a> i alle vertikale led af podcastmarkedet. I 2021 binder de sløjfen på det hele og introducerer et nyt podcast-abonnement – enten som add-on til deres eksisterende Premium-abonnement eller som et selvstændigt abonnement.</p><p>Spotify er allerede i gang med at <a href="https://techcrunch.com/2020/01/08/spotify-brings-streaming-ad-insertion-technology-to-podcasts/">udrulle dynamisk indsatte personaliserede reklamer</a> i podcasts, hvilket på sigt vil kunne give producenter en tiltrængt indtjeningskilde. Med en abonnementsløsning vil Spotify ydermere kunne lave en forretningsmodel a la den de har for musik, hvor lyttere kan betale for at undgå reklamer, og hvor indtægterne deles i et split mellem indholdsproducenten og Spotify.</p><p>Dette vil gøre Spotify til den podcastplatform med den absolut stærkeste appel over for producenter og over for brugere med betalingsvillighed. Og det vil give Spotify en mulighed for at skabe det afgrænsede økosystem for podcasts, som de <em>skal</em> etablere, hvis deres massive investeringer skal blive rentable.</p><h3>De hurtige ikke</h3><ul><li>Det politiske pres (både fra Kinas regering og aktører ude fra Kina) gør, at hverken Alibaba’s eller Tencent’s børsværdi vil overstige USD 1 trilliard i løbet af 2021.</li><li>Platformene ‘Parlor’ og ‘Gab’ får ikke store gennembrud og vil hurtigt sive væk fra offentlighedens bevidsthed og brugernes hjemmeskærme</li><li>Det bliver (endnu engang) ikke opnået enighed om et nyt ePrivacy-direktiv i EU</li><li>Det nye 6GH WiFi frekvensbånd opnår ikke bred adoption (hverken i private hjem eller på arbejdspladser) på vestlige markeder i 2021</li><li>Section 230 i USA’s ‘Communications Decency Act’ bliver ikke ændret</li></ul><p><em>Har du en forudsigelse for 2021, som skal med? Del den i kommentarfeltet nedenfor</em></p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=2e7e9e7e7da0" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[De 4 bedste bøger om tech og digital udvikling fra 2020]]></title>
            <link>https://andersschaffner.medium.com/de-4-bedste-b%C3%B8ger-om-tech-og-digital-udvikling-fra-2020-96a4f779d045?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/96a4f779d045</guid>
            <category><![CDATA[2020]]></category>
            <category><![CDATA[technology]]></category>
            <category><![CDATA[books]]></category>
            <category><![CDATA[medium]]></category>
            <category><![CDATA[bøger]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Anders Schäffner]]></dc:creator>
            <pubDate>Sat, 28 Nov 2020 08:17:21 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2020-11-28T08:17:21.918Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p><em>2020 var et godt bog-år for mig. En lang barsel og et par Corona-karantæner gav ekstra tid i lænestolen med rekordmange læsetimer. Derfor har jeg igen haft god mulighed for at samle en oversigt over de bedste bøger om teknologi og digital udvikling fra året der gik.</em></p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*8iHOZOFxXdoQ0hVScPJaGg.png" /></figure><h3>Competing In The Age Of AI — Marco Iansiti &amp; Karim R. Lakhani</h3><p>‘<a href="https://www.amazon.com/Competing-Age-AI-Leadership-Algorithms-ebook/dp/B07MWCTNSD">Competing In The Age Of AI</a>’ er den første bog, som jeg har læst, der specifikt fokuserer på virksomheder, der er centreret omkring kunstig intelligens (AI), og hvordan disse adskiller sig fra andre typer af virksomheder.</p><p>Bogens tese er, at virksomheder funderet i AI-teknologi har så specielle levevilkår, at det påvirker alt lige fra virksomhedens driftsmodel og organisering til omfanget af de problemer, som virksomheden kan forsøge at løse.<br>Efterhånden som brugen af AI stiger, vil industrier, virksomheder og konkurrencen mellem virksomheder ændre sig markant, og forfatterne formår i bogen at identificere en række meget konkrete implikationer for virksomheder ved både at gennemgå teori og cases.</p><p>Bøger og læsestof om AI har det med at forfalde til ren teori og spådomme. Men ‘Competing In The Age Of AI’ er en af få bøger om AI, der rent faktisk formår at rammesætte AI, så det er let at se, hvordan teknologien vil påvirke ens egen måde at arbejde på — og særligt måden man arbejder med strategi. Klart en af de bedste bøger om AI, som jeg har læst.</p><h3><strong>Working in Public (Nadia Eghbal)</strong></h3><p>Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan, af alt hvad Stripe Press publicerer (sidste år var William Larssons ‘An Elegant Puzzle’ også på min <a href="https://medium.com/@AndersSchaffner/de-4-bedste-b%C3%B8ger-om-tech-og-digital-udvikling-fra-2019-4be634b564ef">top 4-liste over bedste bøger fra 2019</a>). 2020&#39;s bedste bog fra forlaget var ‘<a href="https://www.amazon.com/Working-Public-Making-Maintenance-Software/dp/0578675862">Working in Public</a>’, som omhandler open source-projekter, og mere præcist; a) hvorfor så få open source-projekter overlever? Og b) hvordan man kan forbedre deres levevilkår?</p><p>I bogen formår Eghbal at nedbryde hele open source-økosystemet i kategorier og diagnosticere de forskellige typer af udfordringer, som forskellige open source-projekter står over for. Bogen dykker også ned i de konkrete udfordringer man som open source-udviklere møder, og kommer med en række forslag til, hvordan man forbedrer arbejdsforholdene for bidragsydere, således at man sikrer de bedste vilkår for projekterne.</p><p>Bogen er ikke tiltænkt open source-udviklere eller udviklere generelt. Den fungerer som en god introduktion til open source-miljøet og som en ramme for alle, der arbejder med udvikling af digitale produkter. Og som læser går man fra bogen med et ret solidt teoretisk grundlag til, hvornår man kan/skal/bør basere sin udvikling på open source-projekter, og ikke mindst: hvordan man sikrer, at open source-projektet får et “sundt liv”.</p><h3>Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige — Pernille Garde Abildgaard</h3><p>Det er et klassisk paradoks at bruge al sin tid på at bygge fede services og produkter til kunder ved hjælp af forældede værktøjer og processer, som man aldrig selv opdaterer. “<a href="https://www.saxo.com/dk/manden-der-knuste-kalenderen-for-at-goere-sine-medarbejdere-lykkelige_pernille-garde-abildgaard_haeftet_9788772161174">Manden der knuste kalenderen (…)</a>” er en bog om en virksomhed, der netop prioriterede at effektivisere egne arbejdsgange og værktøjer og fik øget sin produktivitet så markant, at de kunne overgå til en 4-dags-arbejdsuge.</p><p>(Bogen er faktisk fra 2019, så det er lidt snyd at tage den med i denne oversigt, I know, men jeg læste den først i 2020 og strakte mig lidt for at få en dansk bog med).</p><p>Med udgangspunkt i virksomheden IIH Nordic, giver bogen et godt indblik i, hvordan man metodisk kan arbejde med at forbedre produktiviteten blandt ens medarbejdere via alle de klassiske greb, som vi kender fra agil udvikling såsom tests, iterationer og sprints.</p><p>Man skal ikke forvente at kunne komme ned på en 4-dages arbejdsuge blot ved at læse bogen. Men bogen er dejlig normativ og indeholder en masse værktøjer, som er lette at adoptere såsom fx kun at holde møder om eftermiddagen, arbejde i såkaldte ‘pomodores’, og — frem for alt — at arbejde iterativt med ens egne processer.</p><p><em>(Brug for en forsmag? Så start med at lyt til </em><a href="https://mortenmunster.com/podcast-saadan-faar-du-en-4-dages-arbejdsuge-med-mette-kjoelbro-hald-fra-iih-nordic/?fbclid=IwAR0ULBYp33utgxaUE_56RpNocwzcVdGtHR_d4vMCxDSXvX2dM4Hy9l1bvHc"><em>denne podcast fra Morten Münster</em></a><em> om IIH Nordics arbejde)</em></p><h3>No Filter (Sarah Frier)</h3><p>Vi slutter i den lidt bløde ende. ‘<a href="https://www.amazon.com/No-Filter-Inside-Story-Instagram/dp/1982126809">No Filter</a>’ er fortællingen om Instagram fra founding til Facebook-opkøb og helt frem til Kevin Systroms exit. Bogen er fyldt med lærerige anekdoter og er et studie i, hvor langt man kan drive en virksomhed via en kompromisløs tilgang til produktudvikling.</p><p>Frier får igennem førstehåndsberetninger fra Instagram-ansatte beskrevet, præcist hvor meget det krævede at opbygge verdens mest indflydelsesrige kulturelle digitale tjeneste, og som læser går man fra bogen med gode tips til, hvordan man både opbygger og vedligeholder et stærkt community — tips som sagtens appliceres til ens eget arbejde (også selvom man ikke lige er ved at bygge noget i Instagram-skala). En god, underholdende bog med en del drama, til hvis man ikke orker tunge teoribøger.</p><p><em>Har jeg overset en bog? Del dit forslag i en kommentar nedenfor, så vi alle kan få den tilføjet til læselisten.</em></p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=96a4f779d045" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Forudsigelser for tech- og mediebranchen i 2020]]></title>
            <link>https://andersschaffner.medium.com/forudsigelser-for-tech-og-mediebranchen-i-2020-7a689ee7af5b?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/7a689ee7af5b</guid>
            <category><![CDATA[medium]]></category>
            <category><![CDATA[dkmedier]]></category>
            <category><![CDATA[tech]]></category>
            <category><![CDATA[predictions]]></category>
            <category><![CDATA[social-media]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Anders Schäffner]]></dc:creator>
            <pubDate>Sat, 28 Dec 2019 14:32:33 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2019-12-28T14:32:33.218Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p><em>Aktivistiske medier, kunstigt intelligente hyldevarer og et farvel til et Instagram-produkt. Her er mine bud på, hvad vi kan forvente os af 2020:</em></p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*-MYncbRfq36eVYA3AbhiJw.jpeg" /><figcaption><em>Billede fra gstudioimagen— Freepik.com</em></figcaption></figure><p>Det er en noget tvivlsom kunst at spå om fremtiden. Men selvom min track record må siges at være langt fra perfekt, synes jeg, at det er en sjov og sund øvelse (og efterhånden også en hyggelig juletradition). Derfor har jeg igen i år forsøgt mig med at gætte på hvilke tendenser, udviklinger og begivenheder, vi vil se i tech- og mediebranchen i det kommende år. Som sædvanligt er de opdelt i:</p><ul><li><strong>De overordnede tendenser: </strong>som er så bredde, at de ikke er knyttet til enkelte virksomheder eller begivenheder.</li><li><strong>De konkrete forudsigelser: </strong>som er så specifikke på en virksomhed eller begivenhed, at man kan sætte et tydeligt ‘ja’ eller ‘nej’ ud fra hver forudsigelse ved årets udgang.</li><li><strong>De hurtige ikke’r</strong>: som er en kort opridsning af hypede tiltag og begivenheder, som ikke kommer til at ske i 2020.</li></ul><h3>De overordnede tendenser</h3><h4>Medier bliver aktivistiske med annoncepladserne</h4><p>I slutningen af 2019 overraskede <a href="https://techcrunch.com/2019/11/15/twitter-makes-its-political-ad-ban-official/">Twitter</a> ved at annoncere et forbud mod politiske annoncer. Kort efter så vi et eksempel fra de hjemlige breddegrader, da <a href="https://www.mediano.nu/oversigt/2019/11/17/mediano-2020-mere-fodbold-frre-kanaler-farvel-til-betting-casino-og-kvikln">Mediano</a> offentliggjorde, at de ikke længere ville sælge annoncepladser til betting- og kviklånsfirmaer – begge på baggrund af etiske overvejelser.</p><p>I 2020 vil vi se mange flere eksempler på medier, som bruger deres reklameforretning aktivistisk. Fx er det ikke utænkeligt, at nogle medier vil droppe rejse-reklamerne af hensyn til klimaet, kviklån af hensyn til spilafhængighed eller politiske reklamer af hensyn til demokratiets velvære.</p><p>Helt kort vil denne bølge blive drevet af to strømme i mediemarkedet:</p><ol><li>Det er en let differentiator over for de store platforme, og det er med til at styrke fortællingen om ‘ansvarlighed’, som de store mediehuse markedsfører sig på.</li><li>Annonceforretningen er i mindre grad et vækstområder for medier. Bevægelsen mod abonnementsmodeller og et stagnerende annoncemarked gør det meget lettere for medier at ‘ofre’ en lille flig af omsætningen som del af et større positioneringsspil i markedet.</li></ol><h4>AIaaS (AI-as-a-Service) bliver 2020’s store buzzword</h4><p>En af de mest oversete tech-lanceringer i 2019 var i mine øjne <a href="https://aws.amazon.com/blogs/aws/amazon-personalize-is-now-generally-available/">Amazons AWS Personalize API</a>.</p><p>Med dette har AWS-kunder fået mulighed for at anvende komplekse AI-algoritmer nærmest som hyldevare, og det er en af de første brede kommercielle lanceringer af AI-as-a-Service, hvor man som virksomhed kan købe sig til færdigudviklet kunstig intelligens (fx anbefalingsalgoritmer), der kan implementeres med få tweaks.</p><p>Henover 2020 vil de store cloud-leverandører i Amazon, Google og Microsoft helt sikkert lancere flere lignende tiltag, ligesom store SaaS-virksomheder som Adobe, Shopify og Salesforce vil begynde at tilbyde AIaaS-produkter.</p><p>Resultatet bliver, at en lang række virksomheder over hele verden pludselig vil få adgang til AI-teknologi, som de i 2019 end ikke turde drømme om. Det vil skabe en enorm opmærksomhed og “legelyst” blandt medier, ecommerce-virksomheder osv. og vil gøre AIaaS til det store buzzword for produkt- og digitale organisationer i 2020.</p><h4>… og AI-etik bliver årets varmeste debatemne</h4><p>Samtidig kommer vi også til at bruge meget af 2020 på at diskutere de etiske aspekter ved AI. Vi har allerede gjort det en del i de forgangne år, men i 2020 – hvor adoptionen af kunstig intelligens står til at stige markant – begynder vi for alvor at se etiske dilemmaer opstå på baggrund af samfundets brug af kunstig intelligens.</p><p>Om det er <a href="https://www.version2.dk/artikel/danmark-koeber-kontroversielt-overvaagningssystem-hos-nsa-leverandoer-1011197">PETs brug af overvågningsvirksomheden Palantir</a>, forsikringsselskabers police-algoritmer, borgerdata i kommunerne eller nogle helt andre eksempler ved jeg ikke. Men overvejelserne bag kunstig intelligens-anvendelse vil være noget, vi debatterer heftigt i 2020 (særligt når der er tale om AI-hyldevarer fra Amazon, som man ikke kan forklare, hvordan virker).</p><h3>De konkrete</h3><h4>Instagram TV lukker som selvstændigt produkt</h4><p>På trods af <a href="https://techcrunch.com/2018/06/20/igtv/">stor hype ved lancering i sommeren 2018</a>, er IGTV endt som en fuser.</p><p>Den selvstændige IGTV app har få brugere, og indholdsskaberne har i det store hele holdt sig til de “normale” Instagram-funktioner, fordi de stadigvæk giver markant bedre muligheder for at tjene penge. Læg dertil at Instagram i højere grad er begyndt at fokusere på styrkelse af brugernes nære netværk (tag fx “Close Friends”-funktionen og Threads-appen), og du har et godt argument for at lukke den brede broadcast-platform som Instagram TV er.</p><p>Instagram har stadigvæk brug for et sted til medium-langt indhold, så måske IGTV fortsætter som del af Instagram-appen (måske det endda får et lille ansigtsløft). Men den selvstændige app dør i løbet af 2020.</p><h4>Google Chrome understøtter ITP (eller tilsvarende funktion)</h4><p>Safari har det. Firefox har det. Og diverse in-app browsers har de facto lignende funktionalitet. Intelligent Tracking Prevention (ITP) der blokerer for tredjeparts tracking-cookies er ved at udvikle sig til en markedsstandard, og i 2020 vil Google tilslutte sig og tilføje ITP som default setting i Chrome.</p><p>Pga. deres markedsledende position og pga. deres egne ad tech-interesser, har der hidtil ikke været meget incitament for Google. Men med en de facto branchestandard drevet frem af konkurrenterne, et øget regulativt pres på tredjeparts cookies og tonsvis af førstepartsdata selv, bliver det et forholdsvist risiko- og omkostningsfrit træk af Google at understøtte ITP som default i Chrome-browseren (til stor frustration for den annoncedrevne mediebranche).</p><h4>3 store børsnoteringer:</h4><p>Jeg er notorisk dårlig til at forudse børsnoteringer. Men min dårlige track record skal ikke holde mig tilbage for at komme med tre nye bud:</p><ul><li><strong>Airbnb</strong>: Jeg har gættet på det før (fx tilbage i mine <a href="https://link.medium.com/IVL7jmVbb2">2018 forudsigelser</a>). Nu må det ske. Nettets stærkeste netværkseffekter og sorte tal på bundlinjen gør, at tiden er kommet til en børsnotering.</li><li>Kinesiske <strong>Bytedance</strong> er en ligeså oplagt børskandidat i 2020. Alene TikTok/Doyin har flere aktive brugere end Twitter. De har funding fra Softbank, som virkelig sukker efter en positiv IPO efter WeWork-fiaskoen. Og de har ifølge rygtebørsen massivt brug for kapital for at kunne fortsætte deres aggressive vækstmål for nye brugere.</li><li>Verdens mest værdifulde FinTech firma <strong>Ant Financial</strong> har selv <a href="https://www.cnbc.com/2019/11/19/ant-financial-no-ipo-timetable-but-plans-to-acquire-more-users-outside-china.html">sagt, at de ikke sigter efter en IPO</a> lige foreløbigt. Men pointen med spådomme er at fremstå bedrevidende, og jeg vil påstå, at timingsmæssigt — og i kølvandet på en omstrukturering fra Alibaba — er 2020 det perfekte IPO-år for den kinesiske gigant.</li></ul><h4>Topics bliver en succes for Twitter</h4><p>Twitter har længe kæmpet med brugertilgangen. Men de har formået at øge engagementet blandt eksisterende brugere gennem solid produktoptimering af kernefunktionaliteter.</p><p>Twitter Topics blev <a href="https://blog.twitter.com/en_us/topics/product/2019/introducing-topics.html">lanceret i november 2019</a>, og jeg er vild med det!</p><p>Twitters største udfordring som platform er ‘content discovery’, og hvordan man som ny bruger får skabt et interessant feed. Den barriere bliver markant nedsat, når man med få klik kan følge ‘Politik’, ‘Liverpool’, ‘Madanmeldere’ eller noget helt fjerde, som man kan med Topics.</p><p>Twitter bliver aldrig Facebook-stor. Men med bedre onboarding i form af Topics, tror jeg Twitter for første gang i lang tid får lidt medvind i brugervæksten.</p><h4>Zalando bliver opkøbt</h4><p>På trods af fin vækst på toplinien, masser af kapital og en early mover start, har Zalando ikke rigtig formået at kapitalisere og skabe en unik position inden for e-handel med modetøj.</p><p>Produktmæssigt er shopping-oplevelsen på Zalando second to none. Men Zalandos børsværdi har mere eller mindre ligget fladt de sidste par år, hvor andre e-commerce virksomheder ellers er buldret afsted på aktiemarkedet. Tilsammen gør det Zalando-aktien til en oplagt opkøbskandidat for fx Amazon (hvis de må og tør), russiske Yandex (hvis de kan skaffe pengene) eller måske kinesiske Tencent/Alibaba/JD.com (hvis de er seriøse om at indtræde på det europæiske marked).</p><h4>Apple lancerer et mega medie-bundle</h4><p>Service-indtæger er blevet en ret væsentlig vækstmotor for Apple og i 2020 kommer de til at give denne del af forretningen et stort skub.</p><p>For en fordelagtig pris (måske endda med en gratis introperiode for hver ny købt iPhone) kommer Apple nemlig til at samle alle deres services i ét abonnement.</p><p>Med musik (Apple Music), nyheder/magasiner (Apple News+), film og serier (AppleTV+), cloud-lagerplads (iCloud) og spil (Apple Arcade) vil Apple kunne tilbyde et af de mest appellerende horisontale medie-bundles, der både kan løfte service-indtægterne og drive nye iPhone-salg.</p><h3>De hurtige ikke’r</h3><ul><li>De amerikanske myndigheder (primært FTC) kommer ikke til at blokere for Facebooks planer om at <a href="https://www.independent.co.uk/life-style/gadgets-and-tech/news/facebook-instagram-messenger-whatsapp-merger-when-date-mark-zuckerberg-a8755901.html">integrere Facebook Messenger, Instagram og WhatsApp</a></li><li>Jack Dorsey bliver ikke fyret fra Twitter (selvom hans <a href="https://www.vanityfair.com/news/2019/12/twitter-revenue-is-stagnant-and-jack-dorsey-africa">planlagte Afrika-tu</a>r, og et tumultarisk præsidentvalg i USA sætter ham under pres)</li><li>Vi vil ikke se en mærkbar adoption af consumer devices med 5G teknologi i hverken USA eller Europa</li><li>Der kommer ikke noget konkret ud af Twitters initiativ med en <a href="https://www.theverge.com/2019/12/11/21010856/twitter-jack-dorsey-bluesky-decentralized-social-network-research-moderation">decentraliseret version af deres platform</a></li><li>AppleTV+ kommer ikke i nærheden af at udfordre Netflix og Disney+ på hverken kundebase eller forbrug</li><li>Cloud gaming opnår ikke mærkbar adoption hverken på globalt plan eller i USA isoleret set</li><li>Huawei-enheder baseret på det nye <a href="https://mobil.nu/huawei/harmony-os-flere-huawei-enheder-naeste-aar-106024">Harmony OS</a> opnår ikke mærkbar adoption på vestlige markeder</li><li>Der kommer ikke en lovgivning målrettet mod anvendelse af deep fake-teknologi i hverken USA, EU eller Danmark</li></ul><p><em>Har jeg overset noget? Eller har du en bedre spådom om fremtiden? Skriv det i en kommentar nedenfor</em></p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=7a689ee7af5b" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[De 4 bedste bøger om tech og digital udvikling fra 2019]]></title>
            <link>https://andersschaffner.medium.com/de-4-bedste-b%C3%B8ger-om-tech-og-digital-udvikling-fra-2019-4be634b564ef?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/4be634b564ef</guid>
            <category><![CDATA[dkmedier]]></category>
            <category><![CDATA[bøger]]></category>
            <category><![CDATA[tech]]></category>
            <category><![CDATA[books]]></category>
            <category><![CDATA[producr-management]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Anders Schäffner]]></dc:creator>
            <pubDate>Wed, 04 Dec 2019 08:15:38 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2019-12-04T08:15:38.264Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*1NjUhu4nePmAt8d_QfOe9g@2x.jpeg" /></figure><p>Jeg elsker at læse. Jo mere tid jeg bruger på hurtige og korte nyheder på sociale medier, desto større bliver lysten til at fordybe mig i noget tungere og mere komplekst, og her tyr jeg ofte til faglitteratur.</p><p>Men ligesom så mange andre får jeg ikke læst nær så mange bøger, som jeg ville ønske. Alligevel var der dog 4 bøger, jeg læste i år, og som viste sig ekstra gode og en anbefaling værd.</p><p>Indrømmet, de er ikke alle fra 2019, men de er bestemt stadigt et læs værd – også i 2020. Her er hvorfor:</p><h3>An Elegant Puzzle — Systems of Engineering Management (William Larsson)</h3><p>Larsson er en erfaren leder af udviklingsteam i Sillicon Valley-firmaer såsom Uber og Stripe. I ‘An Elegant Puzzle’ har han samlet alle hans bedste råd til, hvordan man leder udviklere, udviklingsteams og chefer for udviklingsteams.</p><p>Der er ikke meget forskningsbaseret viden i bogen, og den består mere eller mindre kun af hjemmestrikkede råd og tommelfingerregler. Men de er gode og tilpas lavpraktiske til rent faktisk at være anvendelige.</p><p>‘An Elegant Puzzle’ er en af de eneste bøger, jeg har kunne opstøve, som er fokuseret på ledelse af udviklingsteam. Derfor er det også en af de få gode bøger, der omhandler tech-specifikke udfordringer såsom, hvordan man sammensætter ‘cross functional teams’ og hvordan man bør tilgå arbejdet med teknisk gæld.</p><p>Bogen er allerede blevet et opslagsværk for mig i mit daglige arbejde, og en bog jeg regner med, at jeg kommer til at genbesøge mange gange henover de kommende år. Bestemt en anbefaling værd.</p><h3>Thinking In Bets (Annie Duke)</h3><p>‘Thinking In Bets’ er egentlig fra 2018, så det er lidt snyd at tage den med i denne oversigt. Men jeg fik først læst den i år (som sagt: kronisk bagefter læselisten), så jeg tager mig en kunstnerisk frihed og inkluderer den i 2019-oversigten.</p><p>Duke påpeger i bogen en fejlslutning alle virksomheder og personer kæmper med: vi vurderer ofte en beslutnings kvalitet på baggrund af, hvad den resulterer i.</p><p>Hvis et produkt fx har kostet 10 kroner at producere, men kun omsætter for 1 krone, bliver den logiske konklusion ofte, at det var en fejl at lancere produktet. Næste logiske konklusion er så, at den ansvarlige person fyres, og virksomheden undskylder til sine ejere og lover, at de har lært af den dårlige beslutning.</p><p>Men hvis der nu var 90% sandsynlighed for at produktet ville omsætte for 50 kroner og kun 10% risiko for, at produktet ville omsætte for 1 kroner, så har beslutningen måske i virkeligheden været god, mens udfaldet bare var uheldigt?</p><p>Duke – der er tidligere professionel pokerspiller – foreslår vi anvender en sådan betting-metodik til at anskue alle profesionelle beslutninger. Og at vi dermed accepterer, at gode beslutninger kan have dårlige outcomes og at dårlige beslutninger sagtens kan ende med et positivt outcome.</p><p>At adskille en beslutnings kvalitet fra det outcome beslutningen skaber, er en overraskende svær øvelse (ikke mindst at forsøge at forklare til ens kollegaer). Men beslutninger-som-bets-frameworket har hjulpet mig til både at: a) forbedre beslutningsprocesserne i mit arbejde, og b) skabe overblik over risikoprofilen på tværs af forskellige projekter.</p><h3>Escaping The Build Trap (Melissa Perri)</h3><p>‘Escaping The Build Trap’ omhandler en af de største faldgrupper inden for digital produktudvikling: Når virksomheder måler deres succes ud fra, hvor mange nye features de shipper.</p><p>Det skaber det, som Perri kalder “build trapping”, hvor fokus altid er på den næste nye lancering, og hvor løsningen på ethvert problem bliver at bygge endnu en ny feature.</p><p>‘Escaping The Build Trap’ er fed læsning, som gør dig klogere på, hvorfor virksomheder ender med at institutionalisere et fokus på “nyt”, og hvordan man kan begynde at evaluere ens arbejde ud fra den værdi de skaber for virksomheder og brugere.</p><p>Eller sagt kort: hvordan virksomheder bliver mere “outcome”-fokuseret og mindre “output”-fokuseret.</p><h3>AI Super Powers: China, Silicon Valley, and the New World Order (Kai-Fu Lee)</h3><p>‘AI Super Powers’ er en fortælling om, hvordan Kina er endt med at have den største koncentration af store tech-firmaer uden for Sillicon Valley — og en argumentation for, hvorfor Kina snart vil overhale netop Silicon Valley på teknisk innovation.</p><p>Kai-Fu Lee kommer både rundt om de storpolitiske tiltag fra den kinesiske regering, der har fordret denne udvikling, og berør også hvordan den tidligere kinesiske étbarnspolitik har været med til at forme den kinesiske arbejdskultur på en måde, som i dag er indgroet i kinesiske virksomheder som Baidu, Tencent, Alibaba og JD.com.</p><p>Det mest interessante er dog Lee’s spådom om, at politisk understøttelse, et bedre uddannelsessystem, datalovgivningen, mængden af data og den kinesiske kultur tilsammen vil resultere i, at kinesiske tech-giganter vil overhale amerikanske tech-giganter, efterhånden som vores samfund bliver mere afhængige af kunstig intelligens.</p><p>Der er ikke mange take-aways fra bogen, du direkte kan anvende i dit daglige liv (medmindre du arbejder med China-tech) Men bogen er en øjenåbner, for dem som endnu ikke har sat sig ind i “det kinesiske internet”.</p><p><em>Har jeg overset en bog, som burde være på listen? Så skriv titlen i en kommentar nedenfor, så jeg kam få den tilføjet til læselisten</em></p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=4be634b564ef" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Forudsigelser for medie- og tech-branchen 2019]]></title>
            <link>https://andersschaffner.medium.com/forudsigelser-for-medie-og-tech-branchen-2019-a594d7368f8b?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/a594d7368f8b</guid>
            <category><![CDATA[predictions]]></category>
            <category><![CDATA[medium]]></category>
            <category><![CDATA[news]]></category>
            <category><![CDATA[social-media]]></category>
            <category><![CDATA[technology]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Anders Schäffner]]></dc:creator>
            <pubDate>Sat, 29 Dec 2018 12:22:04 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2018-12-29T12:36:15.399Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p><em>Social commerce, streaming-krige, medieopkøb og et jobskifte til Mark Zuckerberg. Her er mine bud på hvad 2019 vil bringe.</em></p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*oqmYS_R6LqKkpoRkFa3bRw.jpeg" /><figcaption>Billede fra Rawpixel.com — Freepik.com</figcaption></figure><p>Som året går på hæld, er det endnu engang blevet tid til at kaste sig ud i den ædle kunst at forudsige verdens gang i 2019. Ligesom <a href="https://medium.com/@AndersSchaffner/forudsigelser-for-medie-og-tech-branchen-2018-d76440cda5c2">sidste år</a> har jeg prøvet at gøre forudsigelserne så konkrete som muligt og opdelt dem i tre kategorier:</p><ul><li>Først er der de <strong>overordnede tendenser</strong>, der kommer til at præge branchen. Det er de kedelige spådomme. Dem som omhandler trends og retninger, og som man altid kan diskutere, om jeg endte med at få ret i.</li><li>Derefter er de <strong>konkrete forudsigelser.</strong> Det er de spådomme vi i slutningen af året kan sætte et klart og tydeligt ‘Ja’ eller ‘Nej’ ud fra. Og dermed også dem, I kan slå mig i hovedet med i starten af 2020, hvis de viser sig ikke at holde stik.</li><li>Til sidst er der de <strong>hurtige ikke’r</strong>. Det går vel næppe som forudsigelser, men er mere en hurtig oplistning af hypede trends og idéer, som heller ikke slår igennem i 2019.</li></ul><h3>De overordnede tendenser</h3><p><strong>Den store streaming-krig</strong></p><p>Det er måske en lidt letkøbt spådom, men streaming-markedet og konkurrencen derpå vil fylde meget i 2019s mediebillede.</p><p>I USA vil <a href="https://www.nytimes.com/2018/10/10/business/media/warner-media-streaming.html">AT&amp;T og WarnerMedia</a> lancere en ny streaming-tjeneste i løbet af 2019. Det samme vil Disney med deres <a href="https://www.cnet.com/how-to/disney-disneyplus-streaming-service-name-release-date-shows-movies-to-expect/">Disney+</a>, og vejen er derfor banet for, at de helt store mediekonglomerater vil kaste sig i krig med hinanden (og med Netflix og Amazon).</p><p>I Danmark har vi allerede DR TV, Netflix, TV 2 PLAY, ViaPlay, HBO Nordic, DPlay, Prime Video, Strive og Hayu. Og mon ikke Disney+ også bliver tilgængelig i Norden?</p><p>De mange nye tjenester kommer samtidigt på et tidspunkt, hvor væksten i streaming-markedet er aftagende, fordi penetrationen for streaming-tjenester allerede er ret høj. Der bliver med andre ord kamp om kunderne, og det vil i sidste ende betyde to ting:</p><ol><li>Intens konkurrence, som risikerer at koste nogle firmaer (og her særligt Netflix) dyrt.</li><li>Bedre forhold for forbrugerne i form af billigere og mere gennemskuelige priser, og en stigning i antallet af distributører, som bundler de mange services for forbrugerne.</li></ol><h4>Social commerce tager fart</h4><p>Efterhånden som de store platforme har sat sig på hele væksten i annoncemarkedet, må de kigge andre veje for nye indtægtskilder – og her vil vi se flere forsøg på at indlemme ecommerce i tjenesterne.</p><p>Vi vil nok se dedikerede shopping apps a la den <a href="https://www.theverge.com/2018/9/4/17819766/instagram-shopping-app-e-commerce">Instagram eftersigende arbejder på</a>. Vi vil muligvis se flere strategiske samarbejder a la <a href="https://techcrunch.com/2018/09/24/snapchat-amazon-visual-search/">Amazons og Snapchats</a>. Måske vil en børsnotering af Pinterest rykke på noget i markedet. Og mon ikke vi også vil se forsøg på at kopiere asiatiske succeser såsom Pinduoduo?</p><h4>Flere medieopkøb</h4><p>Meget tyder på, at 2019 også kan blive året, hvor vi vil se store medier opkøbe mindre konkurrenter. <a href="https://mediernesfremtid.dk/2019/2019-aaret-hvor-medierne-igen-gaar-paa-opkoeb/">Jeg skrev et et indlæg</a> om dette i forbindelse med Mediernes Fremtid-projektet. Men hvis du ikke orker endnu en lang artikel, kan jeg hurtigt opsummere de tre tendenser, der peger mod, at 2019 — modsat de sidste mange år — vil være et år med flere mindre medieopkøb:</p><ol><li>Efter et årti med rodede forretningsmodeller, ser mediebranchen nu ud til at have slået sig fast på en grundlæggende forretningsmodel: abonnementsforretning. For første gang i ti år, har de store mediekoncerner landet en langsigtet strategisk retning, og det er derfor oplagt, at de store medier vil forsøge at underbygge denne strategi ved tilkøb af mindre hastigt voksende konkurrenter.</li><li>Flere af de helt store medievirksomheder gennemgik i ’17 og ’18 fusioner og konsolideringer. Nu hvor disse er godkendt af diverse aktionærer og konkurrencemyndigheder, og er de eneste resterende konsolideringsmuligheder de mindre opstartsmedier.</li><li>Mange af de medie-startups, som oplever succes lige nu har en eller anden form for privat- eller angel investor i ejerkredsen. Samtidig er de lige omkring 5 år, hvilket svarer til den horisont sådanne investorer normalt opererer efter. Muligheden for en fin exit, må være lokkende for disse ejer, og de vil være salgsparate.</li></ol><h4>Et skift mod mindre og tættere netværk</h4><p>Adoptionen af sociale medier har i høj grad været båret af muligheden for at connecte med alt lige fra dine nuværende kollegaer til dine gamle folkeskolevenner.</p><p>At vi nu i højere grad foretrækker mindre netværk med stærkere tilknytning er som sådan ikke noget nyt. Det så vi mange eksempler på i 2018 (fx messaging apps stigende popularitet, Facebooks fokus på grupper og Instagrams “close friends” feature). Denne tendens vil kun fortsætte, og jeg forudser, at vi vil se mange flere sådanne tiltag i 2019.</p><h3>De konkrete forudsigelser:</h3><h4><strong>Google skrotter (igen) planer om en kinesisk søgemaskine</strong></h4><p>Google har ikke lagt skjul på, at de arbejder på en søgemaskine til det kinesiske marked — en søgemaskine, der vel og mærke lever op til den kinesiske statscensur. Men selvom meget forretningslogik peger på, at det er et sundt (og måske ligefrem nødvendigt) træk at søge mod Kina, forudser jeg alligevel, at Google vil skrotte planerne under stor offentlig bevågenhed.</p><p>Google er simpelthen en for ideologisk og aktivistisk virksomhed. I løbet af 2018 nåede <a href="https://www.theguardian.com/technology/2018/nov/01/google-walkout-global-protests-employees-sexual-harassment-scandals">flere tusinder af medarbejdere at udvandre pga. Googles politik for sexchikane</a> og Google <a href="https://www.nytimes.com/2018/06/01/technology/google-pentagon-project-maven.html">droppede at forny en aftale om kunstig intelligens med det amerikanske forsvarsministerium</a> pga. pres fra medarbejdere.</p><p>2019 vil altså blive året, hvor Google skal ud og forsvare, hvorfor det er uetisk at samarbejde med det amerikanske forsvar, men etisk forsvarligt at samarbejde med det kinesiske styre om statscensur. Den balance er umulig at holde selv for Google, og resultatet bliver et farvel til de kinesiske vækstdrømme.</p><h4>Facebook udskifter ledelsen</h4><p>Intet normalt firma ville kunne overleve det stormvejr Facebook har overleveret — ikke uden at ofre et par chefer. Det bør også komme på efterbevilling, og jeg tror ,at Mark Zuckerberg vil trække sig som CEO og overgå til en rolle som bestyrelsesformand (hvor han kan fastholde sin magt). Sheryl Sandberg vil samtidig forlade Facebook under påskud af at ville søge nye udfordringer.</p><h4>Tumblr lukker</h4><p>Tumblr er gået fra at være en social platform med en værdisætning på milliarder til at være en platform for liderlige mænd, der gerne vil omgås app store-politikker og se porno via en app.</p><p>Men nu hvor Tumblr <a href="https://techcrunch.com/2018/12/03/tumblr-no-more-porn/">vil fjerne al pornoen</a> forsvinder deres sidste store “community”, og det blandet med en ejer med større fisk at gå efter vil resultere i et farvel til endnu en af de “gamle” sociale medie-platforme.</p><h4>Amazon bliver verdens mest værdifulde virksomhed</h4><p>I et par minutter af 2018 nåede Amazon at være verdens mest værdifulde virksomhed målt i børsværdi. I 2019 vil Amazon igen indtage tronen som verdens mest værdifulde virksomhed, og det vil være en position de vil holde i minimum 3 måneder af 2019.</p><p>Amazon fremstår nærmest ustoppelige og oplever stor vækst på tværs af stort set alle forretningsområder. Særligt har AWS, Prime-medlemskaber og deres annonceforretning drevet masser af penge ind, og det tror jeg personligt vil fortsætte i 2019. Læg dertil en række spændende “nye” forretningsområder såsom deres offline retail og Echo-enheder, og du har en børsfavorit.</p><h4>…. og annoncerer planer om at komme til Norden</h4><p>2019 må samtidig være året, hvor Amazon Prime annoncerer sin ankomst i Norden. Nye distributionscentre, aftaler med nye leverandører mv. kan altid trække ud og det er langt fra sikkert, at Amazon Prime lanceres i 2019. Men jeg spår, at planerne om en lancering i det mindste offentliggøres i 2019.</p><h4><strong>Gå udenom App Store afgifter</strong></h4><p>Denne sidste forudsigelse er noget af et long shot, men jeg tror, vi i 2019 vil se en del app-firmaer forsøge at udfordre Google og Apples app afgifter.</p><p>Vi så et par eksempler på det i 2019, hvor fx <a href="https://www.theverge.com/platform/amp/2018/8/21/17764424/netflix-feature-bypass-apples-app-store-fees">Netflix</a> testede at omgå App Stores afgifter, og hvor <a href="https://www.theverge.com/2018/8/3/17645982/epic-games-fortnite-android-version-bypass-google-play-store">Fortnite</a> helt gik uden om Googles Play Store. I takt med at afgifterne til Google og Apple efterhånden er blevet enorme for nogle af de store betalings-apps, tror jeg vi vil se flere virksomheder forsøge at tage et ret offentligt opgør med duopolets magt.</p><p>I et år hvor vi også kommer til at tale en del om tech-giganternes misbrug af magt er lige præcis App Store-afgifterne et let mål for kritikerne. Hvordan skal Apple fx forklare, at deres 15–30% afgift på abonnement hos Spotify ikke er konkurrenceforvridende, når de selv har en konkurrerende tjeneste med præcis det samme indhold, og til præcis samme pris, men som ikke er underlagt den samme afgift?</p><h3>De hurtige ikke’r:</h3><ul><li>Bitcoin oplever ikke en revival og kursen vil ikke nå et nyt peak.</li><li>De kinesiske mastodonter Tencent og Alibaba vil heller ikke lykkedes med at etablere sig på vestlige markeder i 2019 (men måske Bytedance kan?)</li><li>Hverken Facebook, Google, Apple eller Amazon vil blive forsøgt opsplittet af de amerikanske lovgivere.</li><li>Den “nye” SMS-protokol RCS bliver ikke bredt adopteret som en standard i nye mobiltelefoner.</li><li>Spotify lancerer ikke et video-streaming tilbud med indhold a la Netflix’</li></ul><p>Det var årets spådomme. Er der nogen du er uenig i? Så smid mig endelig en kommentar nedenfor, så du kan være den første til at sige “I Told You So” d. 1. Januar 2020.</p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=a594d7368f8b" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Forudsigelser for medie- og tech-branchen 2018]]></title>
            <link>https://andersschaffner.medium.com/forudsigelser-for-medie-og-tech-branchen-2018-d76440cda5c2?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/d76440cda5c2</guid>
            <category><![CDATA[social-media]]></category>
            <category><![CDATA[dkmedier]]></category>
            <category><![CDATA[medium]]></category>
            <category><![CDATA[technology]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Anders Schäffner]]></dc:creator>
            <pubDate>Sat, 23 Dec 2017 09:35:31 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2017-12-23T09:37:31.274Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p>2017 er snart forbi, og det giver anledning til endnu engang at lege spåkone for det kommende år i medie- og teknologiverdenen.</p><p>Artikler med forudsigelser ender ofte med at blive så generelle, at der ved næste års udgang ikke er noget at holde skribenten oppe på. Det synes jeg er kedeligt. Derfor har jeg også prøvet at inddele mine spådomme i tre forskellige kategorier:</p><ul><li>Først er der de <em>overordnede tendenser</em>, der kommer til at præge branchen. Det er de kedelige spådomme. Dem som omhandler trends og retninger, og som man altid kan diskutere, om jeg endte med at få ret i.</li><li>Så er de <em>konkrete forudsigelser.</em> Det er de spådomme vi i slutningen af året kan sætte et klart og tydeligt ‘Ja’ eller ‘Nej’ ud fra. Og dermed også dem I kan slå mig i hovedet med i starten af 2019, hvis de ender med ikke at gå i opfyldelse.</li><li>Til sidst er der de <em>hurtige ikke’r</em>. Det går vel næppe som forudsigelser, men er mere en hurtig oplistning af hypede trends, som heller ikke slår igennem i 2018.</li></ul><p>Kunsten ved en god spådom er at lyde skråsikker i sin sag. Så det prøver jeg, og så kan I ellers drille mig i 2019, hvis min ‘hit rate’ blev for lav:</p><h3>De overordnede:</h3><h4>Konsolidering</h4><p>Hvis 2017 var ‘the year of video’ bliver 2018 konsolideringens år — især blandt de annoncefinansierede medier og tjenester. Vi har allerede set flere eksempler i slutningen af 2018 med salget af Mashable og Disneys opkøb af 21th Century Fox.</p><p>En blanding af et presset annoncemarked, samt at teknologigiganterne Netflix, Google og Facebook i stigende prøver at sætte sig på distributionen af indhold vil øge værdien af stordriftsfordele. Dermed stiger incitamentet for konsolidering også.</p><h4>‘Pivot’ væk fra video</h4><p>Hvor vi i 2017 så mange medier allokere store investeringer til videoproduktion, vil vi i 2018 se flere gå væk fra video igen i anerkendelse af, at videoproduktion er for dyrt og kompliceret, når det ikke er mediets kernekompetence.</p><h4>Fokus på nicher med betalingsvillighed</h4><p>I 2016 og 2017 fik vi en del nye, danske niche-medier baseret på en annoncemodel (fx FoodTV) eller en distribueret model (fx Format eller mit eget Tyngdepunkt).</p><p>Jeg skyder på, at vi vil se ligeså mange lanceringer af nye niché-medier i 2018. Men langt størstedelen af dem vil være med abonnementsmodeller og brugerbetaling. Flere af de eksisterende niché-medier vil ligeledes introducere betalingsmure på deres indhold.</p><h4>Augmented Reality går mainstream</h4><p>Augmented Reality vil blive markant mere integreret i sociale medier og andre digitale produkter i 2018. Use cases for AR vil samtidig også brede sig ud over det nuværende gimmick-stadie med selfie filtre, der giver dig kaninører, og over til mere praktiske use cases som fx Ikea Place, og Pokemon Go. Niantics Harry Potter app bliver eksemplificeringen på AR’s brede og kommercielle gennembrud.</p><h3>De konkrete:</h3><h4>DR skæres med 15%</h4><p>Dansk Folkeparti ønsker en nedskæring på 25%. Regeringen 12,5%. Socialdemokratiet vil slanke DR, men ved ikke hvor meget. I de store kompromisers medieforlig gætter jeg på en beskæring af DRs budgetter med 15% over en årrække på tre år, hvor store dele af besparelsen går til andre public service-tiltag.</p><h4>Facebook Watch lukkes</h4><p>Intet tyder på at Facebook Watch bliver den succes, som Facebook havde håbet på. Brugertallene er ikke imponerende, og alle forlydender siger, at det er indtjeningen for producenterne heller ikke. Om Facebook så rent faktisk lukker Watch allerede i 2018 er et sats, men jeg tror ikke på, at den tjeneste får nogen form for traction i 2018.</p><h4>Apple News går internationalt</h4><p>Apple News er på trods af sin popularitet stadigvæk kun tilgængelig i USA, UK og Australien. Jeg tror, Apple vil rulle nyhedstjenesten ud i flere ikke-engelsktalende lande i løbet af 2018.</p><h4>Bitcoin vil falde til under $4000.</h4><p>Bitcoin har været min yndlingsaversion i sidste halvdel af 2017. Ikke fordi, jeg ikke tror på blockchain-teknologien. Tværtimod. Men fordi den nuværende hype og prissætning er prime-eksemplet på, hvordan vi har det med at overvurdere disruptive teknologiers potentiale på den korte bane, mens vi undervurderer dem på den lange bane. Boblen springer på et tidspunkt i 2018 og prisen kommer ned under $4000.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/583/1*5saTXXDkv7fc6czg17MutQ@2x.jpeg" /></figure><h4>Snapchat taber pusten</h4><p>Snapchat har et skidegodt produkt og en loyal brugerskare. Det vil de også have i 2018. Men jeg forudser, at de også vil nå en mæthedsgrænse i væksten af månedlige aktive brugere. Det blandet med en kompromisløs tilgang til at udvikle egne annonceprodukter, som ikke følger gængse branchestandarder vil sætte Snapchat — og ikke mindst deres børsværdi — under pres i store dele af 2018. Deres børsværdi vil falde og tilbringe det meste af 2018 under $15 mia.</p><h4>Amazon eller Google køber Spotify</h4><p>Spotify har et fremragende produkt men svært ved at tjene penge. Samtidig er konkurrencen på musikmarkedet intensiveret markant med lanceringen af Apple Music og senest <a href="http://variety.com/2017/biz/news/facebook-and-universal-music-group-strike-global-licensing-agreement-1202647136/amp/?__twitter_impression=true">Facebooks nye aftale med Universal</a>.</p><p>Men brugerbasen og betalingsvilligheden fra brugerne er tydeligvis i top. I et år præget af konsolidering, pres på annoncemarkedet og en kamp om at sidde på indholdsdistributionen er Spotify dermed en oplagt opkøbsmulighed for enten Google (som supplement til YouTube) eller Amazon (som del af Amazon Prime).</p><p>Der er også en sandsynlighed for, at de vælger en børsnotering… men et opkøb er nu engang et noget sjovere gæt.</p><h4>AirBnB vil annoncere IPO</h4><p>Jeg har en elendig historik, når det kommer til at udpege kommende børsnoteringer. Men jeg vover skindet og siger, at AirBnB vil offentliggøre planer om en børsnotering (og måske også nå den) i 2018.</p><p>De er hele verdens deleøkonomiske darling. Har service-industriens stærkeste netværkseffekter. De er noget så sjældent som en global digital forretning baseret på faktiske køb. Og så har de flere gange offentligt flirtet med tanken om en snarlig IPO.</p><h3>De hurtige ikke’r</h3><ul><li>Chatbots får <em>ikke</em> et bredt folkeligt gennembrud, hvor brugerne nyder at bruge dem.</li><li>Bitcoin slår <em>ikke</em> igennem som en bredt accepteret betalingsform på nettet.</li><li>VR (og her taler vi briller og ikke bare 360* video) får <em>ikke</em> et bredt kommercielt gennembrud.</li><li>Stemmestyrede digitale assistenter får <em>ikke</em> et bredt gennembrud i Danmark (selvom det er muligt, at det sker i USA).</li><li>Flow tv dør <em>ikke</em> i Danmark i 2018, selvom de seneste års kontinuerlige fald i lineær tv fortsætter.</li></ul><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=d76440cda5c2" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Sportpunkt — Danmarks nye sportsmagasin]]></title>
            <link>https://medium.com/tyngdepunkt-stories/sportpunkt-danmarks-nye-sportsmagasin-915ccfd1d26?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/915ccfd1d26</guid>
            <category><![CDATA[curation]]></category>
            <category><![CDATA[dkmedier]]></category>
            <category><![CDATA[medier]]></category>
            <category><![CDATA[startup]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Anders Schäffner]]></dc:creator>
            <pubDate>Thu, 29 Jun 2017 06:30:11 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2017-06-29T13:29:44.226Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p><em>I dag lanceres et helt nyt dansk sportsmedie: Sportpunkt. Sportpunkt er et kurateringsmedie, der hver uge giver dig et overblik over de vigtigste sportsnyheder og bedste artikler fra verdens sportsmedier.</em></p><p>Fra i dag udkommer et helt nyt og gratis sportsmagasin Sportpunkt. Sportpunkt bliver et anderledes medie der ikke selv skriver artikler, men i stedet samler de vigtigste sportsnyheder og bedste artikler fra verdens sportsmedier.</p><p><a href="http://mailchi.mp/6c5307c400b4/fredag-23-juni-2017-confederations-cup-fodboldens-mini-vm-1067509"><em>Se et eksempel på en udgave af Sportpunkt her.</em></a></p><p>Sportpunkt er helt gratis og udkommer som mail hver fredag eftermiddag. Derfor har Sportpunkt heller ikke en hjemmeside, og du skal ikke narres med clickbait-overskrifter eller ligegyldige nyheder. Du skal bare <a href="http://www.sportpunkt.dk/">tilmelde dig her</a>, og så kan du se frem til at modtage et komplet overblik over alt det mest interessante fra sportens verden.</p><figure><a href="http://www.sportpunkt.dk/"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*DPFF6XVSQznvi-24KJ0_Xg.png" /></a><figcaption>Gå ind på <a href="http://www.sportpunkt.dk/">sportpunkt.dk</a> for at tilmelde dig</figcaption></figure><h3>Mød Lasse</h3><p><a href="https://www.facebook.com/lasse.thams">Lasse Thams</a> er manden bag tasterne på Sportpunkt, og ham der hver uge læser og udvælger de mange sportsnyheder til dig. Lasse er selv sportsfreak, og han har både gennemført marathons og ironmans og spiller — ifølge ham selv — en solid defensiv midt på fodboldbanen.</p><p>Har du kommentarer, tip eller forslag til Sportpunkt, kan du skrive direkte til Lasse på <a href="/service/mailto:lasse@tyngdepunkt.dk">lasse@tyngdepunkt.dk</a></p><h3>More to come</h3><p>Sportpunkt er <a href="http://www.tyngdepunkt.dk/">en del af Tyngdepunkt</a>, som er et af Danmarks yngste medie-startups.</p><p>Tyngdepunkt blev lanceret i august 2016 og samler tre gange om ugen de vigtigste nyheder og bedste nyhedsartikler fra verdens nyhedsmedier.</p><p>Nu har Tyngdepunkt altså så fået en ‘lillebror’ med sportsnyheder, og planen er at fortsætte med at tilføje nye indholdsområder henover de næste par måneder.</p><p>For nu kan du glæde dig til det bliver fredag og en ny udgave af Sportpunkt rammer din indbakke.</p><p>Skulle du have nogle spørgsmål, så skriv endelig til os på sighej@tyngdepunkt.dk</p><figure><a href="http://www.sportpunkt.dk/"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/750/1*diWAvUXNTgSKMkz8A9QdeA.jpeg" /></a></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=915ccfd1d26" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/tyngdepunkt-stories/sportpunkt-danmarks-nye-sportsmagasin-915ccfd1d26">Sportpunkt — Danmarks nye sportsmagasin</a> was originally published in <a href="https://medium.com/tyngdepunkt-stories">Tyngdepunkt stories</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Tyngdepunkt — nu som chatbot]]></title>
            <link>https://medium.com/tyngdepunkt-stories/tyngdepunkt-nu-som-chatbot-44156c9ef8be?source=rss-4f6adb9af298------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/44156c9ef8be</guid>
            <category><![CDATA[startup]]></category>
            <category><![CDATA[dkmedier]]></category>
            <category><![CDATA[medier]]></category>
            <category><![CDATA[chatbots]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Anders Schäffner]]></dc:creator>
            <pubDate>Wed, 26 Oct 2016 04:50:03 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-10-26T04:50:03.635Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<h4><em>Fra og med i dag kan du chatte dig til alt det bedste journalistisk. Tyngdepunkt udkommer nu som chatbot via Facebook-messenger, som sender dig links til kvalitetsartikler, når du skriver til den.</em></h4><p>Som noget helt nyt — og som det første medie i Danmark — udkommer Tyngdepunkt nu som chatbot. I Facebook Messenger og på Tyngdepunkts Facebook-side kan du nu skrive og chatte dig frem til de bedste artikler fra andre medier.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*g0ny5GYZ9zQyksBcYnD5JQ.png" /><figcaption>Screenshot fra chatbotten</figcaption></figure><h3>Sådan fungerer chatbotten</h3><p>Der er tre forskellige måder at finde chatbotten på:</p><ul><li>Du kan besøge Tyngdepunkts <a href="https://www.facebook.com/tyngdepunkt/">Facebook-side</a> og skrive en besked</li><li>Du kan klikke på dette link: <a href="http://m.me/tyngdepunkt">http://m.me/tyngdepunkt</a></li><li>Eller åbne Messenger og søge efter ’Tyngdepunkt’</li></ul><p>Når du skriver til Tyngdepunkts chatbot bliver du i første omgang mødt med et spørgsmål om, hvilken type nyheder du er på udkig efter. Herfra kan du med et par enkelte klik navigere frem til et hurtigt nyhedsoverblik eller dybdegående artikler.</p><p>Men du kan også bede om specifikke emner. Vil du fx have de seneste artikler om teknologi eller nyt om kampen mod Islamisk Stat, så skriver du bare det til chatbotten, og så sorterer den selv de relevante nyheder.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*BTJJz5stySLrCc-BmElunQ.png" /><figcaption>Screenshot fra chatbotten</figcaption></figure><h3>Chatbottens mission</h3><p>Tyngdepunkt er sat i verden for at sortere i de tusindvis af artikler, som medierne hver dag producerer. Og sende dig de bedste artikler på de platforme, hvor du allerede befinder dig.</p><p>Chatbotten bliver dermed et supplement til <a href="http://www.tyngdepunkt.dk/">Tyngdepunkts nyhedsbrev</a>, som blev lanceret i august, og som allerede har rundet 1000 tilmeldte.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/0*GRGF6MA07iCcmyQg." /><figcaption>Tilmeld dig Tyngdepunkts nyhedsbrev <a href="http://www.tyngdepunkt.dk/">her</a>.</figcaption></figure><p>Håbet er, at chatbotten bliver lige så populær, som nyhedsbrevet allerede er blevet. Og at de tilsammen kan hjælpe med at sætte fokus på al den kvalitetsjournalistisk, som er derude — men som oftest drukner i clickbait, listicles og artikler om, hvad de kendte laver på Instagram.</p><p>Chatbotten, der lanceres i dag, er en version 1.0 med en forholdsvis simpel Artificial Intelligence-motor. Første skridt er derfor også at omdanne de første brugergenerede input til data, der kan forbedre chatbotten — både når det kommer til at udvikle AI-maskinen, så den bedre forstår brugerne, og når det kommer til at udvælge, hvilke artikler brugerne vil have.</p><p>Derfor tør jeg også godt love, at den chatbot, du skriver til i dag, kun bliver bedre over de næste par måneder. Så chat away, og hvis du har nogle spørgsmål eller input, så skriv dem endelig som kommentar nedenunder, smid et <a href="http://twitter.com/andersschaffner">tweet</a>, eller send en <a href="/service/mailto:sighej@tyngdepunkt.dk">old-fashioned email</a>.</p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=44156c9ef8be" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/tyngdepunkt-stories/tyngdepunkt-nu-som-chatbot-44156c9ef8be">Tyngdepunkt — nu som chatbot</a> was originally published in <a href="https://medium.com/tyngdepunkt-stories">Tyngdepunkt stories</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
    </channel>
</rss>