Eftersom vi ikke allesammen kan bruge al vores tid på at diskutere og udforme love, vælger vi i stedet hvert fjerde år en række personer til at repræsentere vores holdninger. Det er et stort arbejde at skulle udforme lovforslag, og det ville hurtigt opsluge al vores tid, hvis vi skulle opnå en dybdegående forståelse af alle forslag. Derfor har vi politikere. 179 styks i Folketinget. Så kan vi i befolkningen i mellemtiden beskæftige os med resten af vores liv, velvidende om at vores holdning stadig er med til at præge samfundet.

Repræsentativt demokrati er en ret effektiv styreform. Men i takt med den digitale udvikling, danner repræsentationen efterhånden grundlag for lidt af et monster. Politikernes digitale opslag virker i højere grad som indspark i en valgkamp end i en konstruktiv debat. Og “politik” ender ofte med at handle mere om at få genvalgt de føromtalte 179 end om reelt politisk indhold. Som befolkning er vi gennem digitale medier eksponeret for politikerne på daglig basis, og tættere på Borgen end nogensinde—men desværre ofte i mere destruktiv end konstruktiv form.

Facebook, Twitter og andre sociale medier har gennem de seneste år været go-to steder, hvor folk har kunnet udtrykke deres mening og debattere aktuelle politiske emner. Debatten er livlig, men den bliver hurtigt ureflekteret og fjendtlig. I dag er de sociale medier et sandt slaraffenland for forskelligartet indhold; vores ‘feed’ er fyldt med alt fra søde kattevideoer til seriøs journalistik. Vores følelsesregister kommer på overarbejde, når vi lynhurtigt går fra at ‘like’ et hundebillede til at brokke os over, hvor åndssvag vores hade-politiker er. Den politiske debat er blevet nedgjort til en konkurrence i, hvem der kan råbe højest. Når kagebilleder overtager den politiske agenda, er det et symptom på, at der er noget helt galt med dansk politik på sociale medier.

Meget af udviklingen bunder i, at politik i dagens Danmark i højere grad handler om personer, end det handler om problemer og løsninger. Når vi får vores politiske opdateringer og debat fra politiske personligheder, så fungerer det også som selvpromovering af samme person. Og derfor ender kommentarsporet som oftest også som en krig mellem vedkommendes tilhængere og modstandere. Politik må aldrig føres efter hverken Facebooks nådesløse popularitetsalgoritme eller blive en konkurrence om at vinde folks ‘like-gunst’. Så tager vi simpelthen hverken politik eller nettets muligheder alvorligt nok.

Den digitale, demokratiske debat er blevet reduceret til dem, der kan kæfte højest op på Facebook. Det er på mange måder et udtryk for, at vi ikke har taget de teknologiske muligheder alvorligt nok. Vi har ladet det hele løbe løbsk. Det er på tide at være seriøse omkring den politiske debat og forholde os til det, der foregår inde på Christiansborg — hver dag. Det er her, teknologien kan hjælpe os.

Vi, i Initiativet, foreslår at vi genstarter den politiske debat på nettet gennem en ny digital platform. Herigennem skal vi alle—uagtet politisk standpunkt—kunne tilgå alle Folketingets lovforslag, og kunne blande os i debatten. Det skal foregå uden forudindtaget politisk vinkling, og fokusere på konkret lovgivning fremfor personer og spin. For at tænke tanken helt til ende vil vi også lade alle myndige stemme på lovgivningen, og så vil vi sammen skabe et parti, som påtager sig flertallets holdning—i alle sager. Hvorfor? Fordi vi tror på at summen af befolkningens viden er større end politikernes, og en åben debat kan hjælpe os til at tage bedre beslutninger på samfundets vegne.

Det kommer uden tvivl til at være en kæmpe omvæltning, fordi vi skal forholde os til politik på en anden måde, end vi er vant til. Men vi kan sagtens klare det, for vi tager allerede stilling til enormt meget i dag. Vi diskuterer politik med familie, venner og kolleger. Læser og forstår nyheder. Liker, deler og kommenterer. Det er alt sammen aktiv stillingtagen.

Forskellen mellem Facebook og Initiativets platform er, at den giver folk mulighed for at tage et ansvar — hvis de har lyst. I stedet for bare at brokke sig. På den måde giver vi også en mulighed for at debatten kan blive taget så seriøst, som den fortjener i et moderne demokrati. Forhåbentlig kan det være et afsæt til, at vi bliver lidt dårligere til at råbe, og lidt bedre til at lytte. Ved at lade folk debattere og beslutte konkret lovgivning, bliver det sværere for politikere at opstille luftkasteller, og løbe fra dem igen. På den måde kan vi skabe en debat, som er baseret på reelle løsninger på de udfordringer, vi står overfor som samfund.

Derfor er der i virkeligheden ikke særligt meget, vi skal “lære” for at indgå i et demokratisk system, hvor borgere har et direkte mandat i Folketingssalen. Alle behøver ikke at skulle forholde sig til alle lovforslag. Men vi vil gerne give alle muligheden for at deltage i debatten, når de har tid og lyst — og vi vil også gerne give muligheden for at påtage sig ansvaret for beslutningen, når der skal stemmes ja eller nej til konkret lovgivning. Det ansvar kan vi sagtens bære som befolkning. Hvis vi fortsætter i Facebook-hamsterhjulet, kommer vi ingen vegne. Vi bevæger os nok længere og længere ud i ekstremiteterne, hvis den hidsige debat fortsat får lov til at polarisere os frem for at samle os.

Vi gør os selv en demokratisk bjørnetjeneste, når vi kun tager stilling til Folketingets aktiviteter hvert fjerde år og bruger den resterende tid på at brokke os på Facebook. Især når krydset for manges tilfælde bliver bestemt ud fra de seneste tre ugers emner, skandaler, spin og bedste TV-optrædener. Valgløfter er sjældent mere værd end det papir, de bliver skrevet på — og med god grund: mandattal, alliancer og dermed forhandlingsgrundlag rykker sig, så snart stemmerne er talt op. Så lad os hellere engagere os i den rigtige, indholdsrige politiske debat. Lad os komme tæt på det reelle lovarbejde. Det er langt mere spændende end at bruge tre uger på at diskutere luftkasteller, og fire efterfølgende år på at brokke os over, at de ikke blev til noget.

Selvfølgelig skal vi have politikere, embedsværk, eksperter og meningsdannere. De skal forfatte lovene og gøre os alle sammen klogere på det samfund, vi lever i. Men vi skal også stole på at vi, som befolkning, kan bestemme retningen. Det starter med, at vi øger vores politiske engagement for vores egen og samfundets skyld.

Er du enig? Så skriv under på en vælgererklæring → https://initiativet.net/

Mindre brok, mere ansvar was originally published in Initiativet on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.

Der findes to slags umiddelbare reaktioner på vores parti, Initiativet. Enten elsker folk det, eller også er de bange for, at vi går i krig med resten af verden. I morgen. Selv er vi (selvfølgelig) enormt begejstrede for projektet, men vi ved at der er mange udfordringer ved at skulle realisere en så radikal omvæltning af måden, vi tænker politik på i dagens Danmark.

Det helt store emne for hade-siden virker til at være populisme. Naturligt nok. Efter de seneste valg i USA, Brexit afstemningen og Le Pen’s prominens i Frankrig, har populisme fyldt helt enormt meget i medierne. Og en af de populære analyser virker til at være: jo mere beslutningskraft, man giver til befolkningen, jo værre går det. Folketingets tidligere formand, Mogens Lykketoft, var endda helt ude at sige, at det var “en fejl at lade folket bestemme” i forbindelse med Brexit afstemningen. Om det kan man så mene, hvad man vil. Personligt mener jeg, det er fuldstændigt legitimt at lade befolkningen bestemme, hvad der skal ske i samfundet. Når vi har valgt demokratiet til, har vi valgt befolkningens beslutningskraft til. Men det skal fandme ske på de rigtige præmisser, og så langt kan jeg godt give Lykketoft ret — “Hvad er EU?” må helst ikke være et af de mest googlede termer efter en afstemning om, hvorvidt man skal forlade selvsamme union.

Men hvad er det, der muliggør populisme? Er det folkeafstemningen som koncept? Eller er det måske en politiker, der lover dig noget de ikke kan holde?

Hvis vi kigger lidt udenfor politik, så ser vi vidunderlige eksempler på folk, der samarbejder om fantastiske ting, uden at få andet end frugterne af deres eget arbejde som tak. Wikipedia er det helt store eksempel—for hvem slår op i Den Store Danske længere? Det er den kollektive viden, der udkonkurrerer den individuelle og helt uden en redaktion!

Vi kunne godt tænke os at tænke samme tanke lidt videre: mon ikke vi kunne blive klogere på samfundet i fællesskab ved at crowdsource beslutningerne og oplysningen mere effektivt, end vi gør i dag?

Måden, vi diskuterer politik på i dag, baserer sig i høj grad på, hvilken agenda, politikerne sætter. De bliver en slags redaktører. Og så er det jo let at vinde ved at agere populistisk som politiker. Eksempelvis kunne man jo kommunikere, at Brexit bliver en kæmpe økonomisk fordel (uden man helt indlysende har en idé om, hvorvidt det bliver det). Man kunne også love en ny sundhedsreform, der bliver langt billigere og langt bedre, uden reelt at have en plan for det. Eller man kunne foreslå at bygge en mur til en nabostat—og lade nabostaten betale. Det er nemlig gratis at være populist, når man ikke behøver at blive konkret. Forestil dig en Wikipedia side for USA, hvor alt er slettet undtagen en tekst: “Soon to be great again”. Hvis du stødte på den, ville du nok gribe ind og komme med dit bidrag — som minimum fremhæve, at der mangler noget.

Netop dét er også symptomatisk for måden, man bliver inddraget på som borger. For når man stemte ‘Leave’ til Brexit, så stemte man på en intention, som en politiker præsenterede; ikke et stykke lovgivning. Og man(ge) stemte ikke på et detaljeret og oplyst grundlag. Kort sagt kunne ingen vide sig sikre på, hvad der skulle ske.

Når man stemmer endeligt ‘Ja’ eller ‘Nej’ på Initiativets platform, så stemmer man på et gennemarbejdet lovforslag, som har været igennem tre behandlinger i Folketinget, og er klar til at blive skrevet i lov. Forskellen er til at tage og føle på. Det handler simpelthen om at være med i selve beslutningprocessen—i stedet for at være med til drømme og (uholdbare) løfter. Derfor er det altså ikke partiet, der tillader folk at have en direkte stemme i Folketinget, der er populistisk — men den traditionelle “holdnings-politiker”, der kan agere populistisk i det nuværende system.

Hvis befolkningen kommer med ned i maskinrummet og inkluderes i lovgivningsprocessen på et ligeså oplyst grundlag som politikerne, så udrydder vi incitamentet til populisme. Du må da gerne ønske dig selv en skat på 1% og gratis sundhedspleje, men du skal selv sætte en finanslov sammen — og som Magnus skriver i sin facebook kommentar øverst: “Held og lykke med at få det til at hænge sammen”. Populisme eksisterer derfor kun lige så længe, det kan betale sig at give tomme løfter. Lige så længe det kan betale sig at sige, at man bygger en mur på grænsen til Mexico og at de fandme selv kan betale den—uden nødvendigvis overhovedet at gøre det.

Vil du støtte vores ambition om en ny politisk kultur og proces? Så giv os en vælgererklæring ved at klikke her!

Populistpartiet was originally published in Initiativet on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.

Noget af det vi hører allermest, når vi præsenterer folk for Initiativet er, at det er alt for svært for almindelige mennesker at forholde sig til rigtige lovforslag. Det er jo sådan noget for politikere, embedsfolk og fagfolk. Men behøver det være sådan? Og vigtigst: er det overhovedet rigtigt?

Vi kunne godt tænke os at vise folk, at det ikke behøver være svært og kompliceret at deltage i politik, ved at servere det på en spiselig måde i nogle ganske vante rammer.

Så vi lavede en såkaldt chatbot: en “robot” i Facebook Messenger, der tager brugeren igennem en guidet dialog. Her kunne man stemme på tre reelle forslag, der har været fremsat i Folketinget, serveret med uredigeret information direkte tilgængeligt fra Folketinget såsom fremsættelsestale, resumé og lovtekst.

Der er til dato små hundrede mennesker, som har interageret med botten. Det er ganske vist for få til, at man med nogen form for statistisk signifikans kan sige noget om resultaterne. Men derfor skal I jo ikke snydes for dem af den grund, for de fortæller stadig noget om, hvordan vi i Initiativet gerne vil inddrage jer alle sammen.

Det kan man jo så drage udfra, hvad man har lyst. For eksempel, at vi har haft med en svært cannabis-entusiastisk brugergruppe at gøre…

Men en ting er resultaterne. For os har den største øjenåbner været kommentarerne. Ved hver stemmeafgivelse gav vi mulighed for, at brugeren kunne skrive et lille stykke tekst sammen med sin stemme, for at forklare sit valg. Her er et par eksempler:

En konstruktiv debat er det absolut vigtigste for et velfungerende demokrati, og noget kunne tyde på, at folk gerne vil være en del af den — men at de mangler det rigtige sted at komme med deres inputs.

Det siger sig selv, at chatbotten ikke er verdens mest intelligente samtalepartner, så den havde lidt svært ved at svare på kommentarerne. Vores lille eksperiment har faciliteret envejskommunikation fra brugerne til os; men det har givet os blod på tanden ift. at skabe et godt, åbent politisk forum — og muliggøre den tovejskommunikation, der åbenlyst er brug for.

Samtidigt er vi overvældede over, hvor positivt brugerne har reageret på vores måde at strukturere afstemningen på. Efter hver stemmeafgivelse bad vi folk om at reagere på oplevelsen: hele 95% var positivt stemte. (Juhu!) Det har blot gjort os endnu mere sultne efter at skabe et rum til dialog, oplysning og meningsdannelse, som bidrager til at kvalificere beslutningstagning for alle.

Selvom det har været en lille kampagne, så har vi fået en hel del ud af den. Vi er super motiverede af at se, at folk faktisk gerne vil deltage, når man give dem chancen — og vi er glade for, at man med så få midler, kan finde et format til at lytte til en masse af de holdninger, der gemmer sig rundt omkring.

Og så lige her til sidst: Vi ved godt, at man ikke skaber et holdbart demokrati gennem chat-beskeder og standard-svar. Vi ved godt at ti linjers tekst er for lidt til at tage informeret stilling til et lovforslag. Og vi ved også godt, at det kommer til at kræve meget mere arbejde at skabe en brugervenlig og værdiskabende borgerinddragelse — men vi tror faktisk på, at noget så simpelt som en chatbot kan være et spadestik på vejen.

Med Initiativet vil vi skabe et bedre demokrati, hvor borgerinddragelse er fundamentet i den lovgivende magt. Vi vil lave en politisk uafhængig platform, der gør at partiet altid følger folkestemmen i alle beslutninger. Lyder det spændende? Så tager vi imod din vælgererklæring med åbne arme. Den kan du afgive her: initiativet.net/sign/.

Hvad synes du selv? was originally published in Initiativet on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.