<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" version="2.0" xmlns:cc="http://cyber.law.harvard.edu/rss/creativeCommonsRssModule.html">
    <channel>
        <title><![CDATA[Stories by Sofie Steenstrup on Medium]]></title>
        <description><![CDATA[Stories by Sofie Steenstrup on Medium]]></description>
        <link>https://medium.com/@sofiesteenstrup?source=rss-206481db8764------2</link>
        <image>
            <url>https://cdn-images-1.medium.com/fit/c/150/150/0*9LALhFZTLRk51yYy.</url>
            <title>Stories by Sofie Steenstrup on Medium</title>
            <link>https://medium.com/@sofiesteenstrup?source=rss-206481db8764------2</link>
        </image>
        <generator>Medium</generator>
        <lastBuildDate>Tue, 17 Nov 2026 23:08:23 GMT</lastBuildDate>
        <atom:link href="https://medium.com/@sofiesteenstrup/feed" rel="self" type="application/rss+xml"/>
        <webMaster><![CDATA[yourfriends@medium.com]]></webMaster>
        <atom:link href="http://medium.superfeedr.com/" rel="hub"/>
        <item>
            <title><![CDATA[50 års jubilæum på Risskov Gymnasium fra Sigrid Juhl Lundes perspektiv: “Jeg var typen, der ikke…]]></title>
            <link>https://medium.com/@sofiesteenstrup/50-%C3%A5rs-jubil%C3%A6um-p%C3%A5-risskov-gymnasium-fra-sigrid-juhl-lundes-perspektiv-jeg-var-typen-der-ikke-984f523fbd26?source=rss-206481db8764------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/984f523fbd26</guid>
            <dc:creator><![CDATA[Sofie Steenstrup]]></dc:creator>
            <pubDate>Thu, 27 Sep 2018 09:30:31 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2018-09-27T09:30:31.518Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<h3>50 års jubilæum på Risskov Gymnasium fra Sigrid Juhl Lundes perspektiv: “Jeg var typen, der ikke turde række hånden op”</h3><p>I August måned 1968 blev Risskov Gymnasium grundlagt. Skolens lokaler var på daværende tidspunkt ikke færdigbygget, hvilket resulterede i at den første årgang på Risskov Gymnasium havde undervisning på Strandskolen i Risskov. 50 år senere samles alle elever fra gymnasiet til en mindeværdig gåtur fra Strandskolen til gymnasiets nuværende beliggenhed til ære for skolens grundlæggelse og de første elever på skolen.</p><p>September måned 2018 byder på mange fælles aktiviteter på skolen, både for at fejre skolens jubilæum, men også for at samle skolen socialt. I forbindelse med dette blev der mandag d. 24 september afholdt en fællestime, hvor ikke kun de nuværende elever, men også gamle elever, deltog. Rune Lykkegaard som er tidligere elev på skolen, afholdte en talk som inspirerede de nuværende elever til at tage tingene, som de kommer og forventer for meget af sig selv. Han inkluderede 5 andre tidligere elever, som sammen snakkede om livet på skolen, men om også livet efter. Hvad man kan forvente, og hvordan de er kommet der til, hvor de er i dag. Som en del af jubilæet fik hver klasse tildelt en tidligere elev, som præsenterede sig selv og deres nuværende succes. I vores klasse, 3.y, fik vi tildelt en psykolog og Ph.d.-studerende ved navn Sigrid Juhl Lunde.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/746/1*fwOQvdetan0b4VxZdbXIqg.png" /></figure><p><strong>Præsentation af Sigrid</strong></p><p><a href="https://www.youtube.com/watch?v=vKf19G6pjWQ">https://www.youtube.com/watch?v=vKf19G6pjWQ</a></p><p>Sigrid Juhl Lunde er 28 år gammel, hun gik på Risskov Gymnasium i årgangen 2006–2009 og blev student som 18-årig. Sigrid blev uddannet psykolog i år 2016, efter hun havde afsluttet en bachelor i 2013 og derefter afsluttet en kandidat i 2016. Hun er på nuværende tidspunkt i gang med sin Ph.d. i psykologi, som handler om musikkens evne til at lindre smerte. I hendes fritid synger hun i kor og spiller violin, når hun har tid til det.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/493/1*Q3d6-jGnW3Lziun7ZQCaQA.png" /></figure><p><strong>Sigrids tid på RiG:</strong></p><p>Som sagt gik Sigrid gik på Risskov gymnasium i årgangen 06–09. Her havde hun studieretningen Musik A, Engelsk A og Samfundsfag B. Dog ville hun have ønsket, at hun havde haft mere biologi i gymnasietiden, da hun opdagede, at det var meget nyttigt ift. psykologistudiet.</p><p>Generelt husker hun Risskov Gymnasium som 3 virkelige gode år. Hun var typen, der ikke turde række hånden op i timerne, og grublede meget over sine svar, så andre nåede dermed at svare før hende. Hun blev derefter presset i klassen til at udfordre sig selv ved at begynde at optræde mere mundtligt. Samtidig blev 2.g et hårdt år, da hun måtte knokle, fordi hun skulle hæve matematik til B for at kunne læse på sit drømmestudie psykologi. Selvom hun var meget nervøs for at sige noget i klassen, var hun samtidig en meget ambitiøs pige, som gjorde meget ud af skolen. Dog skulle der stadig være plads til det sociale, da raptusfester og udklædningen er noget af det, hun husker som det fedeste på RiG.</p><p><strong>Sabbatår:</strong></p><p>Da hun var færdig med sin spændende tid i gymnasiet valgte Sigrid at tage et sabbatår. Dette gjorde hun blandt andet fordi hun gerne vil have mere erfaring og lære sig selv bedre at kende. Hun udtaler selv: <em>“Man kender reelt ikke sig selv, før man har været ude i verden”.</em></p><p>Det hun brugte sin tid på i sit sabbatår var at arbejde i boghandlen <em>“Bog og Idé”</em>, og senere som handicaphjælper for unge og voksne. Her fandt hun ud af, at det var sværere og mere krævende at begå sig i den virkelige verden end, hvad hun havde regnet med. Desuden brugte hun 3 måneder på at rejse.</p><p>Hun brugte sit sabbatår til at udvikle sig, og finde ud hvad hun ville studere senere hen i livet. Herunder overvejede hun flere ting såsom medicin, cognitive neuroscience og pædagog, før hun tog sin endelig beslutning. I sit sabbatår fik hun en masse nye oplevelser og erfaringer der gjorde, at hun valgte at studere psykologi.</p><p>Efter hendes tid væk fra skolebænken længdes hun efter at studere.</p><p><strong>Uddannelse — Universitet tiden:</strong></p><p>Efter Sigrid Juhl Lunde blev færdig med sin gymnasielle uddannelse, samt hendes enkelte sabbatår, valgte hun at søge ind på psykologi på Aarhus Universitet. Hun nævner i vores interview med hende, at hun var utroligt glad for at starte på hendes drømmestudie, da hun altid har haft interesse for psykologi.</p><p>Hun nævner kort de fag, man kommer til at møde i psykologi. Hun synes selv, at nogle af fagene til tider kan være lidt kedelige, men alligevel kunne hun godt se den vigtige rolle, de spillede.</p><p>Nogle fag endte Sigrid med at forsømme, da hun efter langtids prøven blev forskningsassistent ved en professor, der beskæftigede sig med neuropsykologi. Hun valgte efterfølgende i 2016, at begynde på sin Ph.D-uddannelse, da hun gerne ville nørde med et specifikt emne i 3 år.</p><p><strong>Ph.D:</strong></p><p>Sigrid er lige nu i gang med sit andet af tre år af sin Ph.d., hvor hun fordyber sig i “Neurobiologiske virkningsmekanismer i den smertelindrende effekt af musik”. Projektet opstod som en mulighed, og hun greb den! Adskillige studier har vist, at musik har smertelindrende effekter, men hvilke mekanismer der ligger bag dette er ukendt. Muligvis skyldes det musikkens effekt på neurotransmittere som dopamin og endogene opioider, hvilket netop er hvad Sigrid undersøger.</p><p>Klassen diskuterede herefter sammen med Sigrid, hvordan man skal forholde sig til resultater f.eks., hvis forsøget ville munde ud i et manglende entydigt resultat eller et nulfund (hypotese afkræftes).</p><p><em>“Sådan er biologiske eksperimenter. Det ville ikke betyde, at fagligheden vil falde. Ved forskning udfordrer man hele tiden de antagelser man har”,</em> udtaler Sigrid.</p><p>Derudover forklarede hun, hvordan andre forskere både kan bruge et nulfund og et fund, da nulfund kan vise, hvilke sammenhænge der ikke findes.</p><p>For at give klassen et indblik i de mulige smertelindrende effekter af musik, satte Sigrid to stykker musik på: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=vS80Ztd4OWw">https://www.youtube.com/watch?v=vS80Ztd4OWw</a></p><p>Vi diskuterede derfor i klassen hvilket stykke musik, der ville være bedst smertelindrende. Følgende argumenter opstod i diskussionen.</p><ol><li>Fjerne fokus fra smerte, stressende, fodrer smerten</li></ol><p>2. Slappe af i kroppen, ro i kroppen, beroligende</p><p>Ifølge undersøgelser, forklarede Sigrid os, at den spanske guitar ikke har nogen gavnlig effekt på smertelindring, hvorimod klassisk musik har. Dog viser undersøgelser, at musik er kulturbestemt, hvilket vil sige, at vi opnår den største effekt ved selvvalgt musik, og musik vi generelt holder af. Dermed skal man have en stor og bred forsøgsgruppe for, at den faktisk er repræsentativ i forhold til at kunne sige noget om, hvilket slags musik, der har smertelindrende effekt generelt.</p><p><strong>Præstationskultur:</strong></p><p>Sigrid Juhl Lunde, Ph.d. forsker ved Aarhus Universitet, snakkede ved sit besøg i 3.y på Risskov Amtsgymnasium, om sine tanker i forhold til nutidens præsentationskultur. Hun beskrev, hvordan hun opfattede denne kultur og på hvilke måder det præsentationspres der er i uddannelsessystemet, påvirker hende. Hun fortalte, at hun selv også oplevede et stort fokus på præstation frem for arbejdet bag, og at dette til tider kan gøre det svært at give sig selv plads til at fejle og til at holde pauser. Det gør det svært at turde at springe ud i ting og fjerner meget fokus på andre dele af livet. Hendes bedste råd til unge er: <em>”Man må lære at acceptere det”</em>. Her mener hun, at dette pres ikke forsvinder efter gymnasiet, og at man som menneske selv skal arbejde med, hvordan man vægter de forskellige komponenter i ungdommen. Man skal lære at acceptere det arbejde, man har udført, og kunne sende noget afsted med ro i maven, fordi man har gjort sit bedste. Samtidig skal man, ifølge Sigrid, passe på med at sammenligne sig selv, fordi dette altid leder til mindreværd og tvivl i forhold til egen præstation og egne egenskaber. Sidst men ikke mindst rådede hun til, at man tog pauser, når man havde været igennem en hård periode og satte tid af til at kunne holde fri, nyde livet og deltage i de aktiviteter, man ellers holder af.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/635/1*eySayALjioEvo497j6KvKw.jpeg" /></figure><p>Alt i alt var det en god dag, med et godt arrangement og et godt initiativ til fejringen af skolens 50 års jubilæum. Derudover fik vi samtidig et godt indblik i de tidligere elevers gymnasietid og deres liv efterfølgende. Det har derudover været interessant for vores klasse at have besøg af Sigrid Juhl Lunde, da hun på nuværende tidspunkt skriver en Ph.D omkring musikkens smertelindrende effekt på mennesker, hvilket er relevant for vores studieretning, da både Psykologi og Biologi inddrages. Det var også interessant at høre om hendes udvikling fra at være eleven, der ikke turde sige noget til at være en selvstuderende forsker inden for psykologi, da det helt sikkert kan hjælpe de elever her på Risskov Gymnasium generelt, der har svært ved at markere sig i større forsamlinger. Samlet set har det været en begivenhedsrig dag med gode oplevelser.</p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=984f523fbd26" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Bæredygtighed på Gibraltar]]></title>
            <link>https://medium.com/@sofiesteenstrup/b%C3%A6redygtighed-p%C3%A5-gibraltar-7a720e18f6a9?source=rss-206481db8764------2</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/7a720e18f6a9</guid>
            <dc:creator><![CDATA[Sofie Steenstrup]]></dc:creator>
            <pubDate>Sun, 06 May 2018 20:04:28 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2018-05-06T20:04:28.098Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p>I løbet af det forrige årti er den bæredygtige livsstil blevet en såkaldt “trend” for flere og flere af klodens befolkning. At leve bæredygtigt vil kort sagt siges, at tilpasse sine daglige handlinger med det gøremål at bibeholde de bedste livsforhold for både miljøet og mennesker i nutiden, men også i fremtiden og for de kommende generationer. Dog er det stadig en bagatel for mange mennesker at smide skrald på gaden, lade lyset brænde på badeværelset eller køre en lille tur i kiosken i sin bil.</p><p>I forlængelse af dette vil vi i denne populærvidenskabelig artikel tage udgangspunkt i det sydlige middelhavsområde, hvor vi dykker nærmere ned i vilkårene på halvøen Gibraltar med fokus på bæredygtighed.</p><p><strong>Plantetyper på Gibraltar og i subtropisk — og tropiske områder:</strong></p><p>I varmere områder på kloden, såsom på Gibraltar, vokser der specifikke plantetyper, som er tilpasset til at leve under varmere forhold end den mest udbredte plantetype, C3-planten. Disse plantetyper kalder vi for C4-planter og CAM-planter, og vokser i subtropiske og tropiske områder, hvor temperaturen er over 28 grader. C4-planten har udviklet en bestemt C4-fotosyntese, hvilket forhindrer den uønskede reaktion i Calvins cyklus, som kaldes fotorespiration. Fotorespiration sker i C3-planter, når temperaturen er over ca. 28 grader. Her indfanger Rubisco (et enzym i Calvins cyklus) et O2-molekyle i stedet for et CO2-molekyle. Denne uønskede reaktion koster planten en større mængde energi, der er blevet indfanget fra sollyset. C4-planter bruger mere energi på at binde CO2 end C3-planter, da C3-planter bruger 18 ATP til at danne ét molekyle glukose, hvor C4-planter bruger 30 ATP til samme proces. Dog er C4-fotosyntesen smart, da tropiske og subtropiske C3-planter mister mere end halvdelen af deres udbytte pga. Fotorespiration. Det vil sige, at C4-planter nedsætter dette tab af energi. C4-planter kunne f.eks. være majs eller sukkerrør. CAM-planten har udviklet en anden fotosyntese, CAM-fotosyntesen, som forhindre planten i at spilde vand. Disse planter holder deres spalteåbninger åbne om natten for at optage CO2 og laver fotosyntese om dagen. Disse planter kunne f.eks. være en ananas eller en kaktus.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/466/1*2UX9h-YOqsu75OBJu8hWUg.jpeg" /><figcaption>Verdenskort over subtropiske klimazoner hvor ovenstående planter lever.</figcaption></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/720/1*nnuf40-qm3SbkkJmeonqeQ.png" /><figcaption>Her sesde forskellige plantetyper og deres påvirkning af Calvins cyklus</figcaption></figure><p><strong>Affaldssortering på Gibraltar:</strong></p><p>På trods af Gibraltars størrelse og indflydelse i verden, er befolkningen på halvøen vidende om vigtigheden af affaldssortering og konsekvenserne af, hvis dette ikke bliver udført korrekt. Hvis skraldet i værste fald bliver smidt i naturen, kan dette få fatale konsekvenser for økosystemet i naturen og dyrene der lever heri. Eksempelvis kan dyrene blive fanget i plast og dø i det. Ydermere er plast faktisk den største synder i forhold til at skade miljøet, idet plastik ved nedbrydning bliver til miljøskadelige mikroplast, som kan ende med at havne i vandmiljøer og i havet.</p><p>Med fokus på vigtigheden af affaldssortering og afklaringen af konsekvenserne, har de på Gibraltar indført en håndfuld containere i forskellige farver. Gul til diverse beholdere, blå til pap og papir, grøn til glas og grå til organisk affald. Ved på denne måde at sortere affaldet, genanvendes det, hvilket medfører mindre udledning af CO2 og luftforurening med farlige partikler.</p><p>Dog er der set eksempler på uopmærksomhed omkring miljøet og en evt. Start på et dårligt bæredygtigt samfund på Gibraltar. Et spansk dagblad udtaler, at hver morgen kl 07:00 bliver der tømt giftigt skrald ud i Gibraltars nærliggende hav. Ikke mindre en end halv sømil fra de spanske fiskerizoner. Dette problem skaber konsekvenser, idet fiskeri zonerne bliver overdynget med giftige stoffer og affald, hvilket i høj grad kan påvirke dyrelivet i havet og ikke mindst, forurenet fødevarer.</p><p><strong>Dyrkning af jorden på Gibraltar:</strong></p><p>Grundet Gibraltars størrelse, er det ikke muligt at dyrke jorden. De er derfor nødt til at få transporteret varer udefra. På grund af Brexit er Gibraltar ikke længere en del af EU, eftersom at Gibraltar er en engelsk koloni. Dette betyder, at Gibraltar ikke længere kan importere varer fra spanien, som ellers har været en stor import kilde for landet før i tiden. De er derfor nu nødt til at importere varer hele vejen fra England, hvorved lastbiler kører hele vejen ned gennem Europa for at bringe varer. Benzinen fra lastbilerne er særdeles miljøskadelig, hvilket er en af mange grunde til at dyrkelse af jorden på Gibraltar vil være en nyttig løsning på problemet. Som skrevet er dette ikke muligt grundet landets størrelse, men der findes et marked på Gibraltar kaldet <em>“Common Market.” </em>Her bliver der groet en masse forskellige grøntsager, krydderier mm. for at undgå konkurrence, for at spare på pladsen og sidst men ikke mindst for at spare på de ressourcer, der er miljøskadelige herunder benzin fra lastbilerne hele vejen fra England. Med <em>“Common Market”</em> og affaldssortering er Gibraltar med til at passe godt på jorden og dets miljø.</p><p>Her ses en video fra feltarbejde udøvet i Malaga. Vi undersøgte, hvilke planter der levede der og deres tilpasninger. <a href="https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Fyoutu.be%2FW5jvGJShd30&amp;h=ATMcGo-RYRNTLFWvQ5tc2UL_wR3qpm4v2ldi12q-9RTB2kNA-nYancWrPUcHyYaY4zy6IVK9FratjOj2_PlfEd6Ixq7_G78-2kFSqBrlMhRcxRQV2Bl9v3ZA">https://youtu.be/W5jvGJShd30</a></p><p><strong>Innovative possible solution</strong></p><p>As written Gibraltar is somehow sustainable by having created the <em>“Common Market” </em>and by sorting their trash, but an innovative possible solution will help Gibraltar becoming even more sustainable.</p><p>One solution could be to exchange their normal cars to electric cars, since it in Gibraltar is likely to get a car as soon as you turn 18. This is very far away from sustainable especially because of their small area. An exchanging of cars would of course cost a lot of electricity, but therefore it would be a possibility to build solar cell parks to fill some of the electricity, and hopefully someday fill all the requirements of electricity in Gibraltar.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/191/1*EuT5RlElspf_ffrTa96w8g.png" /><figcaption>Electric cars use the energy 3–4 times as much as petrol</figcaption></figure><p>To make this possible, we have to find out if this make sense financially. We assume that everyone over 18 has a car. Then we want to know how many people who is over the age 18. We know that the average life age in Gibraltar is 78 therefore we have to find out what 18 % of 78 is because then we get how many procents there are under the age 18 and then we can calculate how many people out of 34,000 are over 18.</p><p>78*0.18=14.04%</p><p>34,000*0.1404=4773.6</p><p>34,000–4773=29,227</p><p>As the above says we assume that 29,227 people on Gibraltar are over 18 (however this not how many cars there are in Gibraltar since someone doesn’t even own a car and someone own more than one car) <br>To make an actual example, we say that everyone drives 10 km pr. day.That leaves us with 292,270 km for the whole of Gibraltar. Most modern electric cars drives about 5–8 km/kWh, this means that Gibraltar needs to produce about 36,533.75 kWh pr. day, to fill all the requirements for the transport in Gibraltar. This can therefore not settle financially, because that the amount of electricity for cars in Gibraltar does not fit in economically, because solar cells are very expensive. Maybe in the future solar cells will produce enough energy to meet the demand of energy which is hopefully cheaper. What do you think?</p><p><strong>Metode:</strong></p><p>Vi har valgt at lave en kort video om vores feltarbejde i Malaga. Videoen er lavet med henblik på at give seeren et overblik over, hvordan 2.y har valgt at arbejde i felten. Den er med til at give et overordnet billedet af, hvordan Malagas natur vokser og hvilke planter, der blomstre. I videoen ses det, hvordan vi i små grupper arbejder os frem til at finde forskellige plantearter, hvilket kan bruges til at udregne områdets ca. biodiversitet. Denne slags feltarbejde er udført ved brug af en blyant med snor, som skal danne ramme for en cirkel — et alternativ for en Raunkiærcirkel. Herved tæller vi alle plantearter, samt hvor mange af hver art, der befinder sig inde for cirklen. Derefter kan vi bruge Shannon indekset til at udregne, om biodiversiteten er høj eller lav.</p><p>Sammenfattende er Gibraltar et land i udvikling når det kommer til bæredygtighed. De har fat i nogle gode kerneværdier såsom at sortere affald for at formindske CO2-udledning. De har dog noget vej endnu til at blive mere bæredygtige. Løsningsforslaget om at skabe mere energi ved hjælp af solceller kan økonomisk set ikke lade sig gøre, men det kan håbes, at det kan i fremtiden, da det ville være en nyttig måde at skabe energi på.</p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=7a720e18f6a9" width="1" height="1" alt="">]]></content:encoded>
        </item>
    </channel>
</rss>