<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" version="2.0" xmlns:cc="http://cyber.law.harvard.edu/rss/creativeCommonsRssModule.html">
    <channel>
        <title><![CDATA[engazeapp - Medium]]></title>
        <description><![CDATA[Din genvej til en grønnere og mere energieffektiv husstand! - Medium]]></description>
        <link>https://medium.com/engazeapp?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
        <image>
            <url>https://cdn-images-1.medium.com/proxy/1*TGH72Nnw24QL3iV9IOm4VA.png</url>
            <title>engazeapp - Medium</title>
            <link>https://medium.com/engazeapp?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
        </image>
        <generator>Medium</generator>
        <lastBuildDate>Sat, 21 Nov 2026 00:07:18 GMT</lastBuildDate>
        <atom:link href="https://medium.com/feed/engazeapp" rel="self" type="application/rss+xml"/>
        <webMaster><![CDATA[yourfriends@medium.com]]></webMaster>
        <atom:link href="http://medium.superfeedr.com/" rel="hub"/>
        <item>
            <title><![CDATA[VLAK og energien!]]></title>
            <link>https://medium.com/engazeapp/vlak-og-energien-48ae0f543117?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/48ae0f543117</guid>
            <dc:creator><![CDATA[Emil Brohus Jakobsen]]></dc:creator>
            <pubDate>Tue, 29 Nov 2016 16:46:03 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-11-29T16:46:03.545Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p>Den spændende nye regering og dens dertilhørende <a href="https://www.regeringen.dk/nyheder/her-er-det-nye-regeringsgrundlag/">regeringsgrundlag</a>, ligger op til en fortsat aktiv tilgang til den grønne omstilling. Der er bred konsensus om at de opstillede mål skal indfries og Danmark til stadighed skal være foregangsland når det gælder fremtidens grønne profil.</p><h4>PSOen og CO2-reduktion</h4><p>Udfasningen af PSO-afgiften og den kommende finansiering af den grønne omstilling over finansloven vil sætte sine spor på det danske elektricitetsforbrug. Man er klar over at den mindre pris på elektricitet, som udfasningen af PSO-afgiften vil medføre, med alt sandsynlighed vil øge det nationale elektricitetsforbrug, og dermed udledningen af drivhusgasser fra dansk grund. Man er dog stadigvæk fast besluttet på at indfri målet om 40% reduktion af udledningen i forhold til 1990 niveauet. I følge Energistyrelsens <a href="https://ens.dk/sites/ens.dk/files/energistyrelsen/Nyheder/2015/danmarks_energi-_og_klimafremskrivning_2015.pdf">fremskrivningsrapport fra 2015</a>, er vi godt på vej til at nå dette mål.</p><h4>50% vedvarende energi i 2030</h4><p>Således lyder målsætningen for andelen af vedvarende energi i Danmark i 2030. Det ligger væsentligt over det Europæiske mål der sigter imod 27% af det samlede forbrug skal stamme fra vedvarende kilder. For et land som Danmark der også i fremtiden skal stile efter at eksportere teknologi, innovation og gode ideer, er det glædeligt at målet stadigvæk indgår i det aktuelle regeringsgrundlag.</p><h4>Danmark og EU</h4><p>Danmark skal til stadighed have en fremtrædende rolle indenfor den grønne omstilling på Europæisk plan. Danmark ønsker at bidrage aktivt i forbindelse med udarbejdelse af internationale klimaplaner.</p><h4>Udvidet fokus på havvindmøller</h4><p>Vindmøller på land har i de seneste år været i modvind og accepten har været dalende. I det nye regeringsgrundlag spiller havvindmøller derfor en mere fremtræden rolle. Der skal fremover satses yderligere på elektricitet fra havvindmøller, da prisen er dalet drastisk de seneste år. I 2017 skal der foreligge en ny bred energiaftale, hvor havvind vil spille en stor rolle. I regeringsgrundlaget ligger der derfor et løfte om, yderligere screening af potentielle nye områder, hvor havvindmøller kan opføres både i nord- og østersøen.</p><h4>Fleksibilitet, lagring og forsyningssikkerhed</h4><p>Forsyningssikkerheden i Danmark er en af de højeste, hvis ikke den højeste i verden. Det skal den forblive med at være hele vejen igennem den grønne omstilling. Hvis dette skal realiseres kræves det en øget fleksibilitet i energisektoren, der muliggøre integreringen af flere forskellige teknologier og energikilder. Det kræver også en vis udstrækning af energioplagring samt en øget udnyttelse af de muligheder digitaliseringen af energisektoren medfører. Øget fokus på disse emner er ligeledes indskrevet i regeringsgrundlaget, og vil blive sammensat i en handlingsplan, der skal danne fælles konsensus om vejen til det smarte danske energisystem. Fleksibilitet vil i fremtiden være en nødvendighed hvis vi skal opretholde vores høje forsyningssikkerhed.</p><h4>Thorium</h4><p>Som en afsluttende lille krølle, bliver der i regeringsgrundlaget åbnet op for mulighederne for forskning i Thoriumbaseret energiproduktion. Denne knap så kendte udgave af atomkraft kan vise sig at blive en gamechanger, men det må i høre om i et andet indlæg.</p><h4>Den miljøstuderendes afsluttende bemærkning</h4><p>Som sådan er der ikke meget nyt under solen, når det kommer til målsætninger. Jeg må indrømme, at jeg synes at der er mange handlingsplaner der først skal udarbejdes, før der kan komme konkret politik ud af dette grundlag. På den anden side finder jeg også mange positive ting i og med, at Danmark ikke slækker på hastigheden og gåpåmodet imod den grønne omstilling. Det bliver spændende at se hvad der sker, og det er sikkert og vist at der er meget arbejde der skal gøres.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/516/1*SNXhGUSIqHFHZbRMMu9t7w.png" /></figure><figure><a href="http://engazeapp.com/home/da"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*_OQCAkTnJh6SQriHQ3gjsw.png" /></a></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=48ae0f543117" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/engazeapp/vlak-og-energien-48ae0f543117">VLAK og energien!</a> was originally published in <a href="https://medium.com/engazeapp">engazeapp</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Public Service! Pas på denne forretningsmodel på elmarkedet]]></title>
            <link>https://medium.com/engazeapp/public-service-pas-p%C3%A5-denne-forretningsmodel-p%C3%A5-elmarkedet-9dfe493caaf2?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/9dfe493caaf2</guid>
            <category><![CDATA[elregning]]></category>
            <category><![CDATA[elmarkedet]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Emil Brohus Jakobsen]]></dc:creator>
            <pubDate>Fri, 25 Nov 2016 16:01:01 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-11-25T16:01:01.488Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p>Jeg vil ikke name droppe nogen specifikke virksomheder. Jeg vil blot lige komme med en lille venlig anmodning om, hvis du går og tænker på at skifte til elleverandører der reklamerer med en månedlig pris for dit elektricitetsforbrug, så skal du virkelig gøre dig dine beregninger.</p><p>Her kommer en forklaring på hvorfor.</p><h4>Månedlig betaling på 159,- for din elektricitet</h4><p>Sådan lyder den nye pris på elektricitet. Og det lyder jo meget godt. Dette “tilbud” henvender sig til personer eller familier der bor i lejlighed. Hov Hov Hov.. Stop lige en halv. Det gennemsnitlige elforbrug i en lejlighed med 4 personer <a href="https://www.dongenergy.dk/privat/energitips-og-tilskud/tjek-dit-energiforbrug/gennemsnitsforbrug/elforbrug">ligger ifølge DONG på 3046</a>. Det vil sige at du med din betaling på 159,- rent faktisk må bruge dobbelt så meget elektricitet om året end gennemsnittet!! Allerede der begynder man at ane uråd.</p><h4>Minus transport, skatter og afgifter</h4><p>Det har vi alle set igen og igen. Og det ligger vi ikke så meget i. Her skal man blot lige huske at, transport, skatter og afgifter bliver pålagt dit faktiske forbrug. Dvs. at der oveni de <strong>159kr</strong> kommer betaling for disse.</p><h4>159-modellen vs. almindeligt abonnement</h4><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/664/1*tLGphAmbVlKlGkeGJ6yEIw.png" /></figure><p>Der er mange elleverandører i Danmark, og der er selvfølgelig flere måder at gøre tingene på. Jeg bliver nødt til at tage udgangspunkt i min egen leverandør, SE, og deres måde at afregne på. I har efterhånden set min regning for Oktober måned nogle gange. Her fremgår der et abonnement på elektricitet på <strong>8,33kr</strong> samt en samlet pris for mit forbrug på <strong>32,25kr</strong> altså <strong>40,58kr</strong> som jeg betaler til SE. Det er denne betaling der ved den anden model ville være <strong>159kr</strong>, altså <strong>118,42kr</strong> højere.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/517/1*Sy2C6wh6yFKUBnPwVTHzSw.png" /></figure><h4>Den samlede ekstraregning</h4><p>Den samlede ekstraregning for mit forbrug i oktober, ville lande på <strong>142,20kr</strong>. Det er en voldsom ekstraudgift for et ganske moderat elektricitetsforbrug. Som det fremgår af tabellen ville den gennemsnitlige pris for mine kWh timer være <strong>1,39kr</strong> højere pr. kWh med 159-modellen.</p><h4>Sidste bemærkninger</h4><p>Med min el-aftale hos SE, ville jeg på ingen måde have gavn af at skifte til 159-modellen. Selv hvis jeg gjorde brug af alle 6000kWh, ville jeg stadigvæk få en dyrere regning ud af at gøre brug af denne nye måde at afregne elektricitet på. Hvis vi går den anden vej, skulle jeg i Oktober måned have hold mit forbrug til under <strong>34kWh</strong>, for at komme under afregningen fra SE. Nok er jeg miljømand, men trods alt også realist. Og at holde mit forbrug på under 34kWh på en måned, er simpelthen urealistisk i det moderne samfund vi bevæger os i.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/960/1*epfDpEDTYcjg8oKW5mhoMw.jpeg" /></figure><p>Der findes også en aftale for husejere hvor det tilladte forbrug er sat til 10000kWh om året. Jeg er overbevist om at billedet vil være det samme. Så lad jer ikke narre af denne elektricitetsbuffet, i kan simpelthen ikke spise så meget.</p><p>God weekend!</p><figure><a href="http://engazeapp.com/home/da"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*_OQCAkTnJh6SQriHQ3gjsw.png" /></a></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=9dfe493caaf2" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/engazeapp/public-service-pas-p%C3%A5-denne-forretningsmodel-p%C3%A5-elmarkedet-9dfe493caaf2">Public Service! Pas på denne forretningsmodel på elmarkedet</a> was originally published in <a href="https://medium.com/engazeapp">engazeapp</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[DIN Elpris — Her er forklaringen]]></title>
            <link>https://medium.com/engazeapp/din-elpris-her-er-forklaringen-ec32808bc4f2?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/ec32808bc4f2</guid>
            <category><![CDATA[sparstrøm]]></category>
            <category><![CDATA[elregning]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Emil Brohus Jakobsen]]></dc:creator>
            <pubDate>Tue, 22 Nov 2016 16:31:02 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-11-22T16:31:02.346Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p>Et skræmmende lavt antal danskere kender i bund og grund den reelle pris, der betales for hjemmets kiloWatt-timer. Vi som forbrugere kan se frem til en væsentligt mere aktiv rolle i fremtidens elsystem, hvor vi kommer til i VÆSENTLIGT højere grad, at holde os opdateret på priserne. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan prisen på elektricitets dannes. Efter liberaliseringen af elmarkedet der trådte i kraft den 1. April i år, er det blevet væsentligt mere overskueligt, hvilket gør det væsentligt lettere at navigere på det danske elmarked.</p><p>Her kommer en dissekering af en elregning.</p><h4>Her er min seneste regning</h4><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/664/1*tLGphAmbVlKlGkeGJ6yEIw.png" /></figure><h4>Basis el — Privat samt Abonnement El</h4><p>Disse beløb er dem du betaler til din elleverandør (SE, Dong Energy, SEAS eller en af de andre). Det er denne pris du som regel forbinder med din elpris, da det er den der figurerer på deres hjemmesider.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/955/1*b0cpq-jonH1qM4rYkxo1_w.png" /></figure><p>Som så mange andre forhold kommer der som regel en lille følgesætning med. Denne lyder som regel nogenlunde således:</p><blockquote>*De angivne priser skal tillægges transportbetaling, abonnement og energiafgifter. SE viderefakturerer priserne fra dit el-netselskab.</blockquote><p>Ordlyden kan være varierende fra selskab til selskab, men betydningen er den samme. Der er følgeforetninger til denne pris.</p><p>På eksempel regningen går de 2 øverste poster til SE. Oktober måneds elpris var altså 0.2829kr/kWh. Afhængig af din aftale kan den være fast eller variabel. Sammenlagt bliver det med moms og betalingsgebyret, <strong>56,55kr</strong> der går til SEs elleverandørselskab, <strong>altså 17,97%.</strong></p><h4>Transportbetaling netselskabet samt net-abonnement</h4><p>I disse kategorier falder betalingen for transporten af dine kWh i dit lokalområde. I modsætningen til din elleverandør, kan du ikke selv vælge dit netselskab. Det afhænger af det område du bor i. Du kan finde dit netselskab <a href="http://www.danskenergi.dk/FindElnetSelskab">HER</a>. Betalingen dækker vedligehold og transport af el til din husstand. <strong>88,90kr </strong>m/moms lander betalingen til netselskabet på, svarende til<strong> 28,25%.</strong></p><h4>Transportbetaling til Energinet.dk | System- og Nettarif</h4><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*Otpaui34d5fB0u6xlTvmHg.jpeg" /></figure><p>Disse betalinger går til Energinet.dk. Energinet.dk er ansvarlig for det danske transmissionsnet, altså de store ledninger med højspænding. Denne betaling er den mindste af betalingerne, med direkte tilhørsforhold til infrastrukturen. Energinet.dk fastsætter disse tariffer. Af regningen fremgår betaling med moms på <strong>11,69kr svarende til 3,71%.</strong></p><h4>Elafgift og Offentlige Forpligtelser (PSO)</h4><p>Det sidste led vi mangler er afgifterne på dine kWh. Afgifterne opkræves for at gøre op for den forurening der er forbundet med anvendelsen af elektricitet. Derudover betaler vi, lidt endnu, den meget omdiskuterede PSO afgift, som er et led i finansieringen af den grønne omstilling. Pengene herfra går til forskning og udvikling af grønne teknologier, og har finansieret mange forskningspuljer, der har resulteret i mange burgbare teknologier. Den bliver udfaset over en årrække, og finansieringen af forskning og udvikling vil ske ved at hæve bundskatten, skære i den grønne check samt afskaffe puljen VE til process som har støttet industriens grønne omstilling. Afgifterne beløber sig med moms til <strong>157,6kr svarende til 50,07%</strong> af den samlede betaling.</p><h4>En kort opsummering</h4><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/367/1*42fS85QeIYcU7x78288Ssw.png" /><figcaption>Dissekeret elregning</figcaption></figure><p>Selvfølgelig vil der være variationer alt afhængig af din aftale, elleverandør og geografisk placering. Men basalt set vil der ikke være de store udsving. Ens for alle private forbruger er dog gennemskuelighed i elprisen. Hvis ikke man bruger 5 minutter på lige at sætte sig ind i sin regning, kan det være svært at gennemskue. Hvis man udelukkende tænker at eventuelle besparelser i hjemmet, kun tæller prisen opgivet på elleverandørens hjemmeside, er der ikke meget at komme efter. Men kan man spare blot 1,5 kWh om dagen, vil det på årsbasis beløbe sig til en besparelse på godt 1150kr, og det er med en meget konservativ elpris.</p><p>På fredag vil jeg gennemgå en ny type spillere på det danske elmarked, der sælger elabonnementer lidt som et mobil abonnement. Men man skal virkelig kigge sig for, før man hopper på den. Ved første øjekast ser det nemt og bekvemt ud, men det kan hurtigt resulterer i en elpris der er MEGET høj.</p><figure><a href="http://engazeapp.com/home/dk"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*_OQCAkTnJh6SQriHQ3gjsw.png" /></a></figure><p><a href="http://engazeapp.com/home/dk">Meld dig til Engaze</a>, og få mulighed for at spare kWh, penge og miljøet.</p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=ec32808bc4f2" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/engazeapp/din-elpris-her-er-forklaringen-ec32808bc4f2">DIN Elpris — Her er forklaringen</a> was originally published in <a href="https://medium.com/engazeapp">engazeapp</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[European Utility Week 2016]]></title>
            <link>https://medium.com/engazeapp/european-utility-week-2016-7e78fd799f8b?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/7e78fd799f8b</guid>
            <dc:creator><![CDATA[Emil Brohus Jakobsen]]></dc:creator>
            <pubDate>Fri, 18 Nov 2016 11:26:29 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-11-18T11:26:29.437Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p>Afgørende spillere i den Eurpæiske energisektor mødtes i dagenen 15–17 November i Barcelona. Med et visitor pass om halsen var jeg klar på at udforske, hvad der rører sig på den Europæiske scene, når det kommer til nye teknologier, tanker og ideer med fokus på at øge hastigheden og kvaliteten af den grønne omstilling.</p><h4>Lidt om European Utility Week</h4><p>EUW er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor firmaer og elleverandører mødes i øjenhøjde med mulige nye interessenter, businesspartnere eller med den almene interesserede forbruger, der ønsker at se hvad der rører sig indenfor energisektoren. EUW bliver derved en smeltedigel indenfor den Europæiske energisektor, hvor forretninger, ideer og visioner mødes. Dette års event forventes at samle 12.000 internationale besøgende, 450 talere der fremlægger deres visioner for fremtiden under diverse præsentationer, fordelt på ikke mindre end 7 specialiserede “Hubs”.</p><ol><li>Lagring af Energi</li><li>Den Europæiske Energi Revolution</li><li>Den Intelligente Bygning</li><li>Smart Gas og Vand</li><li>Big Dataanalyse</li><li>Det Intelligente Elnet</li><li>Smart Meter og Intelligente Husholdninger og Forbrugere</li></ol><p>Derudover finder man 600 udstillere, der alle repræsenterer en mulig brik i fremtidens Smarte Energi System. Og tag ikke fejl. De skarpeste hjerner indenfor deres respektive felter er samlet her, til 3 dage med meningsudveksling, meningsdannelse og idéskabelse.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/731/1*bBsw8RR6Kr1FuflBD5rq_Q.png" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/699/1*bmWSa_X0RMHnfxXt3156yA.png" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/730/1*19fVLRPga-gPbC1QmYsLuw.png" /></figure><h4>Hub Sessions</h4><p>Med et tre dages visitor pass, har man adgang til alle Hub sessions. Det kan godt være forbundet med en vis stress, da den med blot den mindste interesse for energi og den grønne omstilling, vil finde flere sessions af interesse under alle Hub kategorierne. Jeg valgte bevidst at blande Smart Gas og Vand udenom min planlægning, og besøgte kun i et mindre omfang Big Dataanalyse hubben. Udover det, har jeg på bedst mulig vis forsøgt at planlægge mine dage fra start til slut, og fyldt dem med Hub sessions, da det i mine øjne er her, den største værdi forefindes, hvis man selvfølgelig ikke er ude efter at finde samarbejdspartnere. Her kommer et ganske kort indblik i hvilke temaer jeg har syntetiseret som værende de vigtigste i løbet af dagene.</p><h4>Dag 1 — Tirsdag den 15. November</h4><p>Denne dag var i stor udstrækning dedikeret til at få defineret, hvilket stadie det Europæiske Energisystem befinder sig på. Der er, og har været det længe, en klokkeklar konsensus om, at energisystemet ikke kan bestå af det klassiske sælger-køber forhold der ellers altid har hersket. Leverandørselskaberne har anerkendt at det bevæger sig ud i et farvand, hvor deres tidligere kunder bevæger sig over og bliver mere og mere krævende. Det kan vi tydeligt se ske i Danmark med liberaliseringen af elmarkedet, der nærmest kun lige er trådt i kraft. Forbrugere ønsker flere valgmuligheden. Ingen skal bestemme hvor vores elektricitet kommer fra, vi vil gerne selv bestemme sammensætningen af vores energimix, @og dem af os der er hoppet med på bølgen omkring solceller eller husstandsvindmøller/andelsmøller, vil selv være herre over vores produktion. Vi bevæger os mere og mere i retningen af, at den tidligere consumer udvikler sig til at være en prosumer (Producer + Consumer. (Hvis nogen har et bud på hvad den danske term kan være, så fyr endelig løs).</p><p>Gennemgående for dagen var, og det her var hovedpointen i nærmest alle præsentationer, consumer engagement. Hvordan får man fat i jer, i os, i os alle sammen. Man når ingen vegne uden sine forbrugere, og det har jeg fra hestens egen mund. Jeg har lovet at sige videre, at i endelig må fortælle jeres respektive elleverandører, hvis der er noget i synes der kan gøres bedre. Jeg mener, med en bevægelse både hos forbrugeren og hos elleverandørene, kan det være svært at holde takten. Hvis begge bevæger sig, må man nødvendigvis enten have et sæt 100% indøvede trin, eller den ene må føre (den gamle sælger/køber model). Men situationen er bare den, at både forbrugere og elleverandører lige er startet på at lære en helt ny dans, og det kræver kommunikation. Så hvis vi som forbrugere fortæller elleverandørene hvad vi synes der er for svært, så skal elleverandørene nok holde det så simpelt som muligt og guide os igennem. Og vice versa. Hovedpointen er blot den, at vi som forbrugere bliver nødt til at melde os ind i kampen, hoppe ned fra elleverandørenes blankpolerede dansesko og danse med, finde takten og til sidst harmonien.</p><h4>Dag 2 — Onsdag den 16. November</h4><p>Dag to bød ligeledes på en nær ved endeløs spænen mellem forskellige hub sessions. Det stod hurtigt klart at dagens ord ville være fleksibilitet. Fleksibilitet tænker i, hvad skal vi med det når vi taler elektricitet? Det er sådan at energisystemet er et ultra komplekst system, der hele tiden skal balancere mængden af elektricitet produceret med det aktuelle forbrug. I forbindelse med udslag i frekvensen i nettet, findes der pt. en række muligheder for at balancere nettet, med hver deres reaktionstid, også kaldet ramp-up. Den mest anvendte er idag store generatorer der anvender naturgas som brændsel. Det er ligeledes det hurtigste balanceresredskab der er.</p><p>Med introduktionen af mere og mere vedvarende energi som vind og sol, bliver behovet for fleksibilitet endnu større. Det er umuligt at forudsige med sikkerhed hvor stor produktionen vil være på et givent tidspunkt. Og her kommer Smart Grid til sin ret. Med de rette mekanismer og infrastruktur på plads, kan nettet i sig selv fungere som balanceringsredskab. Hvis f.eks. en husejer har solceller på taget samt en elbil i indkørslen, kan denne kombination være med til at balancere nettet. En kontrakt imellem husejeren og den balance ansvarlige instans, giver mulighed for at fjernstyre om overskuds elektricitet fra solcellerne skal løbe ud i nettet og derved balancere ved at opfylde efterspørgslen. Eller systemet kan lede overskydende elektricitet ned i elbilbatteriet, og derved balancere nettet hvis der f.eks. er meget sus på vindenergien. Denne anvendelse af husejerens ejendele, vil selvfølgelig blive kompenseret. Disse mekanismer bliver i disse tider undersøgt grundigt, og det vil blive en del af det fremtidige system.</p><p>En anden meget interessant betragtning var, at prisen på en kWh bevæger sig imod 0. Det vil sige at de nuværende elsalgsselskaber går hen og udelukkende leverer service. Enormt spændende udvikling.</p><h4>Dag 3 — Torsdag den 17. November</h4><p>European Utility Weeks sidste dag. Dagen bar tydeligt præg af, at folk var ved at være trætte. Den innovative summen hørte dog aldrig på noget tidspunkt op, men man fornemmede at gassen var ved at gå lidt af ballonen. Der blev dog stadigvæk netværket på livet løs. På denne dag fik jeg sneget mig ind til konferencens hjerte. Udover de gratis hub sessions, har der alle dagene været såkaldte summit sessions. Disse sessions træder skridtet højere op, og er generelt for politikere, beslutningstagere og de helt store finansieringsinstanser. Det er her hvor der bliver præsenteret og diskuteret DSOer, TSOer, politikere og andre vigtige interessenter imellem, hvilke trends de har bemærket i det forgangne år. Hvad vigtigere er, bliver der diskuteret hvordan den grønne omstilling kan udvikles i et tempo der sikre at vi når de fastlagte målsætninger. Udrulning af Smart Metre er stadigvæk en stor del af indsatsen. Man begynder dog at kunne se en ende på denne del, og begynder mere og mere at diskutere hvad vi så skal og kan bruge alle de dejlige data der bliver indsamlet. Og mulighederne er endeløse. En stor del af diskussionen under den summit session jeg overværede, gik på nye spirende forretningsmodeller man kunne se udvikle sig rundt omkring i sektoren. Det var dejligt at overvære DSOer og TSOer der omfavnede den nye udvikling, og i stedet for at holde krampagtigt fast i deres model, diskuterede hvordan deres eksistensberettigelse i det nye energisystem kunne sikres.</p><p>Alt i alt en enormt spændende og inspirerende konference. Jeg vil på det kraftigeste anbefale, hvis man har interesse for energisystemet, at slå et smut forbi Amsterdam den 3–5 oktober 2017, når den næste European Utility Week løber af stablen. Hvis man ejer en virksomhed der arbejder indenfor energibranchen, og man står og mangler partnere, er det bare med at pakke sit bedste suit, stoppe lommerne fulde af businesskort og tage afsted. Din partner gemmer sig med garanti blandt de mere en 300 virksomheder der deltager.</p><p>ENGAZE</p><p><a href="http://engazeapp.com/home/da">http://engazeapp.com/home/da</a></p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=7e78fd799f8b" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/engazeapp/european-utility-week-2016-7e78fd799f8b">European Utility Week 2016</a> was originally published in <a href="https://medium.com/engazeapp">engazeapp</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[At spare på strømmen er en holdsport!]]></title>
            <link>https://medium.com/engazeapp/at-spare-p%C3%A5-str%C3%B8mmen-er-en-holdsport-127f6c7ff03c?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/127f6c7ff03c</guid>
            <dc:creator><![CDATA[Emil Brohus Jakobsen]]></dc:creator>
            <pubDate>Fri, 11 Nov 2016 16:15:47 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-11-11T16:15:47.455Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p>Elektricitet er en underlig størrelse. Den er der bare, lige ved hånden, altid pålidelig og altid til stede. Et klik på kontakten der tænder lyset, et drej på knappen på komfuret når der skal laves mad eller gadebelysningen der sikrer, at du selv på mørke vinteraftener kan komme belyst fra A til B. Allestednærværende er elektriciteten i Danmark. Med en forsyningssikkerhed på <a href="http://energinet.dk/DA/El/Nyheder/Sider/Dansk-forsyningssikkerhed-er-i-europaiisk-top.aspx">99,99%</a> har vi vænnet os til at tage elektricitet for givet. Og det er på sin vis godt nok. Fremtiden kan dog skabe problemer.</p><h4>Mere vedvarende energi i nettet</h4><p>Med <a href="http://www.stm.dk/multimedia/Energistrategi_2050.pdf"><strong>Energi Strategi 2050</strong></a> har Danmark anlagt en kurs imod et fossilfrit samfund i 2050. Der er en laaaang række problemstillinger der her skal løses. Blandt de største er problematikken omkring implementering af mere elektricitet fra vindmøller i nettet. Det giver problematikker i den forbindelse, at vinden ikke blæser konstant. Det vil sige at der vil opstå situationer, hvor der enten er for meget eller for lidt elektricitet fra vind tilstede i nettet. Der arbejdes intenst på løsninger til disse problemstillinger, men mange af dem er stadigvæk på <a href="https://www.energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/Forskning/Smart%20Grid%20FUD%20til%20fremme%20af%20elsystemet.pdf"><strong>forskningsniveau</strong></a>. Det betyder for os forbrugere, at vi kan se frem til en tid, hvor forsyningssikkerheden kan ske at falde. Og det er det vi kan undgå via kommunikation, både med hinanden men også i højere grad med elnettet, (læses som øget opmærksomhed på eget forbrug).</p><h4>Bedre udnyttelse af den eksisterende grønne elektricitet</h4><p>Vi mennekser er vanedyr. Og man kan nærmest stille sit ur efter vores elektricitetsforbrug. Hvis man befandt sig i et lukket rum, blev frarøvet sig tidsfornemmelse ville man med simple grafer produceret ud fra data om elektricitetsforbrug vide hvad klokken var. Vi finder to tidsspecifikke belastningsspidser, på klokkeslæt hver dag.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/565/1*q70AuHo7tMfFeSJy-yKOYg.png" /></figure><p>Disse spidser bliver en af hovedproblematikkerne i den grønne omstilling. Der er i bund og grund kun to løsninger.</p><ol><li>Enten skal vi i fremtiden sørge for, at kapaciteten i både produktionen, transmissionsnettet samt distributionsnettet er tilstrækkelig til at håndterer de enorme fluktuerende spændingsniveauer. Eller…</li><li>Anvende og udvikle et smart energisystem, hvor den producerede mængde elektricitet anvendes på en sådan måde, at spidsbelastninger bliver udjævnet.</li></ol><p><a href="http://www.danskenergi.dk/~/media/Smart_Grid/Smart_Grid_i_DK_webudgave.ashx"><strong>Samfunds økonomiske beregninger viser, at mulighed 2 klart er at foretrække.</strong></a></p><p>Hvis vi går med løsning 1, kræves der enorme investeringer til netforstærkning. Netforstærkning kan sammenlignes med udbygning af motorveje. Det er dyrt, og vi kan blive ved i et væk i takt med at antallet af biler (mængde elektricitet) stiger. Vi har vel alle kørt ind mod København og mødt motorvejskaosset, det er netforstærkning. Det attraktive ved denne løsning er dens teknologiske og adfærdsmæssige enkelthed. Business-as-usual kan opretholdes, og ingen behøver tænke yderligere over det.</p><p>Løsningsforslag 2 derimod, er noget mere kompliceret. Her kræver der forskning og udvikling af nye komponenter til energisektoren. Det kræver forskning og udvikling af oplagringsmetoder, der skal bibringe balancesikkerhed i nettet. Men vigtigst af alt kræver det aktive forbrugere, der kan se fordelene ved at investere sig selv i fremtiden.</p><h4>Samtale og fælles forståelse er afgørende</h4><p>Som beskrevet i starten af denne post, er der mange forskningsprojekter igang. Et af de mest fremtrædende herhjemme er projektet <a href="http://ecogridbornholm.dk/om-ecogrid/"><strong>EcoGrid på Bornholm</strong></a>. Projektet arbejder primært med prissignaler som primær motivation for den smarte forbruger. Variable elpriser henover dagens 24 timer er en ting, der bliver en realitet herhjemme indenfor en overskuelig fremtid. Det betyder at prisen vil variere afhængig a realtids produktion og forbrug. Ved lav produktion og højt forbrug vil prisen være høj, og ved høj produktion og lavt forbrug vil prisen være lav. Det kommer til at ske. Vi kan derfor ligeså godt begynde at træne nu. Kan vi i husholdningerne blive dygtigere til IKKE at bruge elektricitet, i de tidsrum vi ved at prisen på sigt vil være høj. Hint, spidsbelastningstimerne. Her er samtale og dialog vigtige elementer. Alene det at tale om det, bringe det dagligt ind i bevidstheden vil gøre det så meget lettere, når realtids tariffer på dine kWh bliver en realitet.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/960/1*f_SYewjd7ekr8L2H7pmmyA.png" /></figure><h4>Om muligt endnu vigtigere nu</h4><p>Med det for den grønne omstilling meget tragiske valg der blev truffet i USA i tirsdags, er det idag vigtigere end nogensinde før, at udviklede samfund rykker tættere sammen, og får trykket på speederen i elbilen. Der er langt i mål, men kan vi bevise, at der ikke er længere end som så, og det blot kræver en samlet kræftanstrengelse at nå i mål, kan vi måske inspirere mastodonterne rundt om i verden til at følge trop. Og ikke mindst skabe værdi ikke blot på den danske bundlinje, men på vegne af hele kloden.</p><p>Lad os gøre Danmark til det største demonstrationsprojekt i verdenshistorien, og vise vejen mod det fossilfrie samfund. Det hele starter med os forbrugere. Tag del, vær aktiv, lad os interessere os for vores forbrug, og nyde visheden om at være en aktiv del af en bevægelsen, der først så småt er ved at tage fart.</p><p>Du har altid adgang til dine forbrugsdata via Energinets datahub. <a href="https://energinet.eloverblik.dk/da-DK/Home/Info"><strong>Login og kig på det her.</strong></a></p><figure><a href="http://engazeapp.com/home/dk"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*_OQCAkTnJh6SQriHQ3gjsw.png" /></a></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=127f6c7ff03c" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/engazeapp/at-spare-p%C3%A5-str%C3%B8mmen-er-en-holdsport-127f6c7ff03c">At spare på strømmen er en holdsport!</a> was originally published in <a href="https://medium.com/engazeapp">engazeapp</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Elbiler! Det ER en god ide!]]></title>
            <link>https://medium.com/engazeapp/elbiler-det-er-en-god-ide-4e6d97251897?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/4e6d97251897</guid>
            <dc:creator><![CDATA[Emil Brohus Jakobsen]]></dc:creator>
            <pubDate>Tue, 01 Nov 2016 16:31:01 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-11-01T16:31:01.046Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/800/1*qas3ygiCD1DlNZvehCqLFw.png" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/800/1*lM7uBXWGG9pcBUxNFRZJBw.png" /></figure><p>Meld dig til Engaze, og få en gratis analyse af, hvor meget din husstands CO2 aftryk kunne mindskes, ved at investere i en elbil.</p><figure><a href="http://engazeapp.com/home"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*_OQCAkTnJh6SQriHQ3gjsw.png" /></a></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=4e6d97251897" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/engazeapp/elbiler-det-er-en-god-ide-4e6d97251897">Elbiler! Det ER en god ide!</a> was originally published in <a href="https://medium.com/engazeapp">engazeapp</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Vaskemaskinen! Fyld den op!]]></title>
            <link>https://medium.com/engazeapp/vaskemaskinen-fyld-den-op-1db9f506ecd4?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/1db9f506ecd4</guid>
            <category><![CDATA[spar]]></category>
            <category><![CDATA[miljø]]></category>
            <category><![CDATA[vasketøj]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Emil Brohus Jakobsen]]></dc:creator>
            <pubDate>Fri, 28 Oct 2016 15:31:03 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-10-28T15:31:02.957Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p>Mmmh… Rent og velduftende tøj, det er da herligt. Men det har også en pris. Endnu et sted hvor man meget nemt kan spare en smule, hvis man holder detaljerne for øje, anvender komfortapparatet korrekt og bruger sin sunde fornuft. Her følger en kort gennemgang af, hvor der kan spares når det kommer til tøjvasken. Ikke overraskende findes den største besparelse ved helt at lade være, men så bliver man nok næppe populær!</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/450/1*03MEcj6r0V5dNAPG-X-RxQ.jpeg" /></figure><p>I et studie fra år 2000 estimeres det årlige forbrug af vasketøj til <a href="http://husarbejde.dk/wp-content/uploads/2010/03/artikel-prop-vaskemaskinen.pdf">723kg.</a> Ydermere estimeres energiforbruget pr. kg/tøj vasket.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/291/1*_8nG9FLBHcafgQPeG6lvjg.png" /><figcaption>Energiforbrug pr. kg vasketøj ved forskellige temperature og fyldningsgrader</figcaption></figure><p>På trods af at studiet har 15 år på bagen, må det antages at det principielle i studiets resultater holder den dag idag. Der er selvfølgelig sket meget i forhold til teknologien i nutidens vaskemaskiner, men rationalet i at kWh forbruget pr/kg falder i takt med at maskinen fyldes op, følger logikken.</p><p>Hvis vi extrapolerer resultaterne fra studiet i år 2000 og skalerer dem efter moderne tiders vaskemaskiner, kan vi få en idé om, hvad der kan spares i kWh/kg tøj vasket med moderne maskiner. Vaskemaskinen der vil blive taget udgangspunkt i, er en Bosch vaskemaskine model WAB24166SN. Energimærkningen ser således ud og er beregnet ud fra antagelsen om 220 vaskecyklusser med temperaturen på 60 grader.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/296/1*X6yz-cuuCKotNVDTrtw5Dw.png" /><figcaption>Energimærkning på vaskemaskine anvendt til udregninger.</figcaption></figure><p>Som det fremgår af energimærkningen anslåes det årlige energiforbrug til <a href="http://www.elgiganten.dk/product/hvidevarer/vaskemaskine/WAB24166SN/bosch-vaskemaskine-wab24166sn">153 kWh.</a> Det koster dermed 3,33 kr/vask, beregnet med en elpris på 2,2kr/kWh og et forbrug på 0,65kWh/vask, og en vandpris på <a href="http://www.hofor.dk/vand/priser-paa-vand-2015-i-koebenhavn/">37,5 kr/m3</a> og et vandforbrug på 48 L/vask, koster vandet 1,8kr/vask.</p><p>Det resulterer derved i en årspris på 732,6 kr. om året, eller 0,55 kr/kg vasketøj, hvis antagelsen om 220 x 6 kg (1320 kg/år) anvendes. Det kan argumenteres at den årlige mængde vasketøj er sat noget højt.</p><h4>Konsekvenser og mulige besparelser</h4><p>Hvis vi antager at vi 50% af gangene kun vasker 75% fyldte maskiner stadigvæk på 60 grader og fastholder 220 vaskecyklusser. Det vil resultere i at prisen/kg vasketøj stiger med 14% til 0,63kr/kg.</p><p>Hvis vi derimod sænker temperaturen på vores vaskecyklus og fylder maskinen helt op, så er det en anden sag. I samme studie estimeres det at en besparelse på godt 50% af energiforbruget kan opnåes ved at sænke temperaturen til 30 grader. Så begynder det at batte noget. Det vil resultere i en pris pr. vask på 2,57 kr, eller en besparelse på godt 30%. Denne besparelse er regnet på baggrund af en fast elpris. Så det må forventes at besparelsen vil øges, når og hvis vi en gang befinder os i et marked, hvor prisen på elektricitet differentieres henover dagens 24 timer.</p><h4>Er mit tøj nu også beskidt?</h4><p>Man skal selvfølgelig vaske sit tøj når man føler det er beskidt. Denne fornemmelse er meget individuel. Der er selvfølgelig tøjstykker der er i berøring med mere sensitive områder, der skal vaskes oftere end andet. For nemhedens skyld kommer her en liste over antal brugsgange det anbefales før vask.</p><iframe src="https://cdn.embedly.com/widgets/media.html?src=https%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fembed%2FEXvjbYS2ApI%3Ffeature%3Doembed&amp;url=http%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3DEXvjbYS2ApI&amp;image=https%3A%2F%2Fi.ytimg.com%2Fvi%2FEXvjbYS2ApI%2Fhqdefault.jpg&amp;key=d04bfffea46d4aeda930ec88cc64b87c&amp;type=text%2Fhtml&amp;schema=youtube" width="854" height="480" frameborder="0" scrolling="no"><a href="https://medium.com/media/bd9b13794f4cb18c837a89dd0a71cad9/href">https://medium.com/media/bd9b13794f4cb18c837a89dd0a71cad9/href</a></iframe><p>Som med alt andet der kræver elektricitet, findes den aller største besparelse sted når man kan nedsætte sit forbrug. Derfor gælder det om at fylde sin vaskemaskine helt samt tænke over, hvornår det reelt set er nødvendigt at vaske sine tøjstykker. Kan man bruge sine jeans en ekstra gang eller to, før de rammer vasketøjskurven? Kan man fjerne pletten med en fugtig klud og lidt sæbe og udskyde maskinvasken? Kan nogle af trøjerne hænges til luftning og bruges igen inden vaskemaskinen?</p><p>Specielt de større stykker tøj som jeans og store trøjer, kan bruges flere gange end man lige tror, og de fylder rigtig godt op i vaskemaskinen. En tur i vaskemaskinen slider også på tøjet, og mindsker holdbarheden og dermed øger frekvensen hvormed vi skal købe nyt. Og jeg mener bare, hvem synes i grunden det er sjovt at vaske tøj? Er det ikke smartere at spare tiden og pengene, og tage de bukser på en dag eller to mere?</p><figure><a href="http://engazeapp.com/home"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*_OQCAkTnJh6SQriHQ3gjsw.png" /></a></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=1db9f506ecd4" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/engazeapp/vaskemaskinen-fyld-den-op-1db9f506ecd4">Vaskemaskinen! Fyld den op!</a> was originally published in <a href="https://medium.com/engazeapp">engazeapp</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Solceller! Hvor lidt er nok?]]></title>
            <link>https://medium.com/engazeapp/solceller-hvor-lidt-er-nok-b633f2a62997?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/b633f2a62997</guid>
            <dc:creator><![CDATA[Emil Brohus Jakobsen]]></dc:creator>
            <pubDate>Tue, 25 Oct 2016 18:16:01 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-10-25T18:16:01.616Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/800/1*5oB2dIgv-zIqBENvnaRVwA.png" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/839/1*sBlb8EPDog099ArIkG52MA.png" /></figure><p>På billedet ovenfor er vist 4 arealer, der tilsammen ville kunne producere elektriciteten vi har brug for. Felterne er ca. 7.5km x 7.5km. Det skal siges at placeringen er rent for syns skyld, og for at skabe ideen om, at vi med innovation, vilje og fremsyn måske kunne producere solenergi off-shore?</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/900/1*EiGsaTWl78V-mr3jhULTyQ.png" /></figure><p>Billedet ovenfor er måling på hvor meget solindstråling vi har i Danmark på årsbasis. Som ses er koncentrationen af solindstråling lidt større i de østlige egne.</p><figure><a href="http://engazeapp.com/home"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*_OQCAkTnJh6SQriHQ3gjsw.png" /></a></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=b633f2a62997" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/engazeapp/solceller-hvor-lidt-er-nok-b633f2a62997">Solceller! Hvor lidt er nok?</a> was originally published in <a href="https://medium.com/engazeapp">engazeapp</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Slå Standby monsteret ihjel!]]></title>
            <link>https://medium.com/engazeapp/sl%C3%A5-standby-monsteret-ihjel-14e371f4c616?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/14e371f4c616</guid>
            <dc:creator><![CDATA[Emil Brohus Jakobsen]]></dc:creator>
            <pubDate>Fri, 21 Oct 2016 15:31:01 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-10-21T15:31:01.113Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/500/1*O5tGbBKbs95bRgTofVQmOg.jpeg" /></figure><p>Endnu en ting vi alle har hørt før, men som er meget svært at komme til livs: De djævelske kWh der går til vores kære komfortapparater, når vi ikke bruger dem. DONG Energy anslår, at en gennemsnitlig husstand bruger op imod <a href="https://www.dongenergy.dk/privat/energitips-og-tilskud/energibesparelser-i-hjemmet/elektronik/sparetips-til-standby-forbrug">800 kr.</a> om året alene på standby, hvilket betyder at vi spilder hele 363,64 kWh om året på absolut INGENTING (beregnet ved en elpris på 2,2 kr./kWh). Det er både trælse penge at skulle af med, men også en rigtig dårlig deal for vores miljø.</p><h4>Standby i tal</h4><p>Energinet.dk angiver en udledning til atmosfæren på sammenlagt <a href="http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx">195 gram CO2 pr./kWh</a> der bliver produceret. Det løber saftsuseme hurtigt op, hvis man ganger det på antallet af danske husstande. I følge <a href="http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/husstande-familier-boern/husstande">Dansk Statistik er der i Danmark anno 2016, 2.654.585 husstande</a>. Det svarer altså til 965.313.289,40 kWh der bliver spildt, hvis DONGs antagelse anvendes til beregningen. Vi burde for så vidt skamme os. For at runde regnestykket af, beregner vi da lige den unødvendige udledning af CO2 i tons:</p><blockquote>(965.313.289,40 kWh x 195g/kWh)/1000000 = 188.236,09 Tons!!!!!!!</blockquote><p>Det er jo et horribelt højt tal, og specielt taget i betragtning af, at det udelukkende er grundet komfort, og ja jeg siger det; glemsomhed og dovenskab!</p><p>Vi kommer selvfølgelig ikke uden om, at vi med vores industrialiserede livstil, har apparater der vil være tændt 24/7. Bla. køleskabe og frysere, og de har bestemt deres berettigelse, da de afstedkommer besparelser i fødevare sektoren, men det er en helt anden sag. Medicinske installationer puttes ligeledes i kassen for apparater der gerne må køre hele tiden.</p><p>De resterende apparater i hjemmet derimod - <em>Ammen hvor skal vi starte… </em>Hvem har dog nogen som helst glæde af at kunne se, hvad klokken er på sin kaffemaskine??? Hele vores sofaopstilling med tv, surround-sound, forstærkere og hvad der ellers hører til. Dette brænder rask væk tusindvis af kWh af, når vi ikke bruger dem. De står der med deres røde øjne stirrende stift ud i luften, blot ventende på det forløsende tryk på fjernbetjeningen, der igen bringer dem til live. Gad vide om de øjne ikke er røde af søvnmangel? Så sluk på kontakten og lad monstrene sove deres kilowatt-time-fri skønhedssøvn. Eller er der andre muligheder?</p><h4>Elspareskinnen</h4><p>Ja det var da en super opfindelse, hvis den blev brugt som den skulle. Placeret inden for nem rækkevide, der med lethed giver muligheden for, med et enkelt klik at slukke for hele standby-<em>parken</em>. MEN, sidst jeg tjekkede lå min egen spareskinne hengemt under sengen, for i bund og grund er det jo bare en stikdåse ikke? Og så var vi jo lige vidt, da vi så skal slukke for selve stikkontakten - det får vi jo ikke gjort. Men i realiteten en god ide.</p><h4>Kan vi gøre det endnu smartere (læses nemmere)?</h4><p>Ja, det kan vi. Endnu et studie i menneskets evne til at springe over, hvor gæret er lavest, hvilket jeg i bund og grund synes er rimelig rationelt; hvorfor filan da springe over hvor det er højest? Her kommer det klassiske danske lednings/standby helvede, men med et twist.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*1DGX5r9ZfcguyQ99ZntbVQ.jpeg" /></figure><p>Lidt af hvert har vi her. MacBook oplader, strømforsyning til lydsystemet, et par lamper og mobilopladeren. Altsammen ganske standard, næsten. Forest ses standby monsterets fjende nummer 1. Den fjernbetjente stikkontakt. Med et enkelt klik på en fjernbetjening, slukkes strømmen for alt der er tilsluttet. Det er djævelsk smart og koster under <a href="http://www.harald-nyborg.dk/p3024/stikkontakt-fjernb-hvid-3-stk">200 kr. for betjening og 3-4 stikkontakter</a>.</p><p>Jeg ved godt at nye og endnu smartere løsninger er på vej, men det er med garanti dyrere end denne lavpraktiske, men effektive måde at sænke dit standby forbrug.</p><p>Så…</p><h4>Lad os gøre det i fælleskab!</h4><p>Når vi igen og igen bliver konfronteret med den samme problemstilling, må der stadigvæk være noget om det. Med Engaze får du en præcis analyse af dit elektricitetsforbrug, der giver dig en præcis opgørelse af, hvor meget du bruger på standby. Det er formentlig mere end du går og forestiller dig, så tilmeld dig <a href="http://engazeapp.com/home"><strong>her</strong></a> og lad os sammen bekæmpe monsteret under sengen!</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/830/1*mByEnxNlqhkPKZ37YqRSRQ.png" /></figure><figure><a href="http://engazeapp.com/home"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*_OQCAkTnJh6SQriHQ3gjsw.png" /></a></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=14e371f4c616" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/engazeapp/sl%C3%A5-standby-monsteret-ihjel-14e371f4c616">Slå Standby monsteret ihjel!</a> was originally published in <a href="https://medium.com/engazeapp">engazeapp</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[PSO balladen!]]></title>
            <link>https://medium.com/engazeapp/pso-balladen-c1baf4d8deab?source=rss----f3a1e0fa96c2---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/c1baf4d8deab</guid>
            <category><![CDATA[pos]]></category>
            <category><![CDATA[grøn-energi]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Emil Brohus Jakobsen]]></dc:creator>
            <pubDate>Tue, 18 Oct 2016 14:48:12 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2016-10-18T14:48:11.738Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p>Vi har snart hørt så meget om PSOen, og at den er ved at blive indskrevet i finansloven eller måske ikke, hvem ved. Men hvorfor er det i bund og grund at den i det hele taget skal flyttes. Der kommer her en ganske kort forklaring på, hvad hele palaveren går ud på.</p><p>Argumentet der som oftest bliver fremlagt i debatten omkring PSO, er at PSO er konkurrenceforvridende. PSO blev sat i virkning i 1998, grundlæggende for at give energiformer, primært de grønne af slagsen, en reel mulighed for at komme ind på markedet. Så på sin vis ja, så kunne man vel godt kalde PSO for konkurrenceforvridende. Men set i lyset af det boom der er skabt i Danmark indenfor vedvarende energi, med vindmølleindustrien som primusmotor, og det faktum at vi arbejder henimod et fossilfrit samfund, synes jeg at konkurrenceargumentet mister pondus. Med de stødt stigende priser på kul, olie og gas, og de faldene priser på vindenergi, er PSO-afgiften nu blot den måde vi finansierer <strong>danske</strong> <strong>projekter</strong> omhandlende den fremtidige grønne omstilling.</p><h4>Og det er her problemet ligger</h4><p>Den reelle problemstilling ligger længere syd for os, nede i EU. EU har dømt PSO ulovlig, da afgiften bliver pålagt alt energiforbrug i Danmark, hvad end produktionen er foregået i Danmark eller ej. Det er i sig selv heller ikke et problem. Problemet opstår i og med, at PSO midlerne kune anvendes til at støtte danske projekter indenfor den grønne omstilling, og altså ikke kommer eventuelle udenlandske projekter til gode. Dette gør at afgiften strider imod EU-traktaten omkring diskriminerende afgiftspålægning, da støtteprojekter derved skulle bestå både af danske og udenlandske projekter, da produktion af elektricitet også er international. Det er derfor vi skal have fundet finansieringen af den danske grønne omstilling andet steds. Og det er ikke nemt MEN, den grønne omstilling SKAL finansieres.</p><p>Som det er nu her arbejdes der med 3 modeller for denne finansieres, tjek dem ud nedenfor og smid en kommentar. Hvilken en synes i er den bedste?</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*g4-h6HBPLtRZcMOrQhi12w.png" /></figure><h4>Vi bliver nødt til at betale, FÆLLES!</h4><p>Hvorvidt den ene eller den anden måde at finansiere vores fælles regning for den grønne omstilling på bliver aktuel, bliver vi nødt til at betale i fællesskab. Finansieringen af den grønne omstilling befinder sig et politisk limbo, hvor ingen nærmest tør gøre hverken fra eller til, i frygt for den “ballade” det kan føre med sig. Samfundet er nået til et punkt, hvor det eneste vi ønsker at tale om er, hvorledes vi kan gøre tingene billigere. Og det kan vi bare ikke. Regningerne forsvinder ikke, blot fordi vi bruger tiden på at snakke besparelser og skattelettelser. Tværtimod. Regningen bliver blot større og større på den lange bane. Vi har/havde i Danmark en velfærdsstat der tager hånd om de svageste, og giver de mere ressourcestærke mulighed for at realiserer sig selv og vokse. Så lad os stoppe navlepilleriet og mudderkastningen, se bonnerne og fremtiden i øjnene og starte med i fællesskab, fortsat at betale PSOen. Vi kan vel bare kalde den noget andet, og pålægge den dansk produceret elektricitet, så vi undgår ballade med dem nede i Bruxelles! Spændene bliver det i hvert. <a href="http://www.altinget.dk/artikel/147290-">En endelig aftale omkring PSO balladen ventes fundet senest januar 2017.</a></p><figure><a href="http://engazeapp.com/home"><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*_OQCAkTnJh6SQriHQ3gjsw.png" /></a></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=c1baf4d8deab" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/engazeapp/pso-balladen-c1baf4d8deab">PSO balladen!</a> was originally published in <a href="https://medium.com/engazeapp">engazeapp</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
    </channel>
</rss>