<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" version="2.0" xmlns:cc="http://cyber.law.harvard.edu/rss/creativeCommonsRssModule.html">
    <channel>
        <title><![CDATA[Kant Magazine - Medium]]></title>
        <description><![CDATA[Kant Magazine dabbles in the arts. We’ll bring you stories from the Aarhus Festuge that’ll make you go both “oohh”, “ah” and “wow”. - Medium]]></description>
        <link>https://medium.com/kant-magazine?source=rss----173d201236d4---4</link>
        <image>
            <url>https://cdn-images-1.medium.com/proxy/1*TGH72Nnw24QL3iV9IOm4VA.png</url>
            <title>Kant Magazine - Medium</title>
            <link>https://medium.com/kant-magazine?source=rss----173d201236d4---4</link>
        </image>
        <generator>Medium</generator>
        <lastBuildDate>Fri, 20 Nov 2026 23:52:15 GMT</lastBuildDate>
        <atom:link href="https://medium.com/feed/kant-magazine" rel="self" type="application/rss+xml"/>
        <webMaster><![CDATA[yourfriends@medium.com]]></webMaster>
        <atom:link href="http://medium.superfeedr.com/" rel="hub"/>
        <item>
            <title><![CDATA[Blæsere i modvind]]></title>
            <link>https://medium.com/kant-magazine/bl%C3%A6sere-i-modvind-7e70fb4314b5?source=rss----173d201236d4---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/7e70fb4314b5</guid>
            <dc:creator><![CDATA[Kasper Heden Andersen]]></dc:creator>
            <pubDate>Fri, 07 Sep 2018 22:43:49 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2018-09-08T14:29:37.619Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<p>Fredag eftermiddag gav FDF’s brassorkester en koncert, der endte i vådt føre. Vejret kunne heldigvis ikke have valgt mere erfarne musikere at gå efter. Selv efter uvejrets frembrud, spillede orkestret uanfægtet videre, og de kom både godt og våde igennem det.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*t9Y0OsJz3HMPgRUE0u8Lug.jpeg" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*bZKeMRLN-FIOFkJAOvgJ7g.jpeg" /><figcaption>De fleste medlemmer af orksestret måtte ty til hvad de havde lært i FDF om at håndtere dårligt vejr, mens andre fik en hjælpende hånd til at tackle elementerne.</figcaption></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*reJwHNCyAGLkrmC5EOITvw.jpeg" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*F7p-vpQzsGDbAc0EmEr-8A.jpeg" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*x96DDkBCQegocXIqAHEZhg.jpeg" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*rlyJOqvSrWCLvKGCz_9gQw.jpeg" /><figcaption>De, der ikke havde fået sat noderne i plastikchartek, blev hårdest ramt af regnen.</figcaption></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=7e70fb4314b5" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/kant-magazine/bl%C3%A6sere-i-modvind-7e70fb4314b5">Blæsere i modvind</a> was originally published in <a href="https://medium.com/kant-magazine">Kant Magazine</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Mads and Kristian don’t really care about the Aarhus Festival]]></title>
            <link>https://medium.com/kant-magazine/mads-and-kristian-dont-really-care-about-the-aarhus-festival-cfbf19d3f202?source=rss----173d201236d4---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/cfbf19d3f202</guid>
            <category><![CDATA[denmark]]></category>
            <category><![CDATA[humor]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Patrick Riley]]></dc:creator>
            <pubDate>Fri, 07 Sep 2018 13:26:15 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2018-09-07T16:12:59.434Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*rAXoVUPLjvtOD73g5fLRAA.gif" /></figure><p>I first met Kristian and Mads 8 months ago backpacking along the coast of Vietnam. After spending some time together travelling, we decided to stay in touch as I mentioned the possibility of coming to Aarhus in the new year to study.</p><p>Kristian invited me to visit his new apartment at Grønnegade, he also invited Mads and we were to meet at 18:00 on Thursday the 6th.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*tuDR-RAodvec96Th6fR0xg.jpeg" /><figcaption>Kristian is 22 and studying economics, he has lived in Aarhus all of his life.</figcaption></figure><p>Kristian and Mads met in high school when they were both 17 and have been friends for 5 years now.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*5diqH0v0x4RqcoS4nxP09g.jpeg" /><figcaption>Mads is 22 and he is studying advance maths to improve his grades.</figcaption></figure><p>I asked them, “do you guys want to check out anything at the festival tonight?”</p><p>They both replied with “naaaaah man! We don’t really care about the festival, we live here!”</p><p>I asked why and they said they just aren’t interested, if they want to see a particular artist play (which wouldn’t happen at the festival), they would travel to another festival.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*oHJAR5f9zonPb8mJLxVudA.jpeg" /><figcaption>Kristian only moved in to his apartment very recently, and because of this he only has rye bread and hytteost in his fridge, and of course beer.</figcaption></figure><p>With no real intention of seeing anything in particular at the festival, their concentration shifted to finding a nice bar.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*TiosmAliB6g3eTUhQ2Ct_g.jpeg" /><figcaption>Mads looks back to taunt Kristian who is travelling by foot.</figcaption></figure><p>Word quickly spreads of the offer happening on the rooftop at No16, and it is decided by the Danish duo that this will be the destination of choice.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*0WT0BWGdUNMZqGC71vj77g.jpeg" /><figcaption>Both Kristian and Mads were very excited to find out that each gin and tonic is 25 kroner while the festival is on.</figcaption></figure><p>After a few drinks, we decided to part ways, me to the bus and them onwards to a club.</p><p>While walking, I had time to sift through my thoughts and try to piece together some kind of outcome from the night. My thoughts lead me to believe that when you live somewhere for an extended period of time, you do grow accustom to its happenings and the repetition can put you in a false lull.</p><p>The feeling I got from this night was that there was not a significant pulling factor for Kristian or Mads to latch on to.</p><p>Maybe because it was a Thursday night? Maybe because of their particular personas? Or maybe even the festival itself.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*boQJppCmq2Bqzr-O83EwLg.jpeg" /><figcaption>Kristian has 360 degree views looking over Aarhus from his apartment in Grønnegade.</figcaption></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=cfbf19d3f202" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/kant-magazine/mads-and-kristian-dont-really-care-about-the-aarhus-festival-cfbf19d3f202">Mads and Kristian don’t really care about the Aarhus Festival</a> was originally published in <a href="https://medium.com/kant-magazine">Kant Magazine</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[En rigtig god luderhistorie]]></title>
            <link>https://medium.com/kant-magazine/en-rigtig-god-luderhistorie-c694b73a5e8c?source=rss----173d201236d4---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/c694b73a5e8c</guid>
            <dc:creator><![CDATA[Sarah Juncker]]></dc:creator>
            <pubDate>Fri, 07 Sep 2018 07:35:44 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2018-09-21T08:51:54.092Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<h4>Nu har jeg brugt ordet luder. Og så behøver jeg næsten ikke mere. Du vil gerne læse artiklen nu. Det er skidesmart. I et pop-up bordel på fjerde sal forklarer performeren og skuespillerinden Eja Due, hvad balloner, ludere og statistik har at gøre med hinanden. Og så får hun dig til at tænke. Hvis du tør.</h4><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*R9c6epBgLfLIdGghIm08qQ.gif" /></figure><p>Det blå og røde OPEN skilt blinker på den grønne port. Vi bliver lukket ind med 30 sekunders mellemrum. Der er langt op i lejligheden på fjerde sal, og trappetrinnene knirker højlydt, når jeg går. I døren står en kvinde i en stram orange kjole. Hendes sorte hår glimter plastisk. Er det en paryk? Hun spørger, om hun skal tage mine ting. Jeg giver hende min jakke.</p><p>“Hvis du bare sætter dig derind til venstre. Så kommer pigen når hun er klar.”</p><p>Jeg går gennem perleforhænget, der klirrer glasagtigt, og mine skridt dæmpes af plystæppet på gulvet. Jeg drejer til venstre igennem soveværelset, ind i et stort, varmt rum. Lyset herinde er lilla. Eller lyserødt. Jeg ved det ikke helt. Der står 30 sorte stole presset op mod alle væggene. I dem sidder vi. Publikum. Med ansigterne vendt mod hinanden. Væggene er tomme. Det er umuligt at distrahere blikket. Vi er nødt til at have øjenkontakt. Parret overfor mig hvisker. De kigger på mig imens. Snakker de om mig? To unge drenge der kommer ind i rummet, den ene med en stor kæde og hængelås om halsen, trykker ved en fejl på stikkontakten ved døren. Lyset tænder, fiktionen forsvinder for en stund, og vi griner alle. Lettede.</p><p>Alle er kommet. Kun et par enkelte stole står tomme. Der er stille, bortset fra parret der stadig hvisker. En mand rømmer sig. Den orangeklædte kvinde sætter sig på en stol i et hjørne. 1 minut. Nu hoster manden.</p><p>2 minutter mere.</p><p>Nu klirrer perleforhængende. Sikre skridt. Vi ser ængsteligt mod den dør, vi alle er kommet ind ad. Gulvet knirker. Hun træder ind ad døren. Nøgen.</p><p>“Hej,” siger hun, “Velkommen.”</p><p>Vi svarer:</p><p>“Tak.”</p><p>Vi er glade for lettelsen ved lyden, der kan overdøve det chokerende faktum, at hun står der i alt sin nøgenhed. Mens vi sidder rundt om hende — pinligt påklædte.</p><p>“Mit navn er Eja. Og i den næste halvanden time vil jeg være jeres private luder.”</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*F-SLwoTWWTjxNdneF6A-vA.jpeg" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*3bAevCXIa_Lv1x7lmDJQYg.jpeg" /></figure><p>10 minutter efter ligger jeg på knæ på gulvet med en sort g-strengstrusse i hånden. Jeg fumler med den. Hvordan skal den vende? Eja løfter et ben ad gangen, og jeg lader det sorte stof glide op over hendes lår. Jeg snor sidestrengene ud, så de lægger sig fint mod hendes lyse hud på hoften.</p><p>Nu står hun der. Iklædt lilla paryk (der sidder udueligt skævt), sort G-strengstrusse, fodboldstrømper, dommerkostume der knapt dækker ballerne, en fløjte om halsen. En midaldrende kvinde har resolut grebet en løs, tigerstribet kimono og iklædt hende den. Den dækker ikke.</p><p>Og så taler Eja. Om prostituerede. Sexarbejdere. Ludere. Om ordets magt og virkelighedsskabende kraft. Om reproducering af samfundets stereotype normer. Om at gøre sexarbejdere til ofre og at fratage dem deres agens ved at tale om dem og ikke med dem. Trækker historiske tråde mellem skuespilleren og luderen, ‘hvad er forskellen?’, spørger hun.</p><p>Hele tiden ser hun på os. Holder øjenkontakten. Tegner, regner og forklarer.</p><p>Det er et teaterstykke. Det er forskning. Det er et foredrag. Det er en skuespiller med et manuskript. Det er Ejas egne ord. Det er begge dele, fordi teaterstykket ikke må blive endnu et stykke fiktion, endnu en luderhistorie, der lukrerer på og genskaber den fortælling om luderen, som mange ikke-ludere fortæller sig selv og hinanden igen og igen. Om skam og misbrug og nød. Kun hvis teaterstykket er ægte og faktuelt funderet, kan denne fortælling ændres.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*sjKTMNlBUYERu6RD7QOSrw.jpeg" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*kp_5CVxv_oh-4mv_kMYGsA.jpeg" /></figure><p>“Jeg tror, at jeg skal mærke mig selv…” siger Eja.</p><p>Hun fisker en rulle husholdningsfilm frem og lader en kvinde holde rullen. En tung og dyb guitarlyd og langsom bas og trommer glider ud af højtaleren, og Eja snurrer rundt og rundt og rundt. Så lyder en mandestemme.</p><p><em>“Watching her strolling in the night”</em></p><p>Filmen lægger sig stramt om hendes torso, mens hun dirigerer.</p><p><em>“so white”</em></p><p>“Længere op.”</p><p><em>“Wondering why”</em></p><p>“Lidt strammere!”</p><p>Eja snurrer stadig. Nu er hendes arme også helt strammet ind.</p><p><em>“It’s only after dark”</em></p><p>“Ja. Det er godt!”</p><p>Og så, ligeså pludseligt som det begyndte, stopper musikken, og Eja puster lettet ud. Kvinden med husholdningsfilmrullen river rullen over og forsøger at klappe enden fast på Eja. Det lykkes ikke, og hun får en gennemsigtig hale.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*_gqo-FSCVY6OYeVFrQjDNw.jpeg" /></figure><p>Og så taler hun igen. Fortæller om sine samtaler med sexarbejdere i hele Europa. Hun oplyser os, og vi lytter intenst. En gang imellem afbrydes hun af en person fra publikum, der vil byde ind eller stille spørgsmål. Hun svarer og diskuterer elegant.</p><p>Det interaktive teater kræver, at Eja balancerer mellem selv og påtaget rolle. Hun må være ærlig overfor publikum. Overfor os. Så vi kan prøve at være ærlige overfor hinanden. Og os selv.</p><p>Forestillingen Lyst #2 spiller på Teatret Svalegangen i forbindelse med Aarhus festuge.</p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=c694b73a5e8c" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/kant-magazine/en-rigtig-god-luderhistorie-c694b73a5e8c">En rigtig god luderhistorie</a> was originally published in <a href="https://medium.com/kant-magazine">Kant Magazine</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[En Garde]]></title>
            <link>https://medium.com/kant-magazine/en-garde-4b5fc43e7ac3?source=rss----173d201236d4---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/4b5fc43e7ac3</guid>
            <category><![CDATA[fægtning]]></category>
            <category><![CDATA[aarhus]]></category>
            <category><![CDATA[fencing]]></category>
            <category><![CDATA[festuge]]></category>
            <category><![CDATA[en-garde]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Kasper Heden Andersen]]></dc:creator>
            <pubDate>Thu, 06 Sep 2018 17:49:45 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2019-03-15T01:18:50.872Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<h4>Hvis du nogensinde har gået med et brændende ønske om at stikke et andet menneske i brystet med et sværd og slippe af sted med det, satte Jysk Akademisk Fægteklub rammerne op for dig i gruset foran Musikhuset.</h4><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*A7xTijfH64Iktbu4M9Vzhw.jpeg" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*UIdHrjjUHKNbyRwhA2oVDw.jpeg" /><figcaption>Lasse stikker en ledning i sin kårde, så de røde kasser kan registrere, hvem der ramte hvem først. Foto af Kasper Heden Andersen</figcaption></figure><p>Lyden af metal mod metal klinger højfrekvent mellem madtelte og gangsterrap på gruspladsen foran Musikhuset. En hel syvende klasse har sat sig for at blive musketerer, og prøver kræfter med at kæmpe med kårde, under skarp instruktion af Lasse og andre garvede fægtere fra Jysk Akademisk Fægteklub.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*78WQFtEtSkTC0C-IQVRCxA.jpeg" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*QG34KaaixDxiOBDcrfBKMw.jpeg" /></figure><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=4b5fc43e7ac3" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/kant-magazine/en-garde-4b5fc43e7ac3">En Garde</a> was originally published in <a href="https://medium.com/kant-magazine">Kant Magazine</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
        <item>
            <title><![CDATA[Is your head in the clouds?]]></title>
            <link>https://medium.com/kant-magazine/if-you-are-finding-it-hard-to-take-a-moment-and-relax-or-to-reflect-and-think-about-the-good-parts-1e5e5b22dfda?source=rss----173d201236d4---4</link>
            <guid isPermaLink="false">https://medium.com/p/1e5e5b22dfda</guid>
            <category><![CDATA[aarhus]]></category>
            <category><![CDATA[danmark]]></category>
            <category><![CDATA[denmark]]></category>
            <category><![CDATA[music]]></category>
            <category><![CDATA[theatre-review]]></category>
            <dc:creator><![CDATA[Patrick Riley]]></dc:creator>
            <pubDate>Thu, 06 Sep 2018 07:26:37 GMT</pubDate>
            <atom:updated>2018-09-06T07:35:04.706Z</atom:updated>
            <content:encoded><![CDATA[<figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*6L1hHkUaSCOv06wMpADbAQ.jpeg" /><figcaption>Floating clouds move around the park</figcaption></figure><p><em>“With eyes tipped upwards like a child. Two different sets of clouds stretched across the sky.</em></p><p><em>The way in which the air shifts around you differently here.</em></p><p><em>This brief period of time, suspended.” — Eloise Coomber</em></p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*nGVPLZsdi3VyoNZt9LktMg.jpeg" /></figure><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*yHVTdJERm7QzVC71aUZvXQ.jpeg" /><figcaption>Left: Wiktor setting up the headphones for the next group Right: A comfortable place to relax and contemplate</figcaption></figure><p>Run by Wiktor and his Polish theatre company titled ‘Teatr Delikates’, which for those of you playing at home translates into Delicatessen, Teatr Delikates has the aim to create an atmosphere of comfortable levitation</p><p>Head in the cloud is a contemplative experience that lasts roughly twenty minutes and has an option for Danish and English narratives, both young and old.</p><p>The silent disco meets interactive self-theatrical play will momentarily reduce the pace of life in order for you to lose all of your inhibitions. This is great for someone like myself who can quite easily lose track of what’s ahead — this form of experience can help you see clearer.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*tjuYR-mnp-XM4GAKwhqxQw.jpeg" /><figcaption>Participants come together to form a circle</figcaption></figure><p>Wiktor’s soft voice emitting from your headphones will put you in a mesmerising place. From within the cloud you’ll catch a beautiful crafted tale enabling you to interact with strangers. It hypnotises, makes those who don’t usually dance, dance. One minute you are the leader of the pack, then in a blink of a moment you are the follower. You will wave, squat and form lines, all while learning about what the world is like, how you are part of it, and how much this depends on you.</p><p>Described by Wiktor as an encounter that can “take adults back to being a kid again”, this type of immersion can allow one to open up their mind, relieve stress and more freely realise your goals, and even your place in the world.</p><figure><img alt="" src="https://cdn-images-1.medium.com/max/1024/1*wgG2XqkYWOMjzv0pJK1hzw.jpeg" /><figcaption>A pair of headphones lay waiting for the next cloud-person</figcaption></figure><p>Placing your head in the cloud allowed me to collect my thoughts and have the freedom of time to reflect on the past, present and future, think about new possibilities, adventures and channel a positivity moving forward.</p><p>Head in the cloud runs everyday for the remainder of Aarhus Festuge.</p><img src="https://medium.com/_/stat?event=post.clientViewed&referrerSource=full_rss&postId=1e5e5b22dfda" width="1" height="1" alt=""><hr><p><a href="https://medium.com/kant-magazine/if-you-are-finding-it-hard-to-take-a-moment-and-relax-or-to-reflect-and-think-about-the-good-parts-1e5e5b22dfda">Is your head in the clouds?</a> was originally published in <a href="https://medium.com/kant-magazine">Kant Magazine</a> on Medium, where people are continuing the conversation by highlighting and responding to this story.</p>]]></content:encoded>
        </item>
    </channel>
</rss>