!HJEM!
Mica Oh
Et hjem er det sted som skaber dig. Det som gør dig hel, og der hvor du føler at du kan ånde, være og leve.
Et hjem er det sted hvor du vokser, udvikles, skaber og skabes af.
Opskriften findes ikke, for lige som livet er flydende som eksistens, så er livet også flydende og udefinerbart når det leves.
Jeg tog mit første åndedrag i en racistisk verden. Verden som er menneskers hjem. Hvor vi bor, overlever og hvis man har privilegiet, også lever.
Jeg tog mit første åndedrag for at overleve og havde ingen ide om, at overlevelse ville blive min lod i livet. Jeg kunne ikke leve, før jeg var brudt ud af fængslet, strukturen, systemet, institutionen, hvor der kun er én mulighed ud af millioner. Strukturen, systemet og institutionen, hvor der ikke er andre muligheder for en sort kvinde end den der handler om at overleve.
3 år gammel og alene i Seoul City’s gader. Statsløs fordi i mit åndedrag er halvdelen af min genetiske sammensætning sort. Min far er sort afrikansk amerikaner. Korea i 1974 accepterede ikke mixed race-relationer, og sorte børn blev udelukket fra staten. Fra verden.
Lev livet, siger de. De hvide mennesker. Dem med mange privilegier. Dem hvis hjem er en selvfølgelighed. Dem hvis hjem altid har været der, for hvem hjem altid eksisterer.
Hvor hjem er fire vægge, et tag, en dør med seng, tv-stue, køkken og hygge.
Hvor hjem er stedet hvor tryghed findes, kærlighed mærkes, “forskellighed” rummes. Så længe forskelligheden passer til eller tilpasses hjemmet. For i hjemmet er alting som det altid har været, det er der hvor man helst ikke skifter hverken seng eller billeder ud, fordi hjemmet skal føles genkendeligt, genkendeligt hjemligt. Hjem er for milliarder af mennesker familiens skød, det ubrydelige fællesskab og ubetinget kærlighed. Hjem er svaret på et bristet hjerte. Hjem er svaret, når tårerne skal tørres. Når selvværdet skal opbygges.
Som sort kvinde, mor og aktivist er hjem der, hvor jeg søger hjem. Det eneste hjem jeg kender til. Hjemmet som sørger for at verden ses og opleves. Hjemmet hvor virkeligheden mærkes og leves. Hjemmet som er bygget på viden, på bogstaver, på ord som er fyldt med kærlighed. Kærlighed til livet, livet som jeg ikke anede hvordan ville forme sig, da jeg tog min første indånding.
Hvor jeg som sort barn blev ekskluderet fra verden, og hvordan livet er blevet brugt på at inkludere. Ikke kun mig selv, men inkludere virkeligheden som ikke bliver inkluderet.
Hvor jeg som ung sort kvinde kæmpede for ligeværd, mens hvide feminister kæmpede for lige rettigheder, for hvide kvinder under parolen ”women’s liberation”.
Hvide kvinders frihed, hvor inklusion ifølge hvide feminister var bedst hvis jeg som sort feminist ikke sagde noget, men sørgede for at kaffen var varm. Inklusion var at jeg fik lov til at være til stede og ikke gemt væk.
Hvor jeg nu som sort kvinde, som mor, som menneske mærker livet som mit hjem.
Hjemmet som skabte mig. Hjemmet som verden fra mit første åndedrag tog landegrænser fra mig, som udelukkede mig fra verdens civilisation.
Hjemme var gaderne fra jeg var barn, til ung, til voksen.
Hjemmet var bøgerne, bøgerne hvor jeg læste om mig, som sort kvinde. Som sort kvinde i en hvid verden. Hvor penge tilhørte hvide mennesker, og småmønterne kunne jeg som sort kvinde få.
Hjemmet var bøgerne. Bøgerne som fortalte om min ret til livet, i verden som jeg lever i. Bøgerne var min mor, min far, min onkel, mine bedsteforældre, min familie, mine venner. Min skole!
Min familie som blandt andet bestod af Toni Morrison, Kwame Ture, Maya Angelou, Angela Y. Davis, Malcolm X, Barbara Smith og Audre Lorde. Som skabte mig. Litteraturen som hjalp mig til at skabe mig. Sort litteratur som hjalp mig med at definere mig. Bøgerne, litteraturen som blev og er mit hjem.
Get FRIKTION’s stories in your inbox
Join Medium for free to get updates from this writer.
Som lærer mig hvordan livet skal kæmpes for at overleves, for at kunne leves, for at kunne repræsenteres. Fra første åndedrag til mit sidste. I mit hjem!
Hjem skabes af hvert åndedrag. Hjemmet er følelser som skaber dig. Hvor “hygge” er fortid og skiftet ud med nutidshyggens killjoy.
Livet som sort kvinde. Som enlig mor. Som underviser i antiracisme. For mig som sort intersektionel feminist og aktivist er mit hjem ikke skabt af fire vægge. Det er ikke skabt af alt det som det plejer. Billederne bliver ofte skiftet ud.
Mit hjem er forandring, udvikling, virkelighed, sorg, kærlighed, skrøbelighed, glæde, smerte, lykke og menneskelighed.
Mit hjem dufter af gadernes grus.
Der mærker du lydene som skærer.
Der hører du lyden som er usynlig.
Der smager du duften af forskellighed. Hvor man for forståelsen af det ukendte.
Mit hjem er ikke opsplitteligt. Det er ikke udskifteligt. Fremfor alt er mit hjem en smeltedigel af rummelighed, hvor der ingen streger er. Hvor ubetinget kærlighed er ubetinget,
Hvor grænsen hedder respekt, og hvor passet altid står for inklusion.
Jeg tænker, at et hjem ikke har en opskrift. Akkurat ligesom livet. Det som vi har fået tildelt.
Mica Oh
Hende den intersektionelle feminist
“Look to yourself. You free. Nothing and nobody is obliged to save you but you. Seek your own land. You young and a woman and there’s serious limitation in both, but you are a person too. Don’t let Lenore or some trifling boyfriend and certainly no devil doctor decide who you are. That’s slavery. Somewhere inside you is that free person I’m talking about. Locate her and let her do some good in the world.”
-Toni Morrison
Bøger:
Toni Morrison: The bluest eye
Toni Morrison: Home
Toni Morrison: Beloved
Angela Y Davis: Women, Race, Class
Audre Lorde: Sister Outsider
Combahee River Collective Statement
