Jeg blev grebet....

I fredags var jeg til Grib Garnet i Silkeborg sammen med Susanne og Helle.

Vi havde meldt os til en workshop i at strikke Traditionelle Shetlandssjaler ved Dana Watsham. Har altid haft en forkærlighed for de smukke sjaler i de underskønne hulmønstre.
Og netop de underskønne mønstre kunne jeg ikke finde ud af.....troede jeg! Det fik Dana da heldigvis lavet om :-)

Fredag morgen klokken kvalme blev bilen startet, og efter to opsamlinger kunne morgenkaffen nydes på motorvejen, mens bilen blev sat på automatpilot med retning Silkeborg.

Vel ankommet i rette tid til at finde en langtidsp-plads ( gratis) fandt vi hurtigt Medborgerhuset og kursus-værelset.

Det var simpelthen så spændende at høre om historien bag sjalerne, og ikke mindst se på alle de mange både færdige og halvfærdige sjaler som Dana havde med. Ikke mindst det TYNDE-TYNDE originalgarn som vi nærmest fik åndenød af at se på! Pyha.....som håndspinder sætter det altså tingene lidt i relief, når man ved hvor svært det er, bare at spinde et rimeligt tyndt garn. Men imponerende var det.
Så kom tidspunktet til selv at sidde med garn( meget tykkere) og pinde. Og hér var det så, at jeg da lige fik lært at "læse fladen på et hulmønster". Pludselig opdagede jeg, at det sagtens kunne læres og at det simpelthen er et spørgsmål om bare at gå i gang med at designe et sjal.
Sikke Aha-oplevelser jeg fik den dag....fantastisk dejligt!

Men det skal også siges, at alle vi seks kursister uploadede den yderste koncentration under strikning af prøvekluden. For os var det bare at holde tungen lige i munden, synke skuldrene og trække vejret roligt indimellem udbruddene af de mindre pæne udtryk, som ikke vil blive gengivet hér:-)

Sidst på eftermiddagen, nåede vi lige ud til Lunden for at kigge på alle boderne med garn-og strikkelækkerierne inden de lukkede. Derefter blev kursen atter sat mod det sønderjydske.

Mæt af en skøn dag sammen med dejlige mennesker klaskede jeg da også helt sammen da jeg kom hjem.
Men hvor er sådan en dag alligevel energigivende....når alle indtryk er sunket lidt tilrette.

Nu er jeg bare SÅ hooked på at spinde noget lækkert uld tyndt, tyndt, tyndt til et sjal.
Og at øve mig i hulmønsterstrikning på et fornuftigt plan:-)

Her ses min prøveklud, som er resultatet af 6 timers strikning :-) den ser ikke ud af meget før den bliver spændt op.

Har været lidt sy-krea

Bedsteveninden fyldte år i sidste uge, og det var af den runde slags.
Hun skulle fejres behørigt, fordi det fortjener hun i høj grad!
Bedre veninde findes næppe, og mit liv er blevet rigere siden den dag, jeg mødte hende :-)

Ønskerne til dagen var penge til at shoppe luksus for, på en snarlig Grønlands-rejse. Men når man nu gerne vil give noget personligt, hvad gør man så? For det er da så grundlæggende kedeligt med en flad konvolut, selvom indholdet er kærkomment.
Og det måtte også gerne være noget, som kunne bruges bagefter til krea-ting......for dét er jo vores begge to's force. Og måske også lidt praktisk......det er jo aldrig af vejen.

Så jeg syede en "konvolut". Nærmere et etui til hæklenåle....eller f.eks strømpepinde eller lignende....hvad man nu har behov for at få gemt på den praktiske måde.

Deri lagde jeg lidt småtterier, og lagde også et par økonomiske sedler til luksus-shopping i det kolde nord....rullet tæt om en strikkepind, så de kunne stikkes ned i lommerne i etuiet.

Resultatet blev da så godt, at jeg hellere må lave et etui til mig selv også, til alle mine løse hæklenåle og smådimser.

Jeg fandt ideen hér, hvor man også kan købe mønsteret.