Kan godt tyde lidt af det, men tror jeg skulle have teksten foran mig uden pixelering for at kunne tyde nogle af krummelurerne.
Umiddelbart er det bare en helt almindelig dagbog, der dækker en weekend i januar 1801.
Har du en version af teksten, som er i højere opløsning? Måske jeg ville kunne tyde lidt mere af hvad der står. Ligenu læser det for mig som en meget hullet beretning om ting der der sket fredag, lørdag og søndag, hvor noget er til at forstå mens andet ikke er. Prøver også at tage højde for at der kan være ord og stavemåder som er fremmede for os i dag, og det måske kan gøre det svært helt at tyde nogle af ordene. Hjælper nok heller ikke at jeg glor på siderne via mobilen.
Der er nogle navne som går igen, men kan ikke helt tyde, hvad de navne er. Et af dem ligner Jørn Rasmussen, men er ikke sikker. Synes mere det ser ud som om der står Rasmilen eller Rasmifen
Kan tyde lidt brudstykker med et ting sker om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen nogle steder.
Om søndagen står der bl.a. “Jørn Rasmussen fandt mig **** om morgenen og bad mig -” det er meget sådan det meste af teksten læser for mig på begge opslag. Nogle ting giver mening, andre gør ikke og forståelsen af hvad der bliver kommunikeret går tabt haha.
Men det er meget sjovt og nej, der er intet galt i ikke at forstå hvad fanden der står. Jeg kan kun tyde noget af det her fordi jeg selv skriver gammeldags skråskrift fra tid til anden.
Jeg gik i det min kæreste kalder “den sorte skole” de første fem år af min skolegang. Nåede lige at opleve glæderne ved at gå i den type skole som det moderne Danmark ikke længere ville støtte op om. Revselsretten var kun lige blevet afskaffet, men det blev sgu ikke altid overholdt. Vi sang tre kristne salmer og bad fader vor hver morgen. Alt det der gøgl.
Der var en forventning at man lærte at skrive gammeldags skråskrift fra 3. Klasse og frem. Alt man skrev skulle afleveres i skråskrift. Masser af formaninger om at ingen ville tage os seriøst som voksne, hvis vi ikke mestrede skråskrift.
Det var sådan set bare held at noget inde i min hjerne virkelig vibede godt med skråskrift og jeg øvede det helt vildt meget, selv efter jeg skiftede skole.
Har stadig det her gode gamle kort liggende i en plastiklomme, som har overlevet gennem alle årene:
billedet her er bare taget fra en søgning online da jeg ikke lige gider rode gennem alle mine gamle papirer, men ja, det ser præcis sådan her ud og var et af mine kæreste ejendele da jeg var 12-13 år haha.
Bruger det stadig til at opfriske nogle af de bogstaver man ikke bruger så tit i det danske sprog. Glemmer fx altid Z.
For at svare på dit spørgsmål: jeg oplever egentlig ikke at min håndskrift er hurtigere med skråskrift selvom det helt sikkert var argumentet fra mine kære gamle lærere på “den sorte skole”. Bruger mest skråskrift til enten at skrive fødselsdagskort til familie eller når jeg prøver at holde det ved lige. Der er også en slags meditativ effekt som er rigtig rar inde i min knold når jeg skriver skråskrift. Det er utroligt afslappende.
Kan godt tyde lidt af det, men tror jeg skulle have teksten foran mig uden pixelering for at kunne tyde nogle af krummelurerne.
Umiddelbart er det bare en helt almindelig dagbog, der dækker en weekend i januar 1801.
Har du en version af teksten, som er i højere opløsning? Måske jeg ville kunne tyde lidt mere af hvad der står. Ligenu læser det for mig som en meget hullet beretning om ting der der sket fredag, lørdag og søndag, hvor noget er til at forstå mens andet ikke er. Prøver også at tage højde for at der kan være ord og stavemåder som er fremmede for os i dag, og det måske kan gøre det svært helt at tyde nogle af ordene. Hjælper nok heller ikke at jeg glor på siderne via mobilen.
Der er nogle navne som går igen, men kan ikke helt tyde, hvad de navne er. Et af dem ligner Jørn Rasmussen, men er ikke sikker. Synes mere det ser ud som om der står Rasmilen eller Rasmifen
Kan tyde lidt brudstykker med et ting sker om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen nogle steder.
Om søndagen står der bl.a. “Jørn Rasmussen fandt mig **** om morgenen og bad mig -” det er meget sådan det meste af teksten læser for mig på begge opslag. Nogle ting giver mening, andre gør ikke og forståelsen af hvad der bliver kommunikeret går tabt haha.
Men det er meget sjovt og nej, der er intet galt i ikke at forstå hvad fanden der står. Jeg kan kun tyde noget af det her fordi jeg selv skriver gammeldags skråskrift fra tid til anden.
Hvorfor? Spørger bare fordi jeg aldrig personligt skriver i hånden. Fordi det er hurtigere eller…?
Jeg gik i det min kæreste kalder “den sorte skole” de første fem år af min skolegang. Nåede lige at opleve glæderne ved at gå i den type skole som det moderne Danmark ikke længere ville støtte op om. Revselsretten var kun lige blevet afskaffet, men det blev sgu ikke altid overholdt. Vi sang tre kristne salmer og bad fader vor hver morgen. Alt det der gøgl.
Der var en forventning at man lærte at skrive gammeldags skråskrift fra 3. Klasse og frem. Alt man skrev skulle afleveres i skråskrift. Masser af formaninger om at ingen ville tage os seriøst som voksne, hvis vi ikke mestrede skråskrift.
Det var sådan set bare held at noget inde i min hjerne virkelig vibede godt med skråskrift og jeg øvede det helt vildt meget, selv efter jeg skiftede skole.
Har stadig det her gode gamle kort liggende i en plastiklomme, som har overlevet gennem alle årene:
Bruger det stadig til at opfriske nogle af de bogstaver man ikke bruger så tit i det danske sprog. Glemmer fx altid Z.
For at svare på dit spørgsmål: jeg oplever egentlig ikke at min håndskrift er hurtigere med skråskrift selvom det helt sikkert var argumentet fra mine kære gamle lærere på “den sorte skole”. Bruger mest skråskrift til enten at skrive fødselsdagskort til familie eller når jeg prøver at holde det ved lige. Der er også en slags meditativ effekt som er rigtig rar inde i min knold når jeg skriver skråskrift. Det er utroligt afslappende.