Gig-økonomien: EU-love skal forbedre arbejderes rettigheder

Find ud af hvordan nye EU-regler vil forbedre arbejdsforholdene for dem, der arbejder inden for "gig-økonomien"

Udgivet: 09-04-2019 Senest opdateret: 09-05-2024 - 11:29 Læsetid: 5 minutter

Flere og flere mennesker køber varer og tjenesteydelser online via platforme som Deliveroo og Uber. Folk, der tilbyder deres tjenester via disse platforme, er ofte ikke beskyttet af standardarbejdskontrakter, hvilket gør dem mere sårbare. EU ønsker at ændre dette med EU's direktiv om platformsarbejdere.

Mere information

Læs mere om, hvordan EU forbedrer arbejdsforholdene.

Hvad er arbejdstagere i gig-økonomien? Hvor mange er der?

Onlineplatforme bruger en hjemmeside eller en app til at bringe folk, der leder efter en bestemt tjeneste, sammen med andre, der er villige til at levere den mod betaling.

De fleste tjenester som f.eks. kørsel, levering eller rengøring kræver arbejde på stedet, men andre kan udføres online som f.eks. regnskab eller grafisk design.

Disse ikke-standardiserede job er blevet mere udbredte på grund af ændringer i arbejdsverdenen, såsom stigende digitalisering og skabelsen af nye forretningsmodeller. Mere end 28,3 millioner mennesker arbejdede for digitale arbejdsplatforme i EU i 2022, og dette tal forventes at stige til 43 millioner i 2025.

Ud af alle de mennesker, der arbejder for platforme, er 26,3 millioner (93 %) i øjeblikket klassificeret som selvstændige, men der er mistanke om, at omkring fem millioner af dem kan være fejlklassificerede.

I den såkaldte gig-økonomi er midlertidige stillinger og korttidskontrakter med uafhængige arbejdere almindelige. Det sætter arbejdstagerne i en svag position i forhold til de digitale platforme. EU ønsker at sikre, at sådanne arbejdstagere nyder en minimumsbeskyttelse.

EU's direktiv om platformsarbejdere

I april 2024 stemte Parlamentet for nye regler, der skal forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagere i gig-økonomien. EU's direktiv om platformsarbejdere har til formål at korrigere beskæftigelsesstatus for dem, der er blevet fejlklassificeret som selvstændige, forbedre gennemsigtigheden og regulere brugen af algoritmer og data til at træffe beslutninger om platformsarbejdere.

Den nye lov har til formål at give arbejdstagere alle de ansættelsesrettigheder, de bør have, og at korrigere falske krav om selvstændig virksomhed.

Alle EU-lande skal indføre nationale regler for at sikre, at hvis der er indikationer på, at platforme de facto udøver ledelse og kontrol over personer, der arbejder for dem, vil disse personer blive anset for at have et ansættelsesforhold til platformen.

Platforme vil kunne bestride en sådan mistanke, men de vil skulle bevise, at der ikke er noget ansættelsesforhold.

I henhold til det nye direktiv kan en platformsarbejder ikke fyres på baggrund af en beslutning, der er truffet af en algoritme eller et automatiseret beslutningssystem. Menneskelig overvågning og tilsyn vil være påkrævet for beslutninger, der påvirker folks arbejdsvilkår.

Platforme må ikke behandle visse typer personoplysninger om dem, der arbejder for dem, f.eks. private udvekslinger med kolleger eller personlige overbevisninger. Platforme vil være forpligtet til at informere arbejdstagere om brugen af algoritmer og automatiserede systemer i beslutninger om bl.a. deres rekruttering, deres arbejdsvilkår og deres indtjening.

I 2019 vedtog MEP'erne nye regler, der indførte minimumsrettigheder for alle ansatte. Denne lovgivning gav nye rettigheder til de mest sårbare medarbejdere på atypiske kontrakter og i ikke-standardiserede jobs, f.eks. arbejdstagere i gig-økonomien. Reglerne omfattede foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere ved at sikre mere gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, gratis obligatorisk uddannelse og begrænsninger i arbejdstiden og prøvetidens længde.